Socialfilantropen Jacob A. Riis

Af John Poulsen

Flere kendte fotografers efterladte glasplader og negativer er ved en tilfældighed dukket op og blevet reddet for eftertiden, og sådan var det også tilfældet med dansk-amerikaneren Jacob Riis.

En russisk emigrant, Alexander Alland, der var freelance fotograf, blev opmærksom på ham, da Alland blev sammenlignet med Riis i en anmeldelse af sin udstilling i 1941. Derefter gik han i gang med at finde frem til Riis’ familie, og det lykkedes i 1945 at finde en kasse med 165 lysbilleder på familiens farm, og året efter dukkede en kasse op, som var fundet ved nedrivningen af en ejendom. Den indeholdt 7-800 glasplader.

Takket være Alland var materialet blevet reddet, og han gik i gang med at affotografere og restaurere det. Resultatet af dette arbejde kunne ses på en stor udstilling på Museum of City of New York i 1947 og hermed kom Riis ud af glemslen. I 2014 i anledning af 100-året for Riis’ død arrangerede samme museum, som ligger inde med samlingen af fotos og andre materialer, en retrospektiv udstilling.

En revideret udgave af den vises nu i Kunstforeningen Gl. Strand og vil i det nye år blive vist på Ribe Kunstmuseum.

Slumfotografen

Jacob Riis (1849-1914) var født i Ribe og emigrerede til USA i 1870 pga. ulykkelig kærlighed og eventyrlyst. Han hutlede sig igennem med forefaldende dårligt betalt arbejde, indtil han i 1877 fik arbejde som politireporter på New York Tribune.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at han fik ideen til at fotografere og dermed skaffe illustrationer til sine artikler, og det udviklede sig til, at han især fotograferede forholdene i slumkasernerne, hvor man boede under de mest kummerlige forhold.

Senere skrev han også bøger, f.eks. ”How the Other Half Lives” (Hvordan den anden halvdel lever), der udkom i 1890 og som skildrede fattigdom, social armod og dårlige boligforhold. Riis var en socialfilantrop, som ikke ville ændre det eksisterende system, men gik ind i socialt arbejde, fordi han frygtede, at de dårlige leveforhold ville gøre de fattige revolutionære og således være en trussel mod systemet.

Udstillingen viser ikke kun Riis’ fotografier, men også hans arbejde som journalist og forfatter, og af hans dagbøger fremgår det, at han ikke var fremmed for racistiske holdninger og fordømmelse af de fattige, som godt kunne tage sig lidt sammen og lette rumpetten. Den er i sig selv interessant, men desværre også stadig aktuel nu 100 år senere, hvor de samme holdninger vinder indpas, og hvor mange mennesker, især i den tredje verden, lever under miserable forhold.

Kunstforeningen Gl. Strand: Jacob A. Riis – Light in dark Places.
Slutter 8. januar 2017. Ribe Kunstmuseum 21. januar-14. maj.