Farverevolution i Kasakhstan?
Nursultan Nazarbaev træder tilbage. Er der fare for en farverevolution i Kasakhstan?
Den 19. marts erklærede Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbaev under en TV-transmitteret henvendelse til befolkningen, at han med øjeblikkelig virkning ville træde tilbage fra embedet som statsoverhoved. Indtil en ny præsident bliver valgt, vil Kazym Zjomart Tokaev, lederen af Senatet, fungere som præsident.
Kasakhstan, som siden uafhængigheden i 1991 har været styret af Nursultan Nazarbaev, har været forskånet for større politiske rystelser og har været en af de mest stabile af de postsovjetiske stater.
Med i den eurasiske økonomiske union
Kasakhstan, som grænser op til Rusland, Kina, Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan, har en strategisk nøgleposition i det centrale Asien og er fra kinesisk side tiltænkt rollen som jernbaneknudepunkt i den planlagte Silkevej fra Asien til Europa og Mellemøsten.
Landet har et godt forhold til både Rusland og Kina og er medlem af både Den Eurasiske Økonomiske Union og den såkaldte Shanghai-gruppe. Desuden har Kasakhstan en forsvarsaftale med Rusland: Den Kollektive Sikkerhedspagt.
Flere eksperter spekulerer derfor i, hvorvidt USAs efterretningstjenester, og eventuelt også andre vestlige efterretningstjenester vil prøve at udløse en farverevolution eller optøjer i Kasakhstan.
Muligt at udløse uro
I lighed med Ukraine er Kasakhstan en kunstig statsdannelse, som blev oprettet af bolsjevikkerne i 1920erne, blandt andet gennem ind-lemmelsen af store områder med en etnisk russisk befolkning.
Til trods for stor russisk udvandring i 1990’erne og 2000-tallet er 23% af den ca. 17 millioner store befolkning etniske russere. Disse er desuden ortodokse kristne, mens kasakherne er muslimer. Både kasakhisk og russisk har stilling som officielle sprog. Kasakhisk er modersmål for ca. 65% af befolkningen, og har vundet lidt frem på bekostning af russisk og diverse minoritetssprog.
Ved at appellere til kasakhisk nationalisme og forsvar for det kasakhiske sprog vil det kunne være muligt at udløse misfornøjelse og uro i Kasakhstan, for eksempel ved at overbevise unge kasakhere om, at de ikke får de gode stillinger, de har krav på som indfødte, fordi disse besættes af etniske russere – og at kasakhisk sprog og kultur må tildeles en dominerende stilling for at fortrænge russere og andre udlændinge.
I 2016, i tilknytning til en annonceret privatisering af landbrugsjord, som Nazarbaev nedlagde veto mod, oplevede Kasakhstan omfattende uro – noget, som kan have overbevist de vestlige regeringer om, at det er muligt at udløse krise og kaos i Kasakhsan og opmuntret dem til undergravende aktiviteter.
Brik i storpolitisk spil
Ifølge den kasakhiske politolog Sultanbek Sultangaliev, som Regnum.ru interviewede den 28. februar 2019, forsøger vestlige magter utvivlsomt at destabilisere situationen i Kasakhstan. Som bevis fremdrog han tv-kanalen Nastrojasjtsjee Vremja (Den virkelige tid), et samarbejdsprojekt mellem Radio Free Europe og Voice of America, som fylder deres sendetid med beretninger om uro og misfornøjelse i den kasakhiske befolkning.
Sultangaliev tvivler dog på, at der vil udbryde en farverevolution eller optøjer i Kasakhstan. Selv om mange ønsker reformer, er oprørte over korruption eller lignende, betyder det ikke, at hundredtusinder vil fylde gaderne for at styrte de nuværende magthavere. For det første er Kasakhstans statsfinanser i god stand, så myndighederne har midler, de kan bruge på sociale formål, bekæmpelse af eventuelle økonomiske kriser og lignende. Oligarkerne er blevet udelukket fra politikken, og NGO’er finansieret af Vesten har meget lille autoritet. Og hverken Rusland, Kina eller vestlige multinationale selskaber har noget at tjene på at udløse en politisk krise i Kasakhstan.
Måske er denne vurdering for optimistisk. I en situation, hvor de russiske myndigheder har håndteret statskuppet i Ukraine i 2014 og oprettelsen af et anti-russisk ukrainsk regime på en rimeligt passende måde, og hvor forholdet mellem USA og Kina er dårligt, har amerikanske strateger al mulig grund til at åbne en ny front mod Rusland i Central-Asien og at falde Kina i ryggen ved at bringe et anti-russisk og anti-kinesisk regime til magten i Kasakhstan.
Bjørn Nistad, Friheten