Coronakrisens tabere og vindere

Økonomi

af Bo Møller

Det er ufatteligt store beløb, som staten har postet i de private virksomheder under coronakrisen. Det er sket i form af direkte tilskud af forskellig art, udskudte skattebetalinger mv. Det er også sket ved at indgå i EUs ’coronapakke’, der vil koste mange milliarder. Umiddelbart før coronakrisen fortalte finansministeren, at nu var statskassen ved at være tom, så der var ikke økonomisk plads til forbedringer for befolkningen. Men så pludselig ’fandt’ han de enorme summer, der skulle stoppes i de private virksomheder. Derimod er det ikke mange basseører, som staten har ønsket at give til dem, der for alvor bliver ramt af krisen.

Corona-tillæg til udsatte

De, der er mest udsat for smitte, er oftest de, der får de laveste lønninger. Det gælder sygeplejersker og sosu-assistenter på hospitaler og plejehjem, det gælder butiksansatte i detailhandelen, det gælder buschauffører og togpersonel og andre grupper. Her ville et særligt coronatillæg i høj grad være på sin plads, og ved næste overenskomstforhandlinger må nogle pæne lønstigninger til disse grupper – hverdagens helte, som de i højtidelige øjeblikke kaldes – sættes i centrum, for pæne ord er ikke nok.

Corona-tillæg til arbejdsløse

Fagbevægelsen har krævet, at der udbetales et ekstra coronatillæg til dem, der bliver fyret under krisen, og som reelt ikke har nogen muligheder for at finde et job inden for en overskuelig tid. Jobbene er jo ikke til stede! Det har Folketingets flertal dog ikke ønsket at støtte. I stedet vil arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomster få udbetalt 1.000 kr. som et engangsbeløb. Umiddelbart virker det lidt som en hån, for 1.000 kr. er altså ikke så mange penge i dag. Det vil dårligt nok kunne dække de ekstra udgifter, som man har til obligatoriske -mundbind i den offentlige transport og andre steder og til håndsprit.

Feriepenge

Så er der selvfølgelig udbetalingen af de indefrosne feriepenge. Det er beløb, der godt kan mærkes, men det er jo ikke penge, som staten skal betale. Det er lønmodtagernes egne indbetalte feriepenge, som de nu kan få mulighed for at bruge nogle af i stedet for at skulle vente med at få dem udbetalt til pensionen. Det minder lidt om den megen reklame, som regeringen kom med, da den besluttede, at der nu skulle frigives nogle af lejernes tvangsopsparede midler i Landsbyggefonden til boligrenoveringer. Det er som at fodre hunden med dens egen hale!

Vinderne

Coronakrisen rammer mange, men der er dog også nogle, der enten slipper uden problemer eller direkte tjener på situationen. Vi har f.eks. alle hørt om svindlere og bedragere, der har solgt virkningsløs ’håndsprit’ eller mundbind til vildt opskruede priser. Andre har snydt og fået udbetalt store statsstøttemidler for udgifter og manglende indtægter, som de ikke har haft. Mange andre har helt legalt fået dækket udgifter og manglende indtægter, der normalt ville blive betragtet som en almindelig erhvervsrisiko, men som under coronaen pludselig erstattes af staten og dermed skatteyderne.

Alternativet

I stedet for at støtte det private erhvervsliv uden modydelser burde coronalovgivningen have indeholdt regler og love omkring nationalisering af nødstedte virksomheder, om at støtte til private selskaber kun blev ydet mod modtagelse af aktier i det samme firma. Samtidig skulle en statslig produktion af værnemidler og af vaccine og andre medicinske produkter være en selvfølge. Personalenormeringerne på hospitaler skal hæves, så de ansatte ikke bliver fuldstændig opslidt under en sygdomskrise. For de arbejdsløse må kravet være en fuld dækning for den tabte arbejdsfortjeneste.