BREXIT

EU spiller højt spil i strafekspedition mod briterne

Af Kim Holm

Når Storbritannien har valgt at forlade EU, er det deres eget ansvar, og de skal derfor også betale regningen. EU ønsker ikke at betale en eneste eurocent for, at briterne vil ud af EU. Briterne skal betale alt, lige fra flytningen af EU’s kontorer i Storbritannien til deres andel af EU’s budget frem til 2020.

Regningen fra EU til Storbritannien kan forventes at løbe op i mellem 80 og 100 milliarder euro. Den ulydige dreng i klassen skal straffes. EU vil dele briternes udtræden af EU i 2 faser. Der vil ikke blive forhandlet om Storbritanniens fremtidige forhold til EU, før der er sket en ”bodeling”. EU’s øvrige 27 ledere har vedtaget deres strategi med ”bemærkelsesværdig enhed”. Det er deres opfattelse, at Storbritannien mangler realitetssans i forbindelse med ”skilsmissen” eller som formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker udtrykte det efter en middag med den britiske premierminister Theresa May: ”Hun bor i en anden galakse”.

Fra britisk side anses det som et forsøg på at påvirke valgkampen i Storbritannien og få skabt en stemning i landet, der måske kunne få Storbritannien til at fortryde deres udtræden af EU.

Den tidligere franske præsident, Francois Hollande, den mest upopulære der har været i Frankrig sagde på sit sidste topmøde i EU: ”Vi må ikke være hævnlystne, men på samme tid er det klart, at EU må forsvare sine interesser og Storbritannien vil have en dårligere og svagere stilling i fremtiden uden for EU”.

Hårdt mod hårdt

Hvis EU fastholder sin holdning til forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU, er der lagt op til problemer fra starten. Briterne vil ikke betale til en ”klub” uden at få noget igen, og fra Theresa May’s side er der lagt op til ”hellere ingen aftale end en dårlig aftale”.

Befolkningen i Storbritannien har besluttet at forlade EU og vil selv bestemme deres fremtidige politik. Der skal ikke trækkes en politik ned over deres hoveder, de ikke har indflydelse på, og de ønsker slet ikke at være med i ”Europas Forenede Stater”. For mange britere er det som at kigge tilbage i historien, hvor de som det eneste land i Europa ikke blev underlagt et ”Stortyskland” under den anden verdenskrig. ”Hvis man ikke lærer af historien, vil den gentage sig”. Kapitalen har mange ansigter.

Bag EU-ivrige politikeres hårde ord til Storbritannien sidder der små, bange drenge og ryster i bukserne. Sæt nu, at der var andre befolkninger i EU’s medlemslande, der kunne finde på at tvinge deres nationale regeringer til at forlade EU.