skip to Main Content

I anledning af 75-året for krigens afslutning

DKP, Horserød/Stuthof foreningen og KPiD nedlagde krans sammen med kammerater fra KKE Grækenland på den europæiske befrielsesdag 9. maj for kommunisternes indsats mod fascismen. Foto: Johnny Mortensen

Rundt om i landet blev dagen markeret med mindehøjtideligheder og kransenedlæggelser trods forsamlingsforbud og aflysninger på grund af Corona-pandemien. 

Modstandsbevægelsen og kommunisternes indsats mod fascismens fare bliver ikke glemt. Her har vi samlet forskellige glimt fra 4. maj, 5. maj og 9. maj. 

Digtet nedenfor er fra den store mindetavle for faldne kommunister, der hang på væggen ind til den store sal på Land og Folk i Dr. Tværgade. 

Mindetavlen har været opmagasineret af Nationalmuseet og hænger nu i det Røde Hus i Hillerød.

RC

Slægter går frem som bølger af hav
Og brydes mod livets bred
Men dem skal vi huske i deres grav
Der døde for frihed og fred
Den store tanke de kæmpede for
Var en ny og retfærdig tid
Vi gør deres drøm og vilje til vor
De lyser for os i vor strid

A.M.P.A og KPiD Amager lagde krans ved mindesmærket ved Volden Christmas Møllers Plads Amager. Foto: Johnny Mortensen
I stedet for det traditionelle fakkeloptog ad Istedgade, blev der lagt kranse hvor folk faldt for tyskernes kugler. Vi var der med frihedsfanen sammen med 4. maj initiativet. Foto: Johnny Mortensen
KPiD afdeling Århus lagde krans i Vestre Kirkegård og i Skæring for de faldne kammerater.
Afdeling KPiD Midjysk lagde blomst i Ikast ved mindepladen for Villy Helmuth Møller, partikammerat der faldt for Gestapos kugler. Han var med til at opbygge modstandsbevægelsen i Jylland.

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk