Fra videnskabens verden

ved Martin Jensen

Kinesernes forsøg med liv på månen er afgået ved døden

Kinesernes forsøg med at få noget til at gro på månes bagside led en krank skæbne.

Kineserne landede på månens bagside den 3. januar. Det var meningen at planter og silkeorme skulle indgå i en slags miniøkosystem, hvor planterne skulle producere ilt til silkeormene, der igen skulle forsyne planterne med bl.a. kuldioxid.

Men blot to uger efter landingen blev rumsonden for første gang trukket ned i komplet mørke, og derfor faldt temperaturen helt ned til –170 grader. Og det var der intet liv, der overlevede. Plantespirerne bestod af raps, kartofler og bomuldsplanter.

Hvad sker der med lyset når jeg slukker det?

Det er et interessant spørgsmål. Ifølge professor og lysforsker Karsten Rottwitt fra institut for Fototeknik ved Danmarks Tekniske Universitet, bliver lyset simpelthen absorberet i det materiale, som væggene består af. Derfor forsvinder det fra rummet og kommer ikke ud på den anden side, siger han.

”Medmindre man gør noget specielt ved væggene, vil de absorbere lyset og omdanne det til varme. Man kan mærke den samme effekt, hvis man har et par mørke bukser på, på en sommerdag. Der vil lyset fra Solen også blive absorberet i bukserne og omdannet til varme, som vi kan mærke på huden” fortæller Karsten Rottwitt.

Når fotonerne rammer atomerne i væggenes materiale, bliver energien fra fotonerne overført til væggens materiale. Energien, der bliver overført, vil få molekylerne til at vibrere. Og disse vibrationer varmer materialet op.

Brug CO₂ i stedet for olie

Mobiler, plastikbøtter, paraplyer, maling, kameraer, både, nylonreb, sko, tape, høreapparater, solbriller og mange andre ting har det til fælles, at de indeholder materialer, der er lavet af olie. Nu forsøger forskere at skippe de fossile kilder og i stedet lave de stoffer, som der brug for, direkte fra CO₂. 

Men det er ikke så let. Man skal finde ud af metoder, der svækker de stærke bindinger i CO₂-molekylet. For at det kan lykkes, skal der tilsættes energi for at omdanne det. Der må tilsættes varme og tryk. Men det er en dyr og besværlig proces. Man har med held prøvet med elektrolyse til at omdanne CO₂ved hjælp af en katalysator, der i al sin enkelhed består af vand.

Men for at slå koldt vand i blodet: De nye molekyler, som forskerne lavede, befandt sig i vand. De skal stadig finde på en måde at adskille stofferne fra vandet på.

Så længe vi har en lever

Hver fjerde dansker har fedtlever. Danske forskere vil udvikle et nyt redskab til at måle, hvor syg leveren er, så man kan sætte ind, før fedtlever bliver til skrumpelever.

Man er i gang med at lave et stort screeningsstudie på Syddansk Universitet. Formålet er at opdage leverskader, mens der er tid til at rette op på problemet. Julens fede mad og store mængder alkohol udfordrer leveren. En enkelt måneds vellevned er faktisk nok til at fylde leveren med overskydende fedt.

Lykkes det ikke at fjerne fedtet, risikerer man leverskader på grund af fedtleverbetændelse – og i værste fald skrumpelever. Desværre kan man ikke selv mærke, om man har en syg lever, før det næsten er for sent.

Globalt set har 25 procent af alle voksne fedtlever. 

Problemet med overskydende alkohol og kalorier opstår, fordi leveren fungerer som kroppens indre varehus ved at opsamle overskydende kalorier fra kosten. 

Spiser man for meget, eller drikker for meget alkohol, vil leveren lagre den overskydende energi som fedt.