KOMMUNIST nr. 1 2025
Palæstina har mistet en god allieret. For mange gribbe begynder at stjæle syrisk land. Flygtninge skal ikke hjemsendes, før en sikker regering er dannet.
Drop euforien over Syriens ”befrielse”
Den økonomiske situation i Syrien er gennem lang tid blevet forværret blandt andet på grund af sanktionerne mod landet, som USA har stået bag, fordi Syrien støttede en række organisationer i regionen som Hizbollah, Hamas og PFLP.
Assads regering har ikke håndteret krisen med tiltag, der kunne have hjulpet den almindelige befolkning igennem, men tværtimod brugt de samme neoliberalistiske politikker, som vi ser herhjemme.
Desuden har landet mistet store indtægter ved, at tyrkiske og irakiske kurdere i samarbejde med USA-tropper i over 10 år har holdt den nordøstlige del af Syrien besat med sin store hvedeproduktion og givtige oliekilder.
Leder: En krigserklæring
En god uges tid før jul satte statsministeren repræsentanter for udvalgte danske aviser stævne på sit kontor. Statsministeren ønskede at give et interview og lade offentligheden få del i sine tanker om verdenssituationen.
Der var ikke ret meget af det, statsministeren sagde, som vi kan bifalde. Dog skal hun have ros for sin erkendelse af, at vi reelt er et land i krig. Det er i høj grad statsministerens egen skyld; men så langt rakte hendes erkendelse selvfølgelig ikke. Tværtimod mener hun, at ”mørke kræfter” har svoret sig sammen mod ”den verdensorden, vi tror på i Vesten og møjsommeligt har bygget op siden Anden Verdenskrig”.
Grøn omstilling skal være socialt retfærdig
Mange lønmodtagere er bekymrede for konsekvenserne af den grønne omstilling. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
Vi skal sikre, at nye grønne afgifter ikke rammer socialt skævt, ligesom det er afgørende, at lønmodtagere i nogle af de brancher, der skal omstille sig, får muligheder for efteruddannelse og omskoling.
Flere stemmer er begyndt at kræve fred! Hvor stemmerne har samlet sig til en strøm, der er blevet en flod, og hvor floden har sat de krigsvillige politikere og mainstreammedier i Europa og USA under et stigende pres.
Lys bryde frem, engle stå op!
Det er mørke tider for de gode kræfter, der kæmper for at redde den vestlige civilisation. En mørk skygge har spredt sine rovfuglevinger over vores lykkelige dal. Vores prægtige have er i fare, og den gode gartner er ved at bukke under i kampen mod vildnisset og ukrudtets mørke kræfter.
Er alt fortabt for den gode sag, eller er et mirakel stadig muligt, spørger man sig selv?
Fordi krig koster kassen, følger uundgåeligt, at befolkningernes støtte til kampen til sidst må svinde i takt med afsavnene, og så meget desto hurtigere, når kampen forekommer udsigtsløs.
Ghettoloven udfordres
Mjølnerparkens retssag mod boligministeriet har været for en EU-domstol. I 2020 lagde en gruppe beboere fra Mjølnerparken sag an mod Social-, bolig- og ældreministeriet.
Loven blev indført med ”ghettopakken”, om at reducere almene familieboliger i ”hårde ghettoer” (siden 2021 kaldet omdannelsesområder) til maksimalt 40% inden 2030.Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse pegede på, at man kunne ommærke et antal familieboliger til ungdoms-og ældreboliger.
Beboerne i Mjølnerparken protesterer mod at blive tvangsflyttet fra deres hjem.
Læs, hvad Kommunisterne mener om dagsaktuelle emner
Anna Ancher (1939). Foto: Lars Bay.
Menneske først
Da billedhuggeren Astrid Noack døde den 26. december 1954 havde hun ingen livsarvinger. Hendes søskende gav afkald på arven og stiftede Astrid Noacks Legatfond. Dets formål var at uddele legater til unge danske billedkunstnere og især billedhuggere. Fondets midler stammer fra de penge, Astrid Noack efterlod sig efter et stort salg i de sidste par år af hendes liv og ved salg af rettighederne til afstøbninger af hendes skulpturer.
I 1982 blev det aftalt med Holstebro Kunstmuseum, at den såkaldte Studiesamling skulle deponeres på museet, som ville få den overdraget, når rettighederne til Noacks arbejder udløb den 26. december 2024.
Det var ikke nogen tilfældighed, at det netop blev Holstebro Kunstmuseum, der fik samlingen. Fra museets oprettelse i 1965 havde man valgt at koncentrere sig om indkøb af værker fra fem malere og billedhuggere, og en af dem var Astrid Noack. I løbet af årene har museet anskaffet 52 værker, bl.a. hendes mest kendte værk, skulpturen ”Anna Ancher”, som i dag står foran indgangen til museet.
