Katastrofen i Yemen

Den hårde arv efter europæisk kolonialisme

Af Elin Søborg

Yemen er et af de arabiske lande, der trods en utrolig fattigdom, en befolkning der lever under kummerlige forhold og en tilsyneladende uendelig krig, sjældent er i medierne. Det skulle da lige være, når UNICEF indimellem forsøger at appellere til resten af verden om nødhjælp og viser kvinder og børn i ruinerne af sønderbombede huse.

Men hvordan er det i næsten umærkelighed kommet hertil? Hvordan er landet på den arabiske halvøs sydvestlige kyst havnet i denne situation?

Efter 1. verdenskrig

Yemen var indtil slutningen af Første Verdenskrig i 1918 en del af det Osmanniske Rige. Herefter fulgte en periode med en form for selvstændighed for Nordyemen (Kongedømmet Yemen), mens Sydyemen var britisk kronkoloni, da havnebyen Adens placering ved den snævre indsejling til det Røde Hav gjorde den til et oplagt mål for europæisk kolonisering.

Op igennem 1950’erne var der gentagne oprør mod briterne, der i begyndelsen af 60’erne blandede sig ivrigt i de interne kampe i hele regionen støttet af Saudi Arabien og Jordan mod oprørere støttet af Egypten.

Frihedsbevægelsen NLF (National Liberation Front) var allieret med Egypten i kampen mod briterne både i nord og syd, men FLOSY (Front for the Liberation of Occupied South Yemen) går ind i kampen mod både briterne og NLF. I 1967 forlader briterne området godt 1 år før planlagt, og Folkerepublikken Sydyemen bliver selvstændig.

Genforening og borgerkrig

I 1970 tager NLF’s marxistiske fløj magten, og Sydyemen bliver til Den Demokratiske Folkerepublik Yemen og får tætte bånd til Kina, Cuba og Sovjetunionen. Op igennem 70’erne er der kampe med Nordyemen, der oplever flere kup, og hvor Saleh bliver valgt til præsident i 1978.

I slutningen af 80’erne bryder Folkerepublikken sammen ligesom Østblokken, og i 1990 genforenes Nord og Syd. Aftalen er, at præsidentposten skal alternere mellem Nord og Syd, og Saleh bliver den første præsident i det genforenede Yemen. Ved parlamentsvalget i 1993 får hans parti sammen med et religiøst støtteparti mere end 2/3 af sæderne i parlamentet. Borgerkrigen mellem Nord og Syd starter i 1994.

I klemme mellem stormagter

I 2004 starter Houthi-klanen fra Nord et oprør, og i perioden indtil 2010 er der 6 oprør, som Iran hævdes at støtte, mens Saudi Arabien støtter regeringen. Samtidig har Al-Qaida fundet gode forhold for at lægge baser i Yemen, så fra 2009 er USA og Storbritannien aktivt med i kampen mod dem. USA står bl.a. for en lang række drone-angreb i Yemen på en række Al-Qaida medlemmer.

Under ”det arabiske forår” i 2011 er der igen uroligheder i Yemen, og Saleh bliver såret ved et attentat og flygter til Saudi Arabien.

Den seneste konflikt starter i 2014, hvor Houthi-oprørsgruppen tager kontrol med hovedstaden Sana’a i september, hvorefter der indgås en fredsaftale. I begyndelsen af 2015 er der igen kampe mellem Houthierne og både regeringen og Al-Qaida, og i slutningen af januar opgiver præsident Hadi og hans ministre magten.

Underlagt IMF og Verdensbanken

I marts 2015 indleder Saudi Arabien -sammen med Egypten, Marokko, Jordan, Sudan, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain en tæppebombning af især det centrale Yemen, hvor hovedstaden Sana’a ligger, mens Egypten, Pakistan, Jordan og Sudan gør sig parat til en landoffensiv. USA støtter Saudi Arabien, men vil ikke gå direkte militært ind i konflikten.

Bombningerne af den tæt befolkede hovedstad sker med jævne mellemrum, og situationen er gået i hårdknude med en befolkning, der plages af mangel på mad og vand og af sygdomsepidemier i et mangelfuldt sundhedssystem. Økonomien er brudt sammen for mange år siden, og Yemen, der er et af verdens allerfattigste lande, har siden 1997 været underlagt Verdensbankens og IMF’s strukturopbygningsprogram med dets følger for uddannelse og sundhed især for de underprivilegerede.

Krybben er tom

Landet er helt beroende på hjælp fra udlandet og det, de mange yemenitiske emigranter kan sende hjem. Af råstoffer har man lidt petroleum, fisk og marmor og meget små mængder af kul, guld, bly, nikkel og kobber. Og på landbrugsområdet breder dyrkningen af kath sig på bekostning af bomuld, frugt og grønsager, der tidligere kunne dyrkes i det sydvestlige højland.

Det er svært at se, hvad kampen egentlig står om i Yemen, men det er ikke svært at se, hvorfor det inter-nationale samfund (læs: imperialismen) er så lidt interesseret. Der er -ikke råstoffer eller specielle geo-politiske gevinster at hente, bortset fra Saudi Arabiens erklærede ønske om at holde Irans indflydelse væk fra området.

Med de alvorlige kolera- og malariaepidemier og Saudi Arabiens blokade af al nødhjælp er der brug for mere end private midler til fødevarehjælp.