11_ceta-demo-trojansk-hest

CETA skal luskes igennem

CETA er en bagdør for amerikanske virksomheder til at kunne gøre indsigelser mod standarder og regler i Europa gennem deres datterselskaber i Canada.

Af Allan Rasmussen

CETA – en forbrydelse mod arbejderklassen

CETA er en handels- og investeringsaftale med Canada, som EU-kommissionen ønsker ratificeret hurtigst muligt. Men denne handelsaftale er også en politisk aftale, som har til hensigt at fremme samhandelen på bekostning af menneskelig velfærd og miljø. Den 18. oktober 2016 var der handelsministermøde og rådsmøde i EU og 2 dage senere var der EU-topmøde, hvor aftalen blev midlertidigt godkendt.

CETA handelsaftalen indeholder 2 hovedprincipper, som alle fremtidige lokale aftaler skal bygge på:

  • ISDS – Investor-state dispute settlement
  • Deregulering

ISDS uddeler bøder

ISDS er en ny “investerings domstol mod stater”. Tvister mellem en stat og en multinational eller en transnational virksomhed afgøres i henhold til bestemmelserne i ISDS. På dansk betyder det, at en virksomhed kan anlægge sager mod en stat, såfremt staten vedtager lovgivning, som vil formindske den pågældende virksomheds profit. Sagerne behandles af en voldgift uden om det etablerede retssystem og giver stort set altid virksomhederne ret. Det har indtil videre givet adskillelige stater kæmpebøder i milliard klassen.

Deregulering er indblanding i lovgivningen

CETA fastsætter restriktioner for nationale bestemmelser inden for tjenesteydelser og anden økonomisk aktivitet. Både TTIP og CETA indfører nye begrænsninger for regeringers ret til at lovgive til fordel for mennesker eller miljø. Såfremt et canadisk multinationalt firma ønsker at oprette et datterselskab i Danmark eller et andet EU-land, så bliver grundlaget for virksomhedens virke baseret på den lovgivning og de regler, der gælder i Canada, da de canadiske regler er ringere end de danske og de europæiske.

Den nedadgående harmonisering reducerer muligheden for kontrol med kapital og virksomheder. Man kan sige, at det bliver laveste fællesnævner, der kommer til at gælde. Det gælder både i forbindelse med fremstilling af fødevarer, udvikling af kemiske produkter, ved arbejdsmiljø, i landbruget og ved fremstilling af pesticider. Det åbner en ladeport for ringere regler i fremtiden, især på områder, hvor de canadiske regler er ringere end de europæiske, og det er tilfældet på alle de nævnte områder.

Arbejderrettigheder

CETA-aftalen nævner den såkaldte ILO Erklæring, men ikke alle de såkaldte grundlæggende konventioner om f.eks. retten til kollektive forhandlinger, som Canada ikke har ratificeret. Ratificeringsniveauet af ILO-Erklæringen er væsentligt lavere i USA og Canada end i Danmark. Det kan blive et alvorligt problem, fordi flere dele af CETA netop kan bringe sociale rettigheder i farezonen. EU’s regler om arbejdskraft giver bedre beskyttelse til de ansatte end de canadiske regler. Det får den konsekvens, at europæiske regeringer vil blive presset til at vedtage canadiske eller amerikanske normer, der fører til deregulering af arbejdsmæssige rettigheder. Omvendt hvis den finansielle kontrol er stærkere i Canada end den er i EU, vil Canada blive presset til at harmonisere til et mere deregulerende niveau som i EU. Det kommer til at betyde, at social dumpning i fremtiden vil blive reglen frem for undtagelsen.

Demokratiske restriktioner

I det borgerlige demokrati har parlamentet det sidste ord i alle vidtrækkende beslutninger. Men tilsyneladende ikke når det kommer til handelsaftaler: En klausul i CETA vil tillade store dele af den at træde i kraft uden nogensinde at være blevet vedtaget i noget parlament – herunder ISDS-foranstaltninger til beskyttelse af investeringer!

Lige nu er ledere i hele EU lige så stille ved at forberede CETA’s indførelse via en sådan bagdør, der tillader ikrafttræden, så snart Rådet for Den Europæiske Union – men ingen af de europæiske parlamenter – har givet sit samtykke.

EU kan binde Danmark

EU-medlemsstater kan blive udsat for sagsanlæg fra multinationale virksomheder, selv om de ikke vedtager CETA – i hele tre år! I artikel 30.8 i CETA-aftalen hedder det, at ISDS-sager ”kan indgives hvis der ikke er forløbet mere end tre år siden datoen for suspension eller opsigelse af aftalen”.

Det betyder, at såfremt aftalen er ratificeret af EU-kommissionen, men ikke af det danske Folketing, vil den danske stat i de kommende 3 år kunne blive udsat for sagsanlæg ved ISDS-“investerings domstol mod stater”, såfremt den danske lovgivning og de danske regler reducerer amerikanske og canadiske multinationale virksomheder i at opnå den maksimale profit i Danmark.

Derfor folkeafstemning

Da der er tale om suverænitetsafgivelse i forbindelse med ISDS, må vi kræve en folkeafstemning. Advokat Georg Lett har konkluderet følgende:

”Der er tale om specifik suverænitetsafgivelse, for så vidt angår ISDS-delen, idet der ikke tidligere via en procedure i overensstemmelse med Grundlovens § 20 er overgivet suverænitet til EU, hvorefter EU på Danmarks vegne kan binde Danmark til at være part i en voldgift med en privat investor. Det samme må gælde et voldgiftsret/tribunal. Derfor kan EU ikke på Danmarks vegne indgå CETA-aftalen, uden at det godkendes i Danmark efter GRL § 20.”

Bekæmp CETA og TTIP

CETA og TTIP er geniale ny-liberalistiske aftaler, som har til hensigt at amputere, hvad der er tilbage af den danske arbejderklasses hårdt tilkæmpede politiske og faglige rettigheder. CETA og senere hen TTIP skal således bekæmpes med alle til rådighed værende midler.