
Våbenhvile i Gaza
– men kampen om Palæstina er langtfra slut
Søndag den 19. januar – et døgn før Donald Trumps start på sin anden periode som USA’s præsident – startede den længe forhandlede aftale om en 3-ugers våbenhvile mellem Israel og Gazas valgte ledelse, Hamas. Det vil sige, den skulle være indledt kl. 7.30, men Israel fandt lige en undskyldning for at fortsætte bombardementerne indtil kl.10.15, hvilket kostede endnu 19 palæstinensere livet, og selvfølgelig af de danske medier betragtes som langt mindre vigtigt, end at tre gidsler blev udleveret under stor festivitas i Israel.
Gazas befolkning danser også i gaderne ved udsigten til, at der nu kommer en pause i de daglige tæppebombninger og militære angreb, der efterhånden har dræbt næsten 50.000 mænd, kvinder og børn og jaget de utallige hjemløse familier på flugt fra det ene sted til det andet rundt i landet i over et år i søgen efter et sikkert sted at slå sig ned og skaffe sig nødtørftigt ly, føde og vand. Og nu er de i store hobe på vej tilbage til ruinerne af deres hjem for at lede efter de mange savnede og ejendele, der mirakuløst kunne have overlevet bombardementerne.
Men Israels erklærede formål med den fuldstændigt uproportionelle afstraffelse af Gazas befolkning for angrebet ind i Israel den 7. oktober 2023 er ikke opfyldt endnu. Formålet er flere gange meldt ud som en total udslettelse af Hamas, men flere af partierne i Israels ekstreme højrefløjsregering er kommet til at fortale sig omkring det endelige mål, der er en total udryddelse eller fordrivelse af befolkningen i Gaza og en total besættelse og indlemmelse af området i Israel.
Det spektakulære angreb ind i Israel i oktober 2023 har været en god undskyldning for at forfølge dette mål. De seneste årtier har der ca. hvert andet/tredje år været ødelæggende bombninger af Gaza som svar på spredte angreb fra enklaven med raketter, der ikke forårsagede megen skade. Her kunne det israelske militær så meget passende få afprøvet sine nye våbensystemer, så de kunne udbydes til salg internationalt som ”prøvet i kamp”. Men planen om en total rydning af området har ligget der lige siden tiden omkring Israels oprettelse, ligesom Vestbredden og Jerusalem har skullet ryddes for den arabiske befolkning.
Vi ved endnu ikke, hvordan våbenhvilen vil blive overholdt, og om den muligvis forlænges ud over de tre uger. Men vi har den ene gang efter den anden oplevet, at det internationale samfund efter kort tid mister interessen for konflikterne i Palæstina og lader Israel fortsætte sin brutale besættelse og mishandling af den oprindelige befolkning.
Men (også) denne gang er det vigtigt, at vi sørger for at holde fokus på konflikten og det palæstinensiske folks rettigheder og fremtid i dets hjemland. Vi må blive ved med at anklage den israelske besættelsesmagt for de begåede forbrydelser, bruddene på så mange internationale love og menneskerettigheder, etnisk udrensning af et helt folk og tyveri af dets land. Og Israel angriber også med rund hånd ind i andre lande som Syrien, Libanon, Iran og Yemen. Og i øjeblikket foregår der blodige overgreb på palæstinenserne i Jenin, og Trump har pr. dekret ophævet sanktionerne imod rabiate bosættere på Vestbredden. Hvorfor bliver det ikke sanktioneret internationalt?
Det er vigtigt, at vi ikke igen glemmer palæstinenserne og deres rettigheder. Vi må blive ved med at lægge pres på regeringerne for at tage affære og støtte FN’s beslutninger og pålæg og bakke op om den internationale krigsforbryderdomstols sag mod Netanyahu og Gallant.
Kampen skal fortsætte, til Palæstinenserne har deres egen anerkendte stat.
Elin Søborg