Tyske ejere lukker dansk sukkerfabrik
[KOMMUNIST 10-2026] Tyske Nordzucker som ejer Nordic Sugar vil lukke sukkerfabrikken i Nakskov på Lolland. Det betyder, at 150 arbejdere mister deres arbejde fra 2027.
Som undskyldning for at lukke fabrikken hedder det sig, at der er overkapacitet i den europæiske sukkerindustri, og for at værne om konkurrenceevnen lukker produktionen i Nakskov.
Profit og effektivitet
Sammenlignet med andre fabrikker ville det efter ejerens mening kræve for store investeringer i fremtiden at opretholde et effektivt produktionsværk, for at kunne opretholde effektiviteten og profitabiliteten. Fine ord som alle, der arbejder på gulvet, kender betydningen af, og som nu rammer i Nakskov.
Endnu et hårdt slag mod byen
I virkeligheden er Nakskov som by aldrig kommet helt over, da skibsværftet lukkede, og så får de lige en begmand mere. Denne gang en arbejdsplads som har eksisteret i hele 140 år, og som har givet brød på bordet til mange ufaglærte.
Derfor var det også en bombe, der sprang for 3F, da hovedparten af de ansatte er medlemmer her.
/PeJu
