Das Kapital

Krisen har igen fået økonomer og studerende til at finde frem til Karl Marx’ Das Kapital, som i år kan fejre 150 år for udgivelsen

Af Bo Møller

Bare rolig – det bliver ikke resten af artiklen, der skrives på tysk. Men det er bestemt værd at bemærke, at Karl Marx’ hovedværk, Das Kapital eller på dansk: Kapitalen bind 1, udkom i 1867 altså for 150 år siden. De 2 efterfølgende bind udkom først, efter at Marx var død – men de var på flotteste vis samlet og redigeret af kampfællen Friedrich Engels. På dansk er de senere udgivet ikke i 3 men i 12 noget tyndere bind. Samlet er der tale om op mod 3.000 tæt beskrevne sider.

Men hvad var det så, der gjorde hans bog så vigtig? Det var jo ikke, fordi der ligefrem var tale om nogen letlæst pixi-udgave om den kapitalistiske økonomi og om kommunisternes svar herpå.

Hvad var det, Marx fandt ud af?

Før Marx afdækkede, hvorledes den kapitalistiske økonomi grundlæggende hænger sammen, havde økonomer og andet godtfolk nogle helt andre forestillinger om, hvordan værdier bliver skabt, og hvordan samfundet udvikler sig.

Nogle mente – byggende på situationen under fortidens godsejervælde – feudalismen – at det var jorden som sådan, der skabte værdi – uden at tænke på, at der altså skal nogle tit meget fattige bønder (ofte under helt slavelignende forhold) til at dyrke jorden, før der rigtig sker noget.

Andre mente, at handelen var det afgørende. Det var de såkaldte merkantilister, der skrev tykke bøger om dette. Det var da også korrekt, at der var rige købmænd, der tjente styrtende med penge. Det, som de bare overså, var, at når købmændene kunne tjene penge, var det kun fordi de varer, de solgte, var et produkt af hårdt menneskeligt arbejde. Alene det at købe og sælge skaber ikke ny værdi – det kan højst være med til at omfordele eksisterende værdier fra den ene til den anden. Det beskrev Marx ganske indgående. Han benyttede her ordet pengeillusion om sagen – altså at man troede, at pengene i sig selv spillede en meget stor rolle.

Nogle mente, at det var maskinerne, der skabte værdien. Det er der faktisk stadig nogle, der mener. Nogle også ret veluddannede økonomer er af den opfattelse, at fremtiden bliver et robotsamfund, hvor mennesker ikke behøver at arbejde, men bare kan overlade arbejdet til maskinerne. Men selv den største og dyreste maskine kan ikke arbejde alene.

Karl Marx beviste, at det kun er menneskeligt arbejde, der kan skabe nye værdier.

Klassesamfundet

Fordi vi lever i et klassesamfund, er det desværre sådan, at de nye værdier, der produceres af arbejdende mennesker, ikke fuldt ud tilfalder de arbejdende. En stor andel tilfalder kapitalisterne i form af merværdi.

Forskellen på værdien af det, som de arbejdende mennesker producerer, og det, som de samme mennesker får i løn, er netop den merværdi, som Marx beskrev.

Merværdien er ikke bare noget, som opstår mere eller mindre tilfældigt, fordi de arbejdende mennesker får for lidt i løn.

Marx beviste, at merværdien er fundamentet for den kapitalistiske økonomi. Det er udelukkende skabelsen af merværdi eller profit, som interesserer kapitalisterne. Om de så producerer fødevarer, fladskærme eller bomber og granater er uendeligt ligegyldigt for kapitalisterne. Det er kun overskuddet, der tæller.

Kapitalisterne nøjes ikke bare med at skaffe sig overskud og profit. De ønsker en stadigt voksende profit, som de kun kan opnå gennem en stadigt voksende produktion, ved at flere og flere mennesker bliver lønarbejdere, der kan skabe mere merværdi og profit, og ved at presse lønningerne.

Men nu går alting ikke helt så godt, som kapitalisterne ønsker sig.

Kriser

Marx påviste da også, at den voksende produktion med passende mellemrum bliver afløst af kapitalistiske kriser med produktionsfald, lukkede fabrikker, fyringer og arbejdsløshed til følge. En sådan situation oplevede stort set hele verden i slutningen af 2008, og krisen er ikke, selv om nogle påstår det, et overstået kapitel.

Arbejdsløsheden er i Danmark bestemt ikke forsvundet, men i Grækenland, Portugal, Iran og andre lande er arbejdsløsheden et langt større problem. Især arbejdsløsheden blandt de unge kommer til at skade i mange år fremover.

Arbejdsløshed er ikke et onde for alle

En stigende arbejdsløshed vil være med til at presse lønningerne ned. Og netop lavere lønninger betyder en øget merværdi til kapitalen, for hvis man kan producere varer til den samme værdi, men for en lavere løn, så stiger overskuddet.

Derfor viste Karl Marx i sin tid, at kapitalismen til stadighed producerer en industriel reservearmé, som han kaldte det, dvs. en stor gruppe mennesker, der holdes ude af arbejdsmarkedet og må tilbringe livet under kummerlige forhold. Faktisk er sådanne forhold i høj grad ønskelige for kapitalisterne – og det gælder den dag i dag.

Nu kalder man det, at man skal øge arbejdsudbuddet, og det lyder jo flot. Men er der mere arbejdskraft på markedet men færre jobs, så fører det til lavere løn og højere profit. Og er der ikke nok ledig arbejdskraft i Danmark, så importerer man billig arbejdskraft fra blandt andet Polen og Estland.

Marx viste også vej ud af problemerne

Nu var det ikke kun økonomiske analyser af ulykkerne under kapitalismen, som Karl Marx beskæftigede sig med. Han skrev også om, hvad der kunne og skulle gøres for at skabe et bedre samfund.

Som den første beviste Marx sammen med Friedrich Engels, at der kun er én vej frem, hvis man ønsker et bedre samfund. Og der er kun én kraft, der kan bane vejen. Det er ikke velmenende politikere, filosoffer og andre gode mennesker, der kan skabe et nyt og bedre samfund. Det er arbejderklassen, der dag ud og dag ind på deres egen krop oplever kapitalisternes udbytning.

Arbejderklassen har derfor objektive interesser, der står i total modsætning til kapitalisternes. Det kan kun føre til klassekamp mellem det store, arbejdende flertal af befolkningen og de rige kapitalistiske magthavere.

Resultatet af klassekampen vil være, at kapitalisterne før eller siden får frataget deres magt og rigdom, sådan at hele produktionsresultatet kan komme samfundet og den arbejdende befolkning til gode. Det socialistiske og senere det kommunistiske samfund vil blive resultatet – et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov.

En sådan total ændring af samfundsforholdene kræver en samfundsomvæltning, en revolution, der så kan foregå under mere eller mindre fredelige betingelser, som Enhedslisten på sit sidste årsmøde snakkede ganske forvirret om.

Revolution

Nu sker en sådan omvæltning af samfundsforholdene ikke af sig selv. Karl Marx var derfor ikke bare optaget af at skrive tunge videnskabelige bøger om sagen. Han indså også, at organisering af arbejderklassen var og er en absolut nødvendighed.

Marx var derfor i høj grad også aktiv på det politiske og det organisatoriske plan. Mest kendt er det nok, at Marx og Engels var aktive i Kommunisternes Forbund og for dette nye parti skrev Det Kommunistiske Manifest. Det er en noget mere letlæst forklaring på, hvordan kapitalismen ødelægger livet for almindelige mennesker, og for hvad der derfor bør gøres, dvs. gennemførelsen af en revolution, der for altid afskaffer kapitalismen.

Marx var senere meget aktiv i den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kendt som 1. Internationale, for som Marx og Engels allerede i Det Kommunistiske Manifest havde slået fast, så er kapitalismen international, og derfor må arbejdernes klassekamp også føres internationalt. Proletarer i alle lande, foren jer, som det så stærkt blev formuleret.

Marxismen lever

Der er sket meget siden Marx’ tid, men marxismen er ikke død, tværtimod. Det er nu i år 100 år siden, den store russiske revolution blev gennemført under specielt Lenins ledelse. Denne revolution viste og beviste, at der er et alternativ til kapitalismen.

Det lykkedes da også i mange år at opbygge et stærkt socialistisk land i Sovjetunionen og senere i andre lande, men af mange årsager lykkedes det desværre kontrarevolutionære kræfter at få ødelagt de opnåede landvindinger, med alvorlige konsekvenser for arbejdere over hele verden.

Men det ændrer intet ved, at den meget grundige analyse, som Karl Marx foretog i Kapitalen for 150 år siden stadig er den grundlæggende rettesnor for kampen for et bedre samfund.

Så det kan anbefales, at man læser Kapitalen, men det er en ret tung og meget videnskabelig sag. Men så har Marx og Engels jo også skrevet meget andet som for eksempel Det kommunistiske manifest, pjecerne Løn, pris og profit og meget andet, som man kan købe i KPiDs bogcafe.