Væk med bureaukratiet!
Økonomi
Af Bo Møller
En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav.
Det var løfterne i statsministerens nytårstale. Hun fik ros de første par dage, men så begyndte det at gå op for medier og andre, hvilke problemer der faktisk er.
Regeringens løsninger
Der er problemer på de store velfærdsområder. For meget tid går med registreringer, kontrol og almindeligt bureaukrati – tid, der så bliver mindre af til de ældre, til børn i daginstitutioner og skoler. 5 statsministre før Mette Frederiksen har sagt det samme, uden at der er sket det store. Men nu vil Mette træde i karakter!
Sidste år blev der gennemført et såkaldt frikommuneforsøg i 7 kommuner omkring ældrepleje, børnepasning og skolevæsen. Men før forsøget er slut, og resultaterne er blevet vurderet, har Mette besluttet, hvad der skal til. Nu skal alle kommuner blive til frikommuner – altså blive frigjort fra statslige krav om kvalitet, dokumentation og minuttyranni. Det virker halsløst og farligt bare at ville fjerne alle regler og begynde forfra.
Socialministeren var i efteråret ude med ’løsningen’ på ældreområdet: Ældreplejen skal omlægges til såkaldte ’selvstyrende teams’. Et antal hjemmeplejere samles i en gruppe eller på nydansk: et team. De skal så selv indbyrdes fordele arbejdet med en tildelt gruppe ældre eller handicappede borgere. Noget lignende er set før, men nu skal det være den gældende model. Det kan være smart, men rammes det pågældende team af sygdom i større stil, så dur denne organisering ikke. Det dur heller ikke, at et team bliver så selvstyrende, at kommunen mister kontrollen med, at der ydes den rigtige hjælp til borgerne. Hvis det går galt, f.eks. ved at en borger klager over manglende hjemmehjælp, så står det pågældende team for skud, selv om årsagen til den manglende hjælp måske er en ringe personalenormering i kommunen.
Ikke uden modstand
Der er fra Ældresagen blevet sat spørgsmålstegn ved regeringens ideer. Ældresagen påpeger, at der stadig skal være nationale standarder, så kommunerne i højere grad leverer samme kvalitet. Samtidig må udbredelsen af frikommune-forsøget ikke være en ”blankocheck” til kommunerne.
Kommunisterne deler denne skepsis. Unødigt bureaukrati skal afskaffes, men ældre, børn og unge skal sikres samme gode vilkår uanset i hvilken kommune, de bor. En kommune skal ikke, fordi kommunalbestyrelsen ønsker at prioritere anderledes eller mangler penge, kunne forringe ældreplejen uden en statslig bremse. Det samme gælder børnepasningen og skolerne. Her skal der være minimumsregler, som alle kommunerskaloverholde.
På hospitalsområdet er vi imod, at regionerne skal have for stor magt. Det skal ikke være sådan, at en person med kræft eller med alvorlige hjerteproblemer skal have en dårligere behandling i en region, der prioriterer andre sygdomme højere. Vi skal heller ikke have kommuner, hvor der skæres ned på hjemmeplejen for i stedet at prioritere f.eks. trafikforhold. Der skal langt om længe indføres minimums-normeringer i daginstitutionerne, og på skoleområdet skal der stadig være krav om et minimum af skoletimer til de enkelte fag og et loft over klassestørrelsen. En borgerlig kommune skal ikke frit kunne flytte rundt på de økonomiske midler!
Samtidig med at der sikres borgeren grundlæggende rettigheder, uanset hvilken kommune, man er heldig eller uheldig at bo i, skal der nødvendigvis være kontrol af, at kommunerne faktisk overholder de statslige minimumsregler. Hvis kommunen bryder reglerne, skal man kunne klage til Den Sociale Ankestyrelse eller tilsvarende organer på andre velfærdsområder.
Og endelig skal kommunerne have den nødvendige økonomi til at sikre og udbygge velfærden. Specielt er der et stort behov for flere ansatte i hjemmeplejen, i institutioner og skoler. Det behov kan kun imødekommes, hvis arbejds- og lønforholdene forbedres kraftigt! Det koster penge og kræver en afskaffelse af budgetloven.