Det delte USA

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Når Charles Dickens skrev så tykke romaner, siges det, at det skyldtes, at han var på linjebetaling. Det er Barbara Kingsolver sikkert ikke, men hendes roman om Demon Copperhead er med sine 600 sider af samme dimensioner.

Og det er ikke det eneste, der minder om Dickens, hvad hun heller ikke lægger skjul på. Den indledes med et citat af den gode, gamle englænder, og i takkeordene til sidst kalder hun ham ”sin geniale ven”. Hun bruger simpelthen hans roman om David Copperfield som ramme om sin fortælling om den del af nutidens USA, der består af fattige og udstødte mennesker. Den samme gruppe som Dickens i sin tid skrev om.

Demon Copperhead hedder faktisk Damon Fields, men derude på Lars Tyndskids mark i Vestvirginia bruger man at give folk ­øgenavne. Fornavnet giver sig selv, og efternavnet skyldes, at han er rødhåret efter sin far, som han aldrig har kendt, for han var allerede død, da Demon i 1980’erne blev født på gulvet i badeværelset af sin stofmisbrugende teenagemor.

Så er der lagt op til en svær opvækst, og det bliver det. Demon må tidligt være den voksne i forhold til sin mor, der kommer en led stedfar ind i billedet, moren dør, og socialvæsenet anbringer drengen i familiepleje, hvad der betyder billig arbejdskraft med tilskud og ringe skolegang.

Der optræder en del usympatiske mennesker, som vi slet ikke vil nævne, men så er der heldigvis også de rare som familien Peggot, der har deres problemer, men hvor der altid er plads til en til, den sorte lærer Armstrong, der prøver at lære børnene noget om, hvordan samfundet er skruet sammen og derfor bliver beskyldt for at være kommunist, og tante June, der er sygeplejerske og har opdaget, hvad medicinalindustrien har gang i med produktet Oxycontin, som er så velegnet til folk i områder med mange førtidspensionister og begrænset adgang til lægehjælp. Og ikke at forglemme den skrappe farmor Betsy.

Det er drengen Demon, men med den voksne Damon i baggrunden, der fortæller om sin opvækst i Lee County, hvor kulmineselskaberne i sin tid købte alt op og sørgede for at holde befolkningen i uvidenhed, uddannelse var jo ikke nødvendig for minearbejdere, og som ikke lod andre virksomheder få foden indenfor. Nu er der ikke megen minedrift tilbage og ikke meget andet arbejde at få. For mange er deres eneste aktiv og stolthed deres hvidhed. De er imod skatter, for hvad får de for dem, og for retten til at bære våben, for man må kunne forsvare sig selv. Kort sagt er de nemme ofre for Trumps retorik.

Historien fængsler fra første side, og Demons sprog er i sig selv en fornøjelse og må have været noget af en udfordring for oversætteren. Det kan det danske også være for ældre læsere, jeg måtte i hvert fald ty til ordbogen en gang. Hvor mange af jer ved, hvad ”aka” betyder? Nu ved jeg det i hvert fald.

Barbara Kingsolver beskæftiger sig i sine romaner, hvoraf flere er oversat til dansk, med sociale problemer, klima og politik, og med denne forsøger hun at forklare, hvad der har delt USA op i to dele og at give de tavse og vrede ude i randområderne, hvor alt er stagneret, ansigter og stemmer. Romanen blev i 2023 tildelt Pulitzerprisen.

Barbara Kingsolver: Demon Copperhead. Oversat af Rasmus Hastrup. Gyldendal. 604 sider. 330 kr.