KOMMUNIST nr. 4-2016
Stop det krigsgale folketingsflertal
Ikke mere krig, men mere tryghed og menneskelighed
Chokket over de umenneskelige angreb på de i forvejen elendige økonomiske forhold for landets handikappede, kronisk syge, krigstraumatiserede og arbejdsløse
med kontanthjælpsloftet har dårligt lagt sig, før besparelserne skal bruges til mere krig.
På trods af de pågående fredsforhandlinger i Geneve, skal folketinget den 1. april behandle regeringens forslag om udvidelse af krigen i Syrien med elitetropper på landjorden og kampfly i luften. Forslaget skal endeligt vedtages den 19. april.
Læs mere


Hurra for Spørge Jørgen
I 1944 udkom børnebogen ”Spørge Jørgen”. Indholdet er reaktionært og ender med, at Jørgen kommer i seng, fordi han spørger for meget. Men netop det, at børn spørger og spørger, gør, at de får en forståelse for den verden, som de befinder sig i. Hvis vi tager os sammen og prøver at give ordentlige svar, så kommer der som regel noget godt ud af det.
Læs mere
LEDER: Sort regeringsmiljø
Det eneste positive, der er at sige om den sorte landbrugspakke, er at det nu er afsløret, at arbejdsmiljøet i ministerierne også er både sort og usagligt. Det har embedsmænd fra det tidligere miljøministerium, der arbejder i det nu sammenlagte fødevare- og miljøministerium, oplyst da ministeren ønskede at der skulle pyntes på miljøkonsekvenserne.
Den politiske vedtagelse om ”de forhadte vandløb” som vores miljøvigtige vandløb så usmageligt blev kaldt, lægges så til i rækken af skandaler om usaglige og fejlunderbyggede gennemførte reformer og beslutninger.
Læs mere
Nisser og trolde mødes
Om nisser og trolde kan leve fredeligt sammen i den virkelige verden vides ikke, men på Heerup Museum i Rødovre går det udmærket, når Henry Heerups nisser mødes med Herman Stillings trolde på udstillingen ”Fantasiens kraft”, der vises frem til 19. juni.
Det er mærkeligt, at ingen tidligere er kommet på den ide at lade de to fantasifulde og fabulerende kunstnere mødes, da de har meget til fælles.
Læs mere
