skip to Main Content

Hvad er sandt og hvad er løgn?

Der findes mange sandheder og mange løgne, men hvornår bruges den sunde fornuft? Denne tid er meget forvirrende for folk – det er svært at kende forskel på ammestuehistorier, videnskab og politiske dagsordener.

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

Ligesom modstanden mod EU steg under den første bølge af Covid-19, da befolkningerne blev gjort klart, at denne konstruktion ikke havde en disse at gøre med at hjælpe hinanden i en sygdomskrise, væltede der konspirationskampagner ind over nettet og i medierne. Den stigende utilfredshed skulle afledes, og det gjaldt i hele verden. Samme utilfredshed, samme kampagner.

Det skal nu hedde sig, at det er 5G, der har givet os sygdommen, fordi den spanske syge kom, da man opfandt elektriciteten. Du kan allerede nu tage din sølvpapirshat på, for det fortsætter. Covid-19 er opfundet på et laboratorium, fordi magthaverne vil styre dit liv og tvangsvaccinere dig, et nøje indstuderet skuespil. Det er naturen selv, der skal regulere menneskebestanden, kun de stærke eller de rigtigt troende består. Du kan selv fortsætte.

Når der så fra videnskaben anbefales måder at begrænse smitten på, angribes dette også. Håndsprit og hygiejne er både brandfarligt og giver eksem. Masker kaldes for niqab og er tyranni af værste skuffe, siges der, for man kan åbenbart ikke få ilt, og man får vand i lungerne og dør af kræft. Bom. Og pludselig er hele Jylland fyldt med somaliere, som på grund af deres oprindelse åbenbart er de farligste smittespredere?

Sølvpapirshatte

Det værste af det hele er, at disse kampagner får lov at sætte dagsordener. Nu skal vi bruge kostbar tid på at modbevise, argumentere og samtidig holde fast i de virkelige problemer. Det er set før. For ikke så længe siden blev mange klimaaktivister rystede over at se, hvordan storkapitalen i oliebranchen arbejder med deres tænketanke og købte medieludere. De vandt, fordi de fik lov.

Politikernes største dilemma i det borgerlige demokrati er balancen mellem deres pligt over for vælgerne og deres sponsorer fra lobbyvirksomhederne. Pligten til at varetage vores fælles skattekroner til uddannelse og forskning og videnskab – mod kapitalens grådighed og krav om uhæmmet brug af arbejdskraft og vækst.

Spøjse løsninger

Politikernes opgave bliver så kunsten at finde en balance, der gør dem troværdige. For alt i verden må befolkningerne ikke konstatere, at det er imperialismens måde at voldtage verden på, som er årsagen. Derfor får vi at vide, at vi skal købe aktier, så kineserne ikke opkøber os. Hvad det har med en pandemi-løsning at gøre, må Margrethe Vestager forklare!  At de sårbare må tage den største byrde og undvære hjælpepakker? At sorte har det værre end hvide, gule, brune?  I stedet for at forene os mod imperialismen, der jo netop har skabt raceforestillingen. Der er kun undertrykte og undertrykkere. Ingen ord eller nedrivning kan ændre dette.

Støvsugerslanger

Imens vi så slår hinanden i hovedet med navnet på en is, så invaderes Grønland og Arktis med krigsmateriel af værste klasse. Imens vi debatterer om masker i det offentlige rum er frihedskrænkende, støvsuger kapitalen vores fælles penge i alle statskasser rundt om i verden.

Lige netop de, der taler om, at den stærkeste overlever, at konkurrence er naturlig, og skat er djævlen selv, er dem, som tjener fedt på dårlige løn- og arbejdsforhold. Lige netop de, der ikke skulle bruge af aktionærernes afkast eller bevise, om de havde husket at betale skat. De fodres med hjælpepakker, ny flypark, mens deres arbejdere fyres i tusindvis. De fik hjælp af os.

Gammel vin på nye flasker

Nej, det er ikke en ny konspirationsteori. Imperialismen er skyld i de katastrofer, vi støder på. Fødevare-, krigs- og råstofproduktionen er livsfarlige for alt liv. Og der sker intet. Hver gang bliver det bremset, der bliver sået tvivl, og det bliver gemt væk i lande langt væk fra vores lugte- og synssans. Vi får kun konsekvenserne at mærke som flygtninge og egne soldater, der drager ud.

I de mange år EU har eksisteret, har de ikke formået at løse noget som helst af det, de lovede. Arbejdsløsheden er større end før trods ”Arbejdskraftens fri bevægelighed”, som jo gør, at arbejdskraft kan hentes billigere ind fra andre EU-lande.

Den systematiske nedskæring af fælles privilegier, så hospitaler i det sydlige EU ikke havde kapacitet til pandemien. Fælles forskning? Hvor blev det af, ja alt blev privatiseret, og nu kappes vores penge om dyre indkøb af begrænset vaccine. Velfærd som blandt andet uddannelse er konsekvent skåret ned. Trods vores forbehold følger vi EU’s økonomiske politik alligevel, gennem budgetloven i Danmark.

Hold hovedet koldt og hold fokus. Sæt foden på støvsugerslangen og fordel vores penge blandt os selv. De rige ryger ikke på kontanthjælp, dagpenge eller gensidig forsørgerpligt. De får stadigvæk råd til mundbind og udsigt til et langt, sundt liv på en tidlig pension. Deres virksomheder vil overleve, hvis det er nødvendige, kvalitets- og relevante produktioner. Så må de suge på guldlabben så længe.

Det handler om liv – vores liv. Fordi vi er det værd. Penge alene skaber ingen værdier. Der mangler politisk vilje til at turde afsløre og stoppe tyverierne – og så en vision og et mål om det gode liv for alle.

Foren jer i fælles kamp!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk