Ingen anledning til begejstring

Løkkes ”hjerteblod” betyder nye kommunale udgifter

Af Birgit Sørensen

25.000 unge mellem 15 og 24 år er uden ungdomsuddannelse og udsigt til job. Regeringen har på den baggrund lanceret nyt udspil til et uddannelsestilbud til disse unge. Målet er, at 90% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden det fyldte 25 år, hvor tidligere mål, som ikke er opfyldt, var, at 95% skulle have en sådan, inden de var 40 år.

Samler uddannelsestilbud

Forslaget samler seks eksisterende uddannelsestilbud, som alt for mange unge i dag pendler for tilfældigt mellem, før de ender med at droppe ud af uddannelsessystemet.

Målet er at gøre udbuddet af ungdomstilbud mere overskueligt og målrettet den enkeltes behov og den ny toårige ”forberedende grunduddannelse”, som den kaldes, skal bl.a. rumme mulighed for at modtage specialundervisning, mentorordning og samme kontaktperson gennem hele forløbet. Uddannelsen har tre spor: En almen grunduddannelse målrettet unge, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse eller HF med undervisning i almene fag. En erhvervsgrunduddannelse – med en kombination af virksomhedspraktik og skoleuddannelse, for unge, som først og fremmest ønsker beskæftigelse og måske vil fortsætte i en erhvervsuddannelse. Samt en produktionsgrunduddannelse for unge, som ”har en praktisk læringstilgang” og kan være uafklarede om deres fremtid.

25 kuldsejlede reformer

Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange understreget, at han personligt prioriterer højt at bedre mulighederne for ovennævnte gruppe af unge. Han har i februar i år udtalt, at gruppen er udsat for ”et stort kollektivt svigt”, og han nævner ved lancering af nuværende udspil, at løsning af gruppens problemer er ”hjerteblod” for ham. Skiftende regeringer har siden tusindårsskiftet med manglende succes fremlagt ikke mindre end 25 reformer for den nævnte gruppe af unge. Dette er baggrunden for, at Løkkeregeringen for snart halvandet år siden nedsatte en ekspertgruppe, som i februar i år, under stor pressebevågenhed, fremlagde de anbefalinger, som det ny udspil er udarbejdet ud fra. Regeringen har taget dele af ekspertgruppens forslag til sig, med bl.a. sammenlægning af uddannelsestilbuddene, så de unge lettere kan overskue dem, er en af de anbefalinger, regeringen har taget til sig, og som modtages positivt af fagfolk inden for ungeområdet.

Vigtige råd forbigået

Ekspertgruppen nævnte to ting som afgørende, hvis gruppen af unge uden ungdomsuddannelse og job skulle kunne mindskes radikalt. For det første er der brug for mange flere økonomiske ressourcer på området, hvis de gode intentioner skal kunne gennemføres, og endelig skal ordningen have en statslig forankring, da en kommunal forankring vil medføre, at kommunerne vil prioritere de unges behov forskelligt, afhængigt af, hvor meget de bøvler med at få budgetterne til at hænge sammen, og hvilke andre statsligt pålagte opgaver, som skranter, med den økonomiske ramme, staten har pålagt dem at holde sig indenfor.

Regeringen har dog valgt at lade ordningen have en ren kommunal forankring. En pose penge fra regeringen vil nok, efter vedtagelse i Folketinget, følge med, men beløbet vil næppe tilnærmelsesvist modsvare behovet, og hele menageriet, inklusive Lars Løkkes påståede hjerteblod, skal nok vise sig at blive en billig omgang for Staten og flere skuffede forventninger for de svigtede unge.

Endnu et svigt

Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan, som leder 10.500 undervisere inden for almene og erhvervsrettede uddannelser og sprogcentre, er ”komplet uforstående overfor, at man vil give kommunerne ansvaret for opgaven”. Hun forudser at det hermed vil blive tilfældigt, hvad kommunerne kan byde de unge og hun tilføjer: ”At spille hasard med de unges uddannelsestilbud på den måde er endnu et svigt af en gruppe unge, som har allermest brug for en håndsrækning”.

Axel Hoppe fra sekretariatsledelsen for Produktionsskoleforeningen er af samme grund ”rystet” og ser det som ”en dyb skuffelse”, og Danske Erhvervsskolers direktør, Lars Kunov, frygter, at de udfordrede unge kan blive nedprioriteret i kommunalpolitiske magtkampe og tilføjer: ”Et par hundrede unge på kanten af uddannelsessystemet vælter s’gu ikke en borgmester.”

Hykleri uden penge

De 25.000 unge, som sagen drejer sig om, har vidt forskellige behov og udfordringer, som f.eks. indlæringsvanskeligheder, sociale eller tværkulturelle udfordringer og medfødte handicaps. Hovedparten af dem er allerede blevet svigtet i folkeskolen bl.a. på grund af den nedskærings-politik, som skiftende regeringer gennem mange år har tvunget kommunerne til at føre.

Danmark indførte i 2011 Budgetloven, som var en konsekvens af, at vi valgte at tiltræde EU’s Finanspagt. EU lempede i foråret 2016 Danmarks vilkår for at overholde Finanspagten, og de såkaldte ”økonomiske vismænd” kalder her og nu den offentlige økonomi ”overholdbar” med mulighed for at øge de offentlige udgifter med 10 mia. om året. Alligevel tyder alt på, at VLAK-regeringen har valgt at lægge op til, at reform nr. 26 for de mest sårbare unge bliver endnu et svigt og statsministeren har endnu engang vist sit sande ansigt som hykler.