Fra mørke til lys

Af John Poulsen

Maleren L.A. Ring (1854-1933) havde i mange år været ulykkeligt forelsket i sin bedste vens kone, og da han blev klar over, at det ikke kunne blive dem, blev han så dybt deprimeret, at han ovevejede at rejse til Amerika, ja ligefrem at begå selvmord. Heldigvis skete det ikke, for så havde mistet en af vore væsentligste malere. I 1895 blev han forelsket i den 20 år yngre Sigrid Kähler, der var såkaldt malerdame på hendes fars kendte keramikfabrik i Næstved.

Året efter blev de gift, og det lykkelige familieliv fik ham til at se lysere på tilværelsen. Det mærkedes også i hans kunst, og som kunsthistorikeren Karl Madsen allerede i 1933 gjorde opmærksom på, blev tonen og stemningen lysere end i de tidligste billeder. Med udstillingen ”L.A. Ring. Mellem lys og mørke” vil Ordrupgaard påvise dette gennem en række malerier, hvor hans hustru er i centrum i stemningsfulde hjemlige omgivelser som er præget af intimitet og optimisme. Udstillingen er en opfølgning af de tidligere om kunstnerægtepar og deres hjem. Det sker her ved også at vise arbejder af Sigrid Ring i form af vaser, akvareller, møbler og dekorationsarbejder. Det er også lykkedes at fremskaffe keramiske værker, magen til dem som en gengivet på malerierne, bl.a. nogle af Rings egne arbejder.

Ring var rundet af en slægt af daglejere, husmænd og bønder, det var gået tilbage for. Faderen var tømrer og hjulmand, men selv om familien var fattig, formåede den at lade ham komme i lære som maler. En tid arbejdede han på godset Nysø og stiftede her for første gang bekendtskab med kunst i form af malerier og skulpturer. Så var han solgt og besluttede sig til at blive kunstmaler, kom på akademiet, men hoppede af efter et par år, for det var slet ikke noget for ham.

Opvæksten blandt land-almuen satte for altid sit præg på Ring. Det flade, udramatiske landskab og de nedslidte mennesker blev hans gennemgående motiv. Han kendte småkårsfolkene inde fra, fordi han selv var en af dem, og for ham var de ikke forbundet med idyl og romantik, men med usselt udkomme til gengæld for slid og slæb, der tidligt krogede dem eller tog livet af dem i en ung alder, som det var tilfældet med hans bror.

Farven er Rings store styrke. Få har så smukt og realistisk gengivet det sure, danske gråvejrslandskab om foråret og efteråret. Ring elskede at male disse triste årstider og de slidte mennesker, der traskede rundt i sølet, og der var da også dem, der kaldte ham ”hæslighedens apostel”. Men det var ikke Rings ærinde at hygge om borgerskabet. Hele sit liv, også da han som ældre blev anerkendt og velstillet, forblev han forankret i og solidarisk med det miljø, han kom fra. Det ses i en række malerier fra Sankt Jørgensbjerg i Roskilde, hvor han boede fra 1914 og til sin død. Der havde han også et lille bondehus, som skulle være et atelier for ham, men det blev mest til udendørs billeder fra Brøndgade, hvor atelieret lå.

Ordrupgaard. ”L.A. Ring.
Mellem lys og mørke”.
Slutter 26. februar.