Fidel Castro

Vil den cubanske revolution overleve?

[KOMMUNIST 8-9 2026] Er truslen ved en amerikansk invasion og den nedbrydende olieblokade, de sidste dage for socialismen i Cuba? – Eller kan regeringens nyligt besluttede reformer bevare nogle af revolutionens store fremskridt?

Det er relevant og vigtigt at tale åbent om. Cuba har med deres enestående revolution i 1959 overlevet utallige uhørlige sabotager og angreb mod deres ret til egen udvikling. Det cubanske folk har forsvaret dette valg, til tider endda med våben i hånd.

Cubanerne har sikret sig betydelige resultater, der gør landet til et forbillede verden over. Især for folk i andre fattige lande hvor produktivkræfterne er på et sammenligneligt udviklingsniveau. Cuba viser, hvad et folk kan opnå, når folket tager magten.

Alt at vinde

Vi er fuldt ud klar over, at den imperialistiske aggression ikke opstod uden grund. Den blev fremprovokeret af, at det cubanske folk valgte et samfund fri for udbytning og udnyttelse af mennesker. De ville socialisme.

Cubas præstationer er enestående: Universel og gratis adgang til sundhedspleje gennem etablering af et omfattende og banebrydende offentligt sundhedssystem. Udryddelsen af analfabetisme. Etablering af gratis, offentlig uddannelse på alle niveauer. Høj forventet levealder og lav spædbørnsdødelighed.

Cuba har ydet international lægehjælp til lande i Afrika, Latinamerika og Asien, samt uddannet dem. En forpligtelse til social lighed og fjernelse af sociale og racemæssige uligheder. Gennemførelse af landbrugsreformer der omfordelte store jordbesiddelser til stats- eller kooperative ejerskab.

Inspiration for mange

Cubanerne skabte massedeltagelse i populær sport og kultur, opnår succeser i internationale konkurrencer, samtidig med folkets adgang til kunst og kultur sikredes.

Cubas antiimperialistiske holdning, herunder udsendelsen af bevæbnede frivillige enheder til Afrika, som spillede en afgørende rolle i befolkningernes kamp for uafhængighed og i kampen mod apartheid i Sydafrika. Cubanerne inspirerer adskillige bevægelser i Latinamerika.

Hvad sker nu

Cuba stod over for enorme vanskeligheder efter socialismens omstyrtelse i USSR og Østeuropa. Oven i dette forværres samhandlen og udviklingen kraftigt på grund af den konstant udvidede kriminelle USA-blokade.

Cubas Kommunistiske Parti har måtte indføre betydelige kapitalistiske initiativer for at overleve som land. Tilladelse til iværksættere, der beskæftigede og udnyttede arbejdskraften fra op til hundrede arbejdere. En privat erhvervssektor er opstået. I samme periode forfulgte EU, i konkurrence med USA, en strategi for økonomisk indtrængen i Cuba af europæiske virksomhedsgrupper, samtidig med de støtter kontrarevolutionære kræfter, ved hyklerisk at påberåbe sig påståede menneskerettighedskrænkelser.

Cubanerne kæmper

I dag, fremmes yderligere foranstaltninger for at styrke forholdet mellem råvarer og penge. Tilladelse til at statsejede virksomheder kan blive aktieselskaber. Tillader nu udenlandsk kapital at ansætte mere end hundrede arbejdere. Afskaffelse af statsmonopolet på udenrigshandel. Åbning af nøglesektorer og -områder i den cubanske økonomi for udenlandsk kapital, banker og store investeringer fra kapitalistiske virksomheder. De tildeler jord til forretningsaktiviteter.

Uanset hvor meget man præsenterer det som styrkende for socialismen, bevæger disse foranstaltninger sig i den stik modsatte retning. Man svækker det sociale ejerskab af produktionsmidlerne og den centrale planlægning, som udgør de videnskabelige love for socialistisk opbygning. Dette er en enorm risico for folket og dets resultater.

Revolutioner kan ikke slettes

Den cubanske revolutions resultater er sandelig truet. Men betyder det, at den cubanske revolution vil dø, – og at dens uvurderlige arv og erfaringer vil forsvinde? Uanset hvor meget nogle tror, at de kan omskrive historien, vil de ikke lykkes!

Cuba har stadig venner over hele verden, der tror på deres revolution. Vi ser forskellene på deres fattige og korrumperede nabolande. Den kapitalistiske produktionsmåde er af en sådan art, at socialismen fortsat er det eneste realistiske alternativ for mennesket. Solidariteten de så gavmildt har givet os, giver vi over hele verden tilbage nu i Cubas sværeste tid.

Vi vil fortsat lade os inspirere af Ches ord: “For os er der ingen gyldig definition af socialisme ud over afskaffelsen af menneskets udnyttelse af mennesket”. Fidels opfordring – “Socialisme eller død” – vil fortsat ledsage os.

Viva Cuba.