Kulturliv

Film værd at se

Handmaiden
Springtur i Toscana
Sælgeren
Their Finest Hour
Your Name

KVINFO

I slutningen af marts meddelte kulturminister Mette Bock, at KVINFO’s bibliotek skulle flyttes til Det kgl. Bibliotek. Da hun i pressen blev beskyldt for på denne måde at ville lukke KVINFO, afviste hun, at det var formålet. Den opgave havde hun overladt til sin partifælle i folketinget, Laura Lindahl, som udtalte, at LA’s mål er at fjerne skattestøtte til KVINFO. ”Der er ikke noget galt med at give offentlig støtte til et videnscenter, ” udtalte hun til TV2, men KVINFO fører venstreorienterede kampagner, som ikke er relevante for masser af borgerlige kvinder, som f.eks. mig selv.”

Den trykte bog

For andet år i træk er salget af e-bøger i England dalet og er nu nede på det laveste niveau siden 2011. Alene sidste år et det dalet med 17%. Salget var i 2014 2,4 mia. kr., men er sidste år dalet til 1,8 mia. Til gengæld er salget af den gode gamle papirbog steget med 9%. Dermed er det endnu engang bekræftet, at rygtet om den tryktes bogs død er stærkt overdrevet.

Landsdelsorkestrene

Som tidligere omtalt har især Landsdelsorkestrene i provinsen beklaget sig over, at den årlige nædskæring på 2% ville betyde, at orkestrene ikke længere kunne spille større symfonier, fordi de blev nødsaget til at afskedige musikere for at leve op til besparelserne. DF’s kulturordfører, Alex Ahrendtsen, havde foreslået den bombastiske løsning på problemet, at tage hele tilskuddet fra Copenhagen Phil og give en del af det til de øvrige fire orkestre. Så langt ville kulturministeren dog ikke gå, så hun har foreslået, at Copenhagen Phil skal aflevere 2 mio. om året stigende til 8 mio. i 2021 og disse penge skulle så gå til provinsorkestrene. Denne løsning skabte megen diskussion, bl.a. tog DF’s kulturborgmester i København, Christian Ebbesen, afstand fra sin egen partifælles forslag. I en kommentar i Politiken prøver kulturministeren at sætte tingene på plads og påstår, at samlet vil landsdelsorkestrene ikke miste noget, der er blot tale om en omprioritering, ikke en spareøvelse. Det må vist kaldes kreativ bogføring, for sandheden er, at i 2018 skal orkestrene forsat samlet spare 2%, men denne besparelse rammer alene Copenhagen Phil.

Udstillinger værd at se

Arbejdermuseet: Stop slaveri!
Det kgl. Bibliotek: Blinde vinkler. Slutter 3.2.2018
Glyptoteket: Fransk maleri. Slutter 31.12.
Fåborg Museum: Johannes Larsen og japansk træsnitkunst. Slutter 31.12.
Johannes Larsen Museet: Christine Swane og det stille liv. Slutter 25.6.
Johannes Larsen Museet: Haven ved Havet. Slutter 27.8.
Keramikmuseet Clay: Axel Salto, Stentøjsmesteren. Slutter 17.9.
Kunstmuseet Tønder: Henry Moore – Grænser i Norden. Slutter 3.12.
Nivågård: Ditlev Blunck. Slutter 27.8.
Ordrupgaard: Pissarro – Et møde på Skt. Thomas. Slutter 2.7.
Skagens Museum: Ved bordet. Slutter 12.8.
Statens Museum for Kunst: Ufortalte historier. Slutter 30.12.
Trapholt: Michael Kvium. Slutter 30.12.
Vendsyssel Kunstmuseum: Poul Ancher Bech. Slutter 25.6.