Leder: EU er vold
[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Alle er for tiden enige om at fordømme mordforsøget på den slovakiske premierminister Robert Fico; det var et angreb ikke blot på en person eller en politiker, men på selve demokratiet. Og det er selvfølgelig fuldstændig rigtigt – måske rigtigere, end de, der siger det, selv aner.
Fico er socialdemokrat og for tredje gang premierminister (statsminister) i EU-landet Slovakiet, den østlige halvdel af det, som før hed Tjekkoslovakiet. Han har efter sin seneste tiltræden i november sidste år markeret sig ved at lægge afstand til EU’s Ukraine-politik.
I den henseende har han bragt Slovakiet på linje med nabolandet Ungarn (også EU-medlem) og dettes naboland Serbien (ikke medlem af EU). De ønsker alle et godt forhold til Rusland og en afslutning på Ukraine-krigen, og de modsætter sig udvidelse af EU’s våbenhjælp til Kiev-styret.
Kritik fra Bruxelles
Det har selvfølgelig indbragt dem kritik fra Bruxelles, især de to EU-medlemslande. Ligefrem opfordret til vold har Bruxelles ikke, men sådan er der altså en slovakisk borger, angiveligt en ældre mand, der har opfattet det og handlet derefter.
EU-propagandaen siger, at EU-medlemskab er frivilligt, og at landene står i kø for at komme ind. Men reelt er det så som så med frivilligheden. Befolkningen i de oprindelige 6 EEC-lande er aldrig blevet spurgt, og da nordmændene blev spurgt og sagde nej, blev Norge alligevel gennem EØS-”samarbejdet” underlagt diktaterne fra Bruxelles. På samme måde er den danske krone trods gentagne vælgerafvisninger af euro’en alligevel bundet til den ved en fastkurspolitik.
Krigen i Ukraine
Den igangværende krig i Ukraine har sit udspring i, at landets forfatningsmæssige regering stillede sig skeptisk til EU og foretrak at udbygge det mere fordelagtige forhold til Rusland. Kommunisterne foreslog en folkeafstemning, men det blev forhindret.
Fascistiske stødtropper forjog den folkevalgte præsident og indsatte en kupregering, hvis første handling var at forbyde det kommunistiske parti. Folkeafstemning blev der ikke talt mere om, derimod så meget mere om EU-medlemskab. Det førte til den splittelse af landet, som nu er endt i krig.
Det sørgeligt ironiske er, at EU efter kuppet kunne have fået den centrale og vestlige del af Ukraine, men man ville have industriområderne i Donbass med. Den modvillige befolkning fik besked på at indordne sig – ganske som nordmændene.
Er EU demokratisk?
Men hov – EU bygger jo på demokrati og frivillighed og fører ikke erobringskrig. Det får vi i hvert fald at vide. Det klinger bare lidt hult, når den franske præsident taler om EU-tropper i Ukraine.
Hvor ”demokratisk” EU er, fremgår af den målbevidste indsats, hvormed danske myndigheder har haft held til at blokere EU-modstandens adgang til parlamentet.
EU er ikke demokrati og frivillighed, men vold. Det ser vi i Ukraine. Det har vi lige set i Slovakiet.