valg-i-moldova
Chisinau. Den centrale park, Grădina Publică Ștefan cel Mare, er byens ældste park. Den åbnede i 1818 og er opkaldt efter den moldoviske prins og nationalhelt Stefan III. Foran hovedindgangen står en stor bronzestatue af ham.

Valg i Moldova

Af Aksel V. Carlsen 

[KOMMUNIST 12-24] I Moldova – et af Europas fattigste lande – blev den liberale, EU-begejstrede Maia Sandu genvalgt som præsident 3. november. Glæden i Bruxelles er stik modsat stemningen i det moldoviske samfund. Den 51-årige Sandu vandt takket være tusinder af udenlands-moldovere i EU-lande, hvoraf de fleste, som præsidenten, er rumænske statsborgere. På hjemmebane tabte hun.

Sandu fik ved 2. valgrunde 55 procent af stemmerne. Alexander Stoianoglo fra oppositionspartiet ”Socialisterne” fik 45 procent. Hjemme fik hun kun 49 procent mod Stoianoglos 51 procent.

I Rusland, hvor knap 500 tusinde moldovere er beskæftiget, kunne kun 4.999 komme til at stemme, da Moldova kun havde åbnet to valgsteder i Moskva, da det var ”umuligt at garantere vælgernes sikkerhed”. I Italien var der 60 valgsteder og i USA 16. Tusinder moldovere protesterede på valgaftenen foran ambassaden i Moskva.

Gagausien og Transnistrien

Ligesom i første valgrunde tabte Sandu i det autonome Gagausien; her fik gagauseren Alexander Stoianoglo 97 procent af stemmerne og i Transnistrien 79 procent. Begge områder er på forskellig vis tilknyttet Moldova.

Ved opløsningen af Sovjetunionen i 1991 ønskede Gagausien at bryde ud af Moldova, men opnåede kun regional autonomi.

Transnistrien løsrev sig de facto fra Moldova i 1992. Et halvt års borgerkrig – den første blodige reaktion på Sovjets opløsning – endte med våbenhvile, som blev sikret af russiske fredsbevarende styrker. I dag er republikken de facto uafhængig, men ikke anerkendt af FN.

På grund af Sandus geopolitiske ambitioner frygter Andrej Safonov, parlamentsmedlem i Transnistrien, at hun efter valget måske vil fare hårdt frem: “Nu er der ­risiko for, at hun genstarter den ­interne konflikt, som førte til den tragiske borgerkrig”.

Gagausien og Transnistri­en er begge utilfredse med, at Moldovas borgerlige par­tier arbejder for at forenes med Rumænien og opgive Moldova som selvstændig, multietnisk stat.

Gagausien har en overvægt af tyrkiske rettroende kristne og bulgarer; Transnistrien – af etniske russere, moldovere og ukrainere. Begge områder gennemgik i sovjettiden en glorværdig social, økonomisk og kulturel udvikling. Siden har der været stor støtte til kommunister eller socialister.

Foran parlamentsvalg

Stoianoglos sejr hjemme i Moldova var en protest mod Sandus politik de sidste fire år. Og hendes liberale PAS-parti har især i provinsen mistet opbakning især ved håndteringen af økonomien. Under PAS-styret steg priser på gas, el, varme og fødevarer. I agrarlandet Moldova er mange lokale fødevarer i butikkerne erstattet af billige ukrainske.

Ved parlamentsvalget 2025 kan PAS dog næppe regne med bred støtte fra udenlands-moldovere. Andre pro-EU-partier stiller op og PAS’ parlamentariske flertal er truet.

Det nye centrum-venstre MAN-parti, ledet af hoved­staden Chisinaus populære borgmester, Ion Ceban, kan tage stemmer fra de store oppositionspartier – kommunisterne og socialisterne. Sandu vil som præsident fortsat regere, men kun med repræsentative funktioner, da Moldova er en parlamentarisk republik.

Back To Top