skip to Main Content

Regeringens lovkatalog:

Ikke meget om billige boliger eller renoveringer

Af Allan Nielsen

Selv om Danmark atter har fået et rigtigt boligministerium, indeholder regeringens lovpakke ikke meget om det store behov for billige boliger eller store renoveringer. Aktuelt har boligminister Kaare Dybvad (S) formodentlig også nok at se til i forbindelse med følgerne af de skandaløse ghettolove og investeringsfondes spekulation i lejeboliger.

Nedenfor gennemgår vi de bebudede lovændringer, der har boligpolitisk relevans.

Almene skal købe privat 

Et forslag til ændring af ”lov om almene boliger med videre” har til formål at give almene boligorganisationer mulighed for at aftale og erhverve et nøglefærdigt byggeri, der opføres af en privat grundejer. Forslaget er blandt andet et forsøg på at få virkeliggjort ønsket om, at 25% af boligerne især i storbyerne skal være almene, men åbner også op for privat spekulationsbyggeri, der efter opførelsen afhændes til den almene sektor.

Forslaget er en genfremsættelse af L 214, som bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget.

Vil begrænse spekulation

Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene drejer sig om huslejefastsættelse ved gennemgribende forbedringer.

Lovforslaget har til formål at sikre lejerne en rimelig husleje ved moderniseringer, samtidig med at det økonomiske incitament for udlejere til at lave moderniseringer af ældre boligbyggeri opretholdes. Lovforslagets nærmere udformning vil blive fastsat på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, som afslutter sit arbejde her i efteråret.

Lovforslaget forventes fremlagt i februar og er nok i øjeblikket det mest turbulente forslag, da alle boligspekulanternes interesse jo alene bygger på højest mulig profit, som ikke mindst er fremgået af Blackstone-sagen på Frederiksberg. Samtidig skabes der panikstemning i den private andelsbolig sektor over, at en lovændring kan medføre at andelsboligerne kan miste mellem 25 og 50 procent af deres værdi. 

For at skabe endnu mere panik tales der også om, at det vil gå ud over pensionskassernes medlemmer, som mister udsigten til større udbytte i relation til pensionskassernes stærkt stigende engagement i boligsektoren.  

Ændring af byggeloven 

Boligministeriet ønsker bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings‐ og kontrolsystemer. Det sidste drejer sig om elektronisk styring og kontrol af ressourceforbrug og ventilation.  

Forslaget vil blandt andet medføre krav om, at der i visse større bygningstyper skal etableres ladestandere eller forberedelse for ladestandere til elbiler. Et andet ønske er krav om ladestandere til elbiler i eksisterende erhvervsbygninger med mindst 20 parkeringspladser.

Ved 1. behandlingen i Folketinget den 8. oktober, an-slog Kaare Dybvad, at det ville koste omkring 500 mio. kr. om året i perioden 2020-25. 

Formanden for boligudvalget Søren Egge (Ø) gav udtryk for, at loven vil koste den almene sektor 1,3 mia. kr., hvis hele sektoren skal leve op til loven.

Ejerlejligheder

Boligministeriet vil også ændre Lov om ejerlejligheder. Formålet med forslaget er at modernisere ejerlejligheds-loven, så reglerne bliver lettere at forstå, fremgår det af lovkataloget. Herudover foretages enkelte ændringer af lovens opdelingsforbud. 

Forslaget forventes fremlagt i december. 

Stop for ruinudlejning 

Der foreslås også en ændring af lov om byfornyelse. 

Formålet er at give kommunerne ret til at give udlejere af 40 år gamle ejendomme, anmeldepligt, hvis ejendommen har stået tom i ét år, så kommunen kan tjekke boligen før ny lejer kan flytte ind. Lovforslaget udmønter aftalen om modvirkning af udlejning af ubeboelige boliger mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra 2018. 

Forslaget forventes fremlagt i december.

Love sammenskrives 

Ændringer i lov om private boliger og boligregulerings-loven har til formål at gøre lejelovgivningen mere tidssvarende og overskuelig samt fjerne overflødige bestemmelser og bestemmelser, der ikke direkte vedrører forholdet mellem udlejeren og lejeren. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.

Forslaget forventes fremlagt i februar. 

Blandet landhandel

Erhvervsministeriet lægger op til en ændring af lov om planlægning, lov om midler-tidig regulering af boligfor-holdene, lov om natur-beskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning. Der er her tale om udmøntning af dele af aftalen om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn. 

På boligområdet står der: “Regler om fleksboligordningen overføres fra boligreguleringsloven til planloven. Derudover får erhvervsministeren mulighed for at meddele kommunerne tilladelse til at planlægge boliger i områder belastet af lugt”.

Forslaget forventes fremlagt i november. 

Forenklet ejendomsskat

Skatteministeriet byder ind med ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. ”Formålet med forslaget er at gennemføre en række ændringer på ejendomsvurderingsområdet med henblik på at forenkle og effektivisere vurderingsarbejdet og sikre sammenhæng mellem lovgivning og system-understøttelse”, hedder det i lovkataloget.

Forslaget er foreslået udsat til 2024. Det forhandles i forligskredsen.

Back To Top