Fra torturbøddel til healer

Af Margit Andersen

Da forfatteren Christian Mørk var dreng, var der ikke meget krudt i ham rent fysisk, for han led af astma, men så kom han i gode hænder. Hans mor, Susse Wold, havde hørt om en ældre dame på Frederiksberg, der kunne udføre mirakler med sine hænder, lymfedræning kaldte damen det, og drengen kom i behandling hos hende. Det hjalp faktisk, så det var ikke den rene trolddom.

Men så for et par år siden fik Susse Wold at vide, at kvinden ikke var den, hun havde givet sig ud for at være, men at hun havde en skummel fortid, som gjorde stærkt indtryk på familien, hvoraf flere havde været involveret i modstandsarbejde.

Denne afsløring inspirerede Christian Mørk til at skrive en roman, der delvist bygger på hans egne oplevelser. Heri hedder den unge gymnasiast Gustav, og ud over sin astma lider han også under nogle ondskabsfulde kammeraters mobning, både fordi han er noget af en svækling, og fordi hans mor er en lækker, kendt politiker, som sætter gang i drengenes seksuelle fantasier.

Gustav har kun én ven og ikke den store fortrolighed til sine forældre, men da han kommer i behandling hos den sære Agnes Loumann, der har hennafarvet hår, hinkestensbriller, store hænder og ikke lider af rengøringsvanvid, udvikler der sig en slags venskab dem imellem. I hvert fald fra drengens side, for det skal vise sig, at fru Loumann ikke er i stand til at nære følelser for andre end sig selv og sine egne behov, der på det tidspunkt mest går på smøger, kaffe og sjove piller.

Lidt efter lidt sporer Gustav sig ind på, at fruen har lig i lasten fra besættelsestiden, han får oven i købet fingre i en slags beviser, men overbevises af sin morfar, der har været modstandsmand, om at de ikke er stærke nok, og at tiden er forpasset.

Bogen er lidt af en hybrid mellem et studie i ondskab og en drengedetektivroman, men den er absolut læseværdig, ikke mindst på baggrund af skildringen af Agnes Loumann, som er identisk med den virkelige Gestapostikker Jenny Holm, der bl.a. arbejdede sammen med Ib Birkedal Hansen og selv deltog i pinefulde forhør med stor fornøjelse. Det kunne hænderne og sansen for ømme punkter også bruges til.

Efter krigen lykkedes det hende at blive agent for både den danske og engelske efterretningstjeneste, men i 1948 blev hun arresteret og idømt 18 år fængsel, hvoraf hun mærkværdigvis kun afsonede tre år.

Under ny identitet nedsatte hun sig som lymfedræner, en uddannelse hun efter eget udsagn havde fået i Tyskland, men hendes udsagn kunne aldrig tages for pålydende. Dygtig må hun imidlertid havde været, for hendes ry spredtes så vidt, at hun engang blev henter til Libyen for at lindre Gadaffis migrænesmerter.

Christian Mørk: I gode hænder. Gyldendal. 219 sider. 300 kroner