Skip to content
vietnam-dkp-delegation
Den 6. oktober havde DKP besøg af en delegation for uddannelse og massemobilisering, ledet af Mr. Phan Xuan Thuy fra Vietnams Kommunistiske Parti centralkomite, samt ambassadøren Thanh Dang.

Vietnam: stadig i vore hjerter! 

[KOMMUNIST 12-2025] I 1960’erne styrkedes den anti-imperialistiske bevidsthed. USA’s angreb på Vietnam, Laos og Cambodia med tilhørende napalm (f.eks. My Lai), massebombardementer over Nordvietnam og smadrede hospitaler udløste modstanden. Den unge generation gik på gaden og protesterede sammen med ældre. Helten over alle blev Ho Chi Minh. Råbet lød: Ho-Ho-Ho-Chi-Minh. 

Daværende udenrigsminister Per Hækkerups udtalte, at demonstranterne var en flok skævøjede kommunister. Han tog fejl, og modstanden samledes i Vietnam 69, hvor Anker Jørgensen deltog aktivt.

Nok var demonstrationer og protester i vestlige hovedstæder vigtige som udtryk for international solidaritet, men helt afgørende var støtten fra Sovjetunionen. 

Begejstringen var derfor stor, da Saigon faldt den 30. april 1975. Vietnam forenedes i en socialistisk republik, helt i Ho Chi Minhs ånd.

Fra ruin til socialisme

Det var fra ruinerne, at vietnameserne begyndte op­bygningen af det ny samfund. Fattigdom, sygdom, manglende skolegang, rædslerne efter japansk og amerikansk invasion og hensynsløs krigsførelse med napalm var hverdag. 

Men nationen forenedes i den lange seje kamp for at overvinde tilbageståenheden. Retningen blev lagt, og den fulgtes med ihærdighed og skaberkraft under ledelse af Vietnams kommunistiske Parti.

Vietnam er i dag en hurtigt voksende økonomi, som om kort tid vil overhale den gamle kolonimagt Frankrig. Vietnam har opnået en høj økonomisk vækst, stærk politisk deltagelse og stærkere social retfærdighed. I sig selv en kæmpemæssig bedrift.

Politisk har landets ledelse og de lokale folkelige organisationer arbejdet under parolen: af folket, ved folket og for folket. Pointen er, at Marx og Lenin knyttes sammen med de lokale forhold med henblik på at balancere politisk stabilitet og socialt engagement. Det ligner en arv fra Pariserkommunen. 

Forbillede for udviklingslande

Vietnam har i dag en stærk national enhed og kulturel identitet. Fremskridt inden for uddannelse, sundhed, beskæftigelse og social sikkerhed er mærkbare. 

Økonomisk set er Vietnam en blanding af socialistisk plan og markedsøkonomi. Fattigdommen er reduceret og retfærdigheden styrket. Politisk har man skabt en proletarisk statsmagt i stil med Marx’ og Lenins tanker om Pariserkommunen.

Vietnam har vist, hvordan udviklingslande både kan frigøre sig fra kolonialisme og bidrage til udviklingen i verden. Socialisme er kreativ praksis forankret i landet og tilpasset tidens behov. Vietnam er et eksempel for andre undertrykte folkeslag.

Vi lykønsker vore vietnamesiske kammerater og det vietnamesiske folk med deres sejre!

NRJ

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk