KOMMUNIST nr. 2 2025

Det var frygt, der fik Danmark ind i NATO – ikke frygt for en indbildt trussel fra øst, men frygt for USA. Det er den samme frygt, der holder Danmark (og Grønland) i NATO og nu har fået den danske regering til at tillade amerikanske baser på dansk jord.
Frygtens alliance
Det vakte opsigt, da Donald Trump i januar endnu en gang ytrede sin appetit på Grønland. I samme åndedrag havde han snøren ude efter Canada, der skulle gøres til en del af USA, og Panama, der skulle fratages suveræniteten over den vigtige kanal gennem landet.
Adspurgt, om han ville udelukke anvendelse af militær eller økonomisk magt for at nå disse mål, svarede han, at det kunne han ikke udelukke.
Trump hævder, at Grønland ønsker løsrivelse fra Danmark. Det er der i hvert fald mange grønlændere, der gør, og med god grund.
Danmark har aktivt arbejdet på at holde Grønlands folketal nede, og danske politikere har haft ideer om, at det var bedst for grønlænderne, om man flyttede dem bort fra deres isørken. Men det er ikke det, der ligger bag USA’s interesse; det er ressourcerne i Grønlands undergrund.
Særtilbud:
Et års abonnement på KOMMUNIST – kun 150 kr.
Giv et års abonnement af KOMMUNIST som gave, eller tegn et nyt abonnement til kun 150 kroner.
KOMMUNIST bliver leveret hver måned i postkassen – undtagen juni og juli.
Begrænset antal – tilbuddet gælder efter først til mølle princippet og stopper 5. juni 2025.
Send en mail til kommunist@kommunisterne.dk, skriv: KODE: Kampagne, samt dit navn, adresse og e-mail.
Tilbuddet gælder ikke nuværende abonnementer.
Statsautoriseret slaveri
Med loven om arbejdspligt åbnes der en ladeport for, at mange kommuners hårdt trængte økonomier kan afhjælpes med billig arbejdskraft.
Arbejde, der normalt varetages af ufaglærte eller faglærte, f.eks. inden for rengøring og det grønne område, kan nu få dem presset ud af folk i kontanthjælp.

Leder: Kravene skal der kæmpes for
OK25 kan blive en mulighed for at ændre kursen for den kriseramte fagbevægelse. Kravene om reel fremgang i indkomst, så man også kan få indhentet det massive lønefterslæb. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det.
Kravene om mindre arbejde og mere fritid, så man kan modvirke nedslidning og stress. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det.
Kravene om kædeansvar og reel handling imod social dumping, så det, vi så i programmer som Den Sorte Svane, kan blive fortid. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det.

Tirsdag den 18. november 2025 er der kommunalvalg i landets 98 kommuner. Derudover er der også valg til fem regioner (muligvis fire, eftersom Sjælland skal slås sammen til én region).
Kommunalvalg – en kampplads for velfærden
Kommunalpolitik kan lyde som noget kedeligt, men det er en reel kampplads for vores velfærd. Det er nemlig i kommunerne, at skoler, plejehjem, daginstitutioner, hjemmehjælp og kulturliv drives.
Selvom der er nationale regler og et system, der giver visse kommuner økonomiske spændetrøjer på, så er det muligt at prioritere radikalt anderledes, end der gøres i mange kommuner.
Et tilbageslag blev afværget
Den danske regering anlagde i januar 2023 efter pres fra fagbevægelsen et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-Domstolen om, at direktivet om lovbestemt mindsteløn bryder med Lissabontraktatens artikel 153 stk. 5, EU må ikke blande sig i “lønforhold”.
Men det var uventet, at EU-Domstolen i Luxembourg nu anbefaler, at direktivet, der skal indføre mindstelønninger i Europa, bliver erklæret i strid med Lissabontraktaten. Det skal annulleres i sin helhed, lød det fra Domstolen.
Folkebevægelsen mod EU, der har haft kraftigt fokus på mindstelønnen og dens konsekvenser, hilser EU-domstolens udtalelse velkommen.

Fagbevægelsen står over for massive angreb fra EU. Her ses medlemmer fra hele landet følge deres topforhandlere på vej til overenskomstforhandlingerne.
Læs, hvad Kommunisterne mener om dagsaktuelle emner

Danmarks Oscar-kandidat: Pigen med nålen. Instruktion: Magnus von Horn
Danmarks Oscar-kandidat
“Pigen med nålen” foregår i slutningen af første verdenskrig og årene umiddelbart derefter. Karoline har i lang tid ikke hørt fra sin mand Peter, men da han ikke er meldt død, kan hun ikke få hjælp som krigsenke.
Efter krigens afslutning dukker Peter op. Karoline smider ham ud og sidder nu tilbage med ingenting, bortset fra et barn, som hun ikke kan forsørge. Hun beslutter, at hun må af med barnet og henvender sig til Dagmar, som har tilbudt hende, at hun kunne hjælpe hende med at få barnet anbragt hos nogle gode forældre.