Tale af Den Grønne Ungdomsbevægelse 4. maj på befrielsesaftenen i anledning af 80 året 

[KOMMUNIST 6-7 2025] “I aften mindes vi befrielsen – og vi husker tilbage på den besættelse, Danmark blev befriet fra for 80 år siden. Vi mindes de prøvelser og lidelser, forskellige folk blev udsat for under krigen. Men vi mindedes også modstandskampen. Og det er netop dét, altså muligheden for at gøre modstand, som vi vil tale lidt om nu.

Men først bliver vi nødt til at tale om det modsatte – nemlig om dem, der ikke gjorde modstand, men i stedet valgte at samarbejde med besættelsesmagten. Her tænker vi på de virksomheder, der prioriterede den gode forretning over alt andet.

Riffelsyndikatet

En af dem var våbenfabrikken Riffelsyndikatet, der af eget initiativ begyndte at sælge våben til nazisterne. Her blev en vigtig rolle spillet af A.P. Møller-Mærsk, som allerede i 1930 havde købt sig ind i Riffelsyndikatet, og som under krigen var den største aktionær i virksomheden. 

Mærsk og Riffelsyndikatet skabte en god forretning ved at samarbejde med tyskerne – og sammen med andre kollaboratører blev de dermed understøttende for nazisternes krigsmaskine og de ubeskrivelige forbrydelser, nazismen medførte.

Som bekendt var der heldigvis modstandsgrupper, der arbejdede for at ramme den slags virksomheder. I den her sammenhæng kan vi tænke på BOPA’s sabotageaktion mod Riffelsyndikatets fabrik i juni 1944. Her blev fabrikken ødelagt nok til at sikre, at dens produktion først kom ordentligt i gang igen efter krigen.

BOPA

Men BOPA’s aktion var ikke nok til at stoppe Riffelsyndikatet på den lange bane. I flere årtier efter krigen fortsatte virksomheden med at sælge våben til nogle af de mest brutale regimer rundt omkring i verden – mens A.P. Møller-Mærsks ejerskab af virksomheden voksede i baggrunden. Det blev der tjent styrtende med penge på, uden at Mærsk på nogen måde lod sig mærke med de forfærdelige menneskelige konsekvenser, deres forretning havde.

Meget har ændret sig siden da. DISA (som Riffelsyndikatet havde skiftet navn til i 1962) blev frasolgt i 2005. 

Men Mærsk sejler stadig verden rundt og genererer profit med menneskeliv og natur som brændstof. Mærsk har med halvandet års våben­leverancer til Israel muliggjort folkemordet i Gaza. Mærsk fragter varer fra Vestbredden og det sydlige Syrien til USA og understøtter dermed Israels besættelse af områderne. 

Mærsks skibe udleder vanvittige mængder CO₂, mens de faciliterer et globalt overforbrug hvis pris er eskalering af det økologiske kollaps.

National stolthed

Alligevel har Mærsk status som en stor national stolthed i Danmark. Et omdømme de har skaffet sig blandt andet ved at renvaske deres navn gennem utallige donationer til dansk kulturliv. Det må vi ikke lade os narre af. Det er godt, at vores kulturliv blomstrer, men ingen statue er mere værd end et menneske af kød og blod, og Mærsks forbrydelser er for store til kunne gemme sig i skyggen af Operahuset.

Som mennesker, der nyder godt af den frihed, vi fik tilbage for 80 år siden, er det vores ansvar at kere os om mennesker, som i dag lever under besættelse, bombardementer og alle mulige andre former for undertrykkelse. Det kan vi blandt andet gøre ved at yde modstand mod de virksomheder, der profiterer på ødelæggelsen af mennesker, klima og natur.

Historien om Riffelsyndikatet viser nemlig, at fascisme ikke kan leve i et vakuum. Regimers undertrykkelse af mennesker og industriens ødelæggelse af naturen kan ikke eksistere uden hjælp fra velvillige forretningsaktører. Og modstandsbevægelsens historie har vist, at frihed er noget, vi vedvarende må kæmpe for. 

Med de indsigter i tankerne starter en protestkampagne mod Mærsk. Et hav af aktioner vil sprede sig i København og i en lang række af andre Europæiske byer.  

Vi håber, at I vil være med til at sige fra overfor Mærsk og komme med os på gaden.

Glædelig 4. maj! Tak”.