Tvangsfodring

Du bliver hvad du spiser, men hvem producerer føden?

[KOMMUNIST 12-2025] Dansk landbrug bliver i stigende grad samlet på færre, men mere grådige hænder. Eller skrevet på en anden måde, i større og større selskaber, monopolkapitalisme.

Hvad er dansk landbrug? I bund og grund er det vores selvforsyning af fødevarer, som skal produceres til vores maver, så vi bliver mætte og sunde. Formålet burde være at brødføde befolkningen. I Danmark har illusionen i mange år været, at vi havde en fed og lækker jord og en sund dyrebestand. Denne Morten Koch-film er for længst kortsluttet. Formålet er profit.

Tal fra Danmarks Statistik viser en eksplosiv vækst i det landbrugsareal, der er overgået fra private ejere til selskaber. I perioden fra 2020 til 2024 er landbrugsarealer ejet af selskaber femdoblet. Her er der ikke inkluderet fonde og interessentselskaber, men de er der også.

Siden begyndelsen af 2022 er prisen på landbrugsjord steget ca. 30 pct. Alene i år er den steget 9,2 pct. Den er nu på sit højeste niveau siden finans­krisen. Det skriver Nybolig Land­brug i en pressemeddelelse, som henviser til data fra Danmarks Statistik. Generelt er tendensen den samme: Efterspørgslen på jord stiger – og dermed også prisen. De ikke forurenede jorde er de mest eftertragtede og dermed dyrest.

Det rene vand 

I Danmark har vi i mange år været vant til at kunne åbne vandhanen og ubekymret drikke vandet direkte. Men under jordoverfladen ulmer en usynlig trussel i form af nitrat fra landbrugets gødning, som langsomt siver ned og forurener grundvandet. 

Undersøgelsen viser, at selvom 80 pct. af Danmarks drikkevand har et lavt indhold af nitrat, så er flere områder i landet ramt af stor nitratforurening. Borgere, der bor i områder med stor nitratforurening, har en øget risiko for blandt andet endetarmskræft og tyktarmskræft. Et studie fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet fra 2024 anslår, at de nuværende nitratniveauer i Danmark er skyld i 127 tilfælde af tarmkræft hvert år, og at det koster samfundet over to mia. kroner.

Aalborg Kommune har vurderet, at situationen er så alvorlig, at de som det første sted i landet vil rense drikkevandet for nitrat. Det kræver en regning på 645 mio. kr., som byens borgere må betale. Ud over Aalborg stikker Thisted, Ærø, Jammerbugt og Samsø ud, som de mest ramte kommuner, hvor nedsivningen af nitrat har forurenet drikkevandet. Over 20 kommuner har områder med over 30 milligram nitrat pr. liter vand. Derudover har en række kommuner lokale områder, der er tæt på lovens grænse på 50 milligram pr. liter.

Hvem bestemmer

Hvad har køb af landbrugsjord og rent drikkevand med hinanden at gøre? Det kommer vi til senere. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har nu indgået en aftale, der fordeler forskningsmidlerne fra 2026 til 2029. I alt er der afsat 19 mia. kr., som særligt skal bruges til forskning i kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed. Det lyder jo berettiget og godt, men kigger man på tallene, så er bevillingerne til det nationale forskningsprogram i økologi faldet fra 70 mio. kr. i 2024 til 50 mio. kr. i 2026.

For andet år i træk skæres der ned på de samlede bevillinger til forskning og udvikling i økologi. Hvorfor satser man ikke for alvor på det alternativ, som tilbyder en samlet løsning på dyrkning uden PFAS-holdige pesticider, markant mindre brug af antibiotika, bedre dyrevelfærd og udvikling af biodiversitet i landbruget? Det er et af de åbenlyse spørgsmål, der stilles.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 13 pct. af de økologiske heltidsbedrifter lukkede i 2023, hvilket svarer cirka til hvert 8. økologiske landbrug. Især de økologiske svine- og fjerkræbedrifter har tilbagegang, men også 35 økologiske mælkebedrifter er lukket. Det viser, hvem der har magten.

Svineriet

Danish Crown planlægger at øge svinekødsproduktionen i Danmark med yderligere 10 millioner slagtesvin om året, og de skal alle produceres på Sjælland. Det er ekstra oveni de 31 millioner småsvin, der allerede fødes hvert år. Gennemføres projektet (og det bliver det) vil gyllen fra de mange millioner nye slagtedyr gøre Den Grønne Trepart-aftale til 43 mia. kr. virkningsløs. 

Den store svinekoncern Danish Crown er parat til at presse kommunerne på Sjælland. Danskerne må se langt efter rene fjorde og et blåt hav, hvis de får lov til at gennemføre dette.

Der er sat gang i en favorabel støtteordning til at opføre nye svinefabrikker. Støtteordningen går ud på at stavnsbinde landmænd i fem år til nyopførte svinefabrikker. Fidusen er en trappemodel, hvor de kapitalsvage svineproducenter får 60 øre per kilo flæsk i tillæg over fem år til deres investering i nye stalde. Det svarer til, at Danish Crown skubber de nye fabrikker i gang med et tilskud på 25 procent af byggesummen. 

Gennemføres disse projekter, vil det gå hårdt ud over små og mellemstore landbrug, fordi behovet for jord til udbringning af de mange nye tons gylle vil vokse markant. En af de gode grunde til at købe jord, og så er vi tilbage til starten af artiklen.

Det stinker langt væk

Nok så alvorligt – udover stank og støj – er forureningen med ammoniak fra de mange millioner af liter urin og afføring fra de store svinefabrikker. Aarhus Universitet har kortlagt ammoniaknedfald, der viser, at Nordsjælland er den eneste landsdel, hvor beboerne endnu kan ånde frisk luft. Kilde: Novana-rapporten. 

Hverken borgere eller kommuner kan sige nej til de nye svinefabrikker. Takket være politiske venner i Folketinget blev nærdemokratiet effektivt sat ud af spillet i 2018. Svineproducenterne har for år tilbage fået forringet miljø­lovgivningen i et sådant omfang, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sige ja til enhver svinefabrik, hvis blot den overholder nogle yderst beskedne afstandskrav og grænser for lugtudslip. Støj og tung trafik til fabrikkerne tæller overhovedet ikke med. 

En forøgelse af havforureningen med udslip fra 10 mio. (33%) flere svin samt deres fodermarker vil fuldstændigt slå benene væk under Den Grønne Trepart. Det kommer fortsat til at handle om kapital. Det er paradoksalt at vi i en tid, hvor vi snakker om biodiversitetskriser og alt muligt andet, bare lader landbruget, der bidrager mindre og mindre til samfundsøkonomien, buldre derudad. Ingen andre lande i Europa har den samme ultraliberale tilgang til den lovmæssige håndtering af landbruget.

Den kendte kok Nikolaj Kirk har skrevet dette opråb på Facebook: ”Ikke flere bomber, det er dansk frugt, der har brug for et forsvar. I en tid hvor bomberne fyldes op på lagrene, er danske lokale råvarer ved at forsvinde. 9 ud af 10 frugter, der bliver solgt, er produceret uden for Danmark. 3 ud af 4 grøntsager er importeret. Danske frugter styrter i øjeblikket direkte ned i afgrunden. Vi har brug for, at hylderne bliver fyldt med andet end bomber, krudt og kugler, de skal fyldes med dansk frugt og grønt. Skab et forsvar for danske grønne råvarer”. 

Nikolajs intentioner er gode, men vi ser politikerne tillade det modsatte. Det er monopolkapitalen, der skal bekæmpes – Landbrug og Fødevarelobbyen. Kommunisterne har altid krævet fritagelse fra moms på fødevarer. Men det skal være sunde fødevarer, ellers redder vi ikke vores jord, drikkevand og havmiljø. Det kan kun ske, hvis vi bekæmper monopolkapitalismen.

Kilder: Gylle.dk/økonu.dk

RC