skip to Main Content

Kobolt kan blive Cubas blå guld

Af Terje Enger, Friheten

Den cubanske økonom Joaquín Benavides Rodriguez, økonominister i den tidligere regering, tror, at Cuba i kobolten har en stor mineralformue, som – ligesom lithium – er i færd med at blive et strategisk mineral for produktion af batterier i den elektroniske tidsalder.

Ifølge internationale kilder har Cuba reserver af dette mineral på omkring en halv million metriske tons, noget der placerer landet på tredjepladsen i verden blandt de tretten lande, som har de største formodede reserver af kobolt på planeten. 

Det er beregnet, at den største forekomst er i Den Demokratiske Republik Congo med en antaget reserve på 3,4 millioner metriske tons, fulgt af Australien med 1,2 millioner og som nævnt Cuba på tredjepladsen. Den næste er Filippinerne med 280.000, Canada og Rusland med 250.000 hver, Kina 80.000 og USA med 38.000, ifølge data fra den tyske statistiske portal Statista 2019, citeret af den cubanske ekspert.

Forbruget mere end fordoblet

Verdens forbrug af kobolt i 2019 er beregnet til 122.000 tons. I 2011 var det 78.000. En forøgelse på 56% på 8 år. Prisen i 2019 er noteret til mere end 46.000 dollars pr. ton. Den største udvinding har fundet sted i Den Demokratiske Republik Congo, som enkelte år har udvundet 90.000 tons. Rusland udvinder til sammenligning 5.900 tons. Kina er den største producent af raffineret kobolt. Det bidrager med 43% af verdens totale forbrug, ifølge det britiske rådgiverselskab Euromonitor International, citerer Benavides.

For få år siden producerede verden mere af dette metal end forbruget. Alligevel, fra 2017 og videre, er priserne forøget med ca. 100%. Der er stor efterspørgsel på kobolt fra store producenter af elektroniske apparater, som f.eks. Tesla, der har brug for det til at forbedre ydelsen i deres elbiler, eller Apple, som bruger det til batterier i iPhones, som produceres i store mængder i Kina.

Forbedrer batterier

Grunden er, at kobolt forbedrer kvaliteten i andre metaller som lithium, en vigtig og meget brugt komponent i batterier. Frem til det sidste årti har dette metal været helt upåagtet, men for tre år siden øgedes interessen kraftigt fra finansverdenen. 

Før brugen af lithium og kobolt i batterier blev så omfattende, var det selskaber, som producerede store legeringer, som havde størst udbytte af metallet. I dag er disse selskaber blevet sat til side af batterifabrikanterne, som hvert år bruger 45% af verdens totale produktion af kobolt, og som har en årlig vækst på mindst 5% pr tiår, ifølge præsidenten i Kobolt Udviklingsinstituttet i USA, David Weight.

Interessen steg yderligere, da Tesla annoncerede en model af elektriske køretøjer og indviede en mega-fabrik, som vil kunne bruge 35GWh batterier. Den har en større produktionsvolumen end det totale forbrug i 2014. Der er nu yderligere 13 fabrikker for forskellige varemærker under konstruktion eller i en planlægningsfase.

Samarbejde med Kina og Canada

Kina bruger kobolt til at fabrikere bærbare og cellulare produkter til hjemmemarkedet, ifølge BBC World Euromonitor Economics og Konsument Analytiker Oru Mohiuddin. Næsten halvdelen af planetens husholdninger har en smartphone og en laptop, og der forventes en øgning på mindst 70% inden 2030. En stor mængde af de fabrikker, som producerer disse ting, ligger i Kina.

Kobolt er Cubas mest strategiske mineral. I det raffinaderi, som øen har i Canada sammen med selskabet Sherrit, bliver 15% af verdens kobolt produceret med 99,98% renhed. Det er et metal, som lagrer store mængder af energi på en lille plads. Brugen i medicinsk sammenhæng er vigtig, og i turbiner og jetmotorer i alle fly bruges koboltlegeringer for at modstå pludselige ændringer i temperaturer på materialer og udstødning.

Back To Top