Fra videnskabens verden

Af Martin Jensen

Kinesisk rumfart

15. september sendte Kina et rumfartøj i kredsløb om Jorden, med to taikonauter ombord på en 33 dage lang rumflyvning. De to har snævre forhold. ISS er opbygget af flere moduler, der hver vejer omkring 20 tons, mens den kinesiske Tiangong blot er en lille 10 meter lang cylinder, der vejer 8,6 tons. Grunden til det lille fartøj er, at Kina endnu ikke har en raket, der kan opsende en 20 tons tung satellit, men de arbejder på sagen.

Tiangong 2 er udstyret, så den kan virke som et lille laboratorium, hvor de to taikonauter kan udføre i hvert fald nogle få forsøg. Det drejer sig især om medicinske forsøg, og her samarbejder Kina med Frankrig om at måle, hvordan de to taikonauters hjerter reagerer på vægtløsheden. De samarbejder også med Schweiz og Polen om at studere de gådefulde gammaudbrud i det fjerne univers. I 2018 regner man med, at den nye, store Long March 5 raket er parat til at opsende det første modul af Kinas første store rumstation.

Sol over Gudhjem

Danmarks ældste klipper findes på Bornholm, der har hængt sammen med et helt andet kontinent. Den kemiske sammensætning og alderen på bornholmske klipper viser sig at stemme overens med en teori om, at det sydlige Skandinavien har hængt sammen med lande som Brasilien og Venezuela.

Bornholm er cirka 1,5 milliarder år gammel, og det er svært at sige noget om hvordan Jorden så ud dengang.

Om Bornholm har hængt sammen med Sydamerika, eller Sydamerika har hængt sammen med Bornholm er svært at sige. Vi ved i forvejen at kontinenter gennem tiden er flyttet rundt på Jorden på grund af de pladetektoniske bevægelser.

Bobleplast til rent vand

Kondensfælder kan forvandle havvand og forurenet vand til drikkevand ved at fordampe og indfange det rene vand. Hvis man skal skaffe drikkevand i større skala, så kræver det ofte kostbart udstyr der kan få vandet til at fordampe hurtigt. Men nu er det lykkedes forskere at lave et billigt alternativ ud af bobleplast.

Kondensfælder er blevet brugt i tusindvis af år. De mest simple versioner er vandfyldte beholdere med sort bund, som absorberer solens stråler. Men den nye metode er en mere effektiv og yderst billig udgave. Det kræver omkring 20 til 40 kvadratmeter at indfange 50 liter drikkevand om dagen, hvilket er det minimum, som FN siger, en person skal bruge om dagen.

Dødelige sækkepiber

Det har vist sig, at sækkepibespillere risikerer helbredet, når de udsender de infernalske lyde. Det er dog ikke lyden, der er farlig. Derimod viste det sig, at der i sækken, der konstant er fugtig, groede mug og svamp, der kan angribe spilleren med en dødelig lungesygdom hypersensitivity pneumonitis (HP). Læger skal være opmærksom på denne potentielle mulighed for at udvikle HP, og blæserinstrumentspillere er nødt til at være opmærksom på, hvor vigtigt det er jævnligt at rense deres instrumenter for at minimere risikoen.

Vi er afhængige af bakterier

Når ilt forsvinder fra verdenshavene, bliver balancen mellem forskellige typer bakterier forskudt. Hvis ilt forsvinder helt, får specifikke bakterietyper overtaget, og disse bakterier omdanner havets kvælstofnæring til gas, der sendes op i atmosfæren. Iltkrævende bakterier bidrager derimod til, at kvælstof kan blive nede i vandet, hvor det er tilgængeligt som næring for eksempelvis alger. Hvis algerne forsvinder, eller der bliver færre af dem, kan havet ikke i samme omfang optage CO2 fra atmosfæren. Det er nemlig alger, der står for denne proces. Algerne er den største iltproducent i verden.