Uligheden stiger
[KOMMUNIST 3-26] Vi er øjenvidner til, at uligheden er stigende overalt i verden. Det viser en nylig rapport fra Oxfam, Danmark.
12 milliardærer har nu lige så stor formue som den fattigste halvdel af befolkningen i verden. Verdens superrigeste har altså kronede dage med en tilvækst i formuen i 2025 på 2.500 milliarder $ (svarende til 15.825 milliarder kroner) og en stigning på 81% sammenlignet med 2020.
Vender vi os til Danmark, er billedet det samme. Uligheden er stærkt stigende målt med GINI. Det er et fordelingsmål, som viser graden af ulighed i indkomstfordelingen.
GINI-koefficienten er et tal mellem 0 og 100. Jo tættere på 0, desto mere ligelig fordeling. En gennemsnitlig person i den rigeste top 1 procent har en formue på ca. 44 millioner kroner – mere end 500 gange mere end den gennemsnitlige person fra den fattigste halvdel af befolkningen, der har mindre end 88.000 kr.
Den rigeste ene procent ejer 20,5% af den samlede nettoformue, mens den fattigste halvdel tilsammen ejer 4,1%. Resultatet er, at en mikroskopisk gruppe kontrollerer en ekstrem stor del af den økonomiske rigdom i Danmark.
At råde over en gigantisk formue handler naturligvis om økonomi, men også om magt. Store økonomiske ressourcer giver adgang til magtfulde netværk, finansiering af kampagner og lobbyvirksomhed m.v., som sikrer politisk indflydelse.
Erfaringen viser, at ulighed i denne størrelsesorden medfører risiko for, at demokratiet undermineres. Det skyldes både direkte og indirekte politisk indflydelse og samtidig også, at milliardærerne kontrollerer trykte medier såvel som sociale medieplatforme. Det gælder 7 ud af 10 af verdens største medier og 9 ud af 10 af verdens største sociale medieplatforme.
Den højtbesungne og grundlovssikrede ytringsfrihed er det således så som så med, når trykte og sociale medier ejes eller kontrolleres af et par håndfulde milliardærer, hvoraf de fleste ikke ligefrem er kendt for at repræsentere et progressivt syn. Alene den igangværende kamp mod tech-milliardærerne, som i USA har støttet Trump økonomisk og politisk, viser med al ønskelig tydelighed situationens alvor.
Hvad kan der gøres ved det? Mange steder i verden er et ganske enkelt og ligetil krav rejst: beskatning af de superrige. En beskatning på 1% på den rigeste 1% ville her i landet medføre en ekstra indkomst til statskassen på 13 mia. kr. om året. Herhjemme betyder en formue over 20 mio. kr., at man befinder sig i top 1% af formuefordelingen. En formueskat vil ramme en meget lille og særdeles velstående gruppe.
NRJ