Er kommunevalget en dansk affære?

Kilde: Folk i Bevægelse

Når danskerne går til kommune- og regionsvalg i november, vil vi høre igen og igen, at her er det gode danske demokrati i fuldt sving. Men er det nu også dem, vi vælger, der bestemmer, hvordan den kommunale og regionale velfærd skal se ud de næste 4 år?

Euroforbeholdet

I forbindelse med Maastricht-aftalen blev 4 forbehold vedtaget af danskerne, bl.a. Euro-forbeholdet, som ikke bare handlede om at tilslutte sig euroen som valuta, men i høj grad også om, hvorvidt Danmark fremover kunne føre en selvstændig finanspolitik. Men knap var blækket tørt på forbeholdet, før det blev undergravet af EU-ivrige politikere i folketinget.

Først valgte politikerne, at Danmark skulle tilslutte sig anden fase af euroen, som ikke gælder euroen selv, men som handlede om fælles finanspolitik. Det betød, at Danmark skrottede den selvstændige finanspolitik. Kronen skulle følge euroen, selv om vi sagtens kunne vælge andre tiltag, uden EU af den grund kunne pålægge os sanktioner.

Finanspagten

Uden nogen folkeafstemning vedtog folketinget så, at vi pr. 1. januar 2013 skulle være underlagt den såkaldte finanspagt, som blandt andet pålægger landene, at de ikke må bruge flere offentlige midler, end de opkræver i skatter og afgifter. Man må sige, at dette giver en ny dimension, når talen falder på de mange milliarder, der er forsvundet gennem de mange fejltrin i forbindelse med Skats manglende skatteopkrævninger og kontrol af de store firmaer og spekulanter.

I Danmark blev tilslutningen til Finanspagten udmøntet i Budgetloven, der fastlægger lofter for, hvor mange penge, der kan bruges på velfærd i staten, kommunerne og regionerne.

Selvskabte plager

”Det er jo politikerne på Christiansborg, der har valgt at underlægge sig EU’s budgetregler. Men den måde, de er implementeret på i Danmark, spiller altså en rigtig stor rolle i forhold til de nedskæringer på velfærden, som mange danskere oplever i deres hverdag”, siger Rina Ronja Kari, der sidder i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. ”Det synes jeg er vigtig viden at have med i debatten op til kommunalvalget”, understreger hun.

Udbudsreglerne

For EU sidder med ved bordet i kommuner og regioner. Også på mange andre områder end det rent økonomiske. EU’s udbudsregler skaber et stort unødvendigt bureaukrati og koster mange penge for kommunerne, når opgaver, der for mange år siden blev varetaget ganske glimrende af offentligt ansatte, skal sendes i udbud med detaljeret materiale og sidenhen skal vurderes, når kommunerne skal tage stilling til eventuelle udliciteringer. Herudover påpeger Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU, at Kommunernes Landsforening i 2011 og 2014 har analyseret EU’s påvirkning på de danske kommuner ud fra sagerne på udvalgte kommunalbestyrelsers dagsordener. Resultatet viser, at EU påvirker kommunerne i ca. halvdelen af de undersøgte kommunalbestyrelsessager. Når Folkebevægelsen holder landsmøde den 28. og 29. oktober vil et af temaerne derfor være ”EU ud af kommunerne”.

Bryd med Budgetloven

Kommune- og regionsvalget handler traditionelt om opgaver, der varetages i det nære miljø, og det skulle være her, vælgerne kan påvirke helt tæt omkring de mange problemer, der opleves i dagligdagen.

Men når folketingspolitikerne totalt har underlagt sig de økonomiske regler i EU/Eurolandene, som danskerne har sagt nej til ved folkeafstemningen om tilslutning til netop Euroen, er det nødvendigt, at valgkampen i høj grad fokuserer på, at Danmark må trækkes ud af det selvvalgte offer af den danske økonomi, og at Budgetloven må afskaffes.

-Mal