Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • God’s own Country
  • Paula
  • Stefan Zweig

Revolutionens billeder

I 100-året for den russiske revolution præsenterer Sorø Kunstmuseum for første gang i Danmark en særudstilling af Aleksandr Rodchenkos (1891-1956) fotografier, der med sine overraskende synsvinkler revolutionerede fotomediet. Han var en af de mest nyskabende og toneangivende avantgardekunstnere i revolutionens Rusland, og var med til at danne billedet af det nye Sovjetunionen og forme dets kunst. Med sine utraditionelle vinkler og motiver flytter han revolutionen ind i kunsten. Fotografier og plakater er den nye tids medier, der hurtigt, effektivt og forholdsvist billigt kan bringe kunst og budskaber ud til folket. Revolutionens Billeder giver også et dansk blik på revolutionen gennem Hermod Lannungs samling af russiske revolutionsplakater. Lannung, der opholdt sig i Petrograd i 1917-19, oplevede Oktoberrevolutionen på nærmeste hold og indsamlede plakater, der nu kan ses i Sorø.

Cinemateket

Allerede i foråret begyndte Cinemateket at markere 100-året for oktoberrevolutionen og det fortsætter nu i oktober og november med en række gamle og nye russiske film. Det begynder den 17. oktober med ”Kommisæren” fra 1967 og følges op den 20. med den prisbelønnede ”Levithan” fra 2014 (anmeldt i Kommunist nr. 2-2015). Der sluttes af den 25. med ”Propagandakunst”, hvor der vil være foredrag om emnet og bagefter vises den heroiske propagandafilm fra 1934 ”Tjapajev”. Det samlede program for både oktober og november kan ses på www.cinemateket.dk

Arbejdermuseet

Den 25. oktober åbner Arbejdermuseet en udstilling om danskeres oplevelse af den russiske revolution og den politiske brug af den i Danmark. På selve revolutionsdagen, den 7. november, afholder Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH) sammen med Center for koldkrigsstudier på Syddansk Universitet konferencen ”Russisk revolution 1917-2017” i Arbejdermuseets festsal. De nøjagtige tider for arrangementerne kan ses på www.arbejermuseet.dk

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Stop slaveri!
  • Arbejdermuseet: Barbermaleren. Slutter 31.12.
  • Arken: Michael Kvium. Slutter 14.1.2018
  • Det kgl. Bibliotek: Blinde vinkler. Slutter 3.2.2018.
  • Fåborg Museum: Johannes Larsen og japansk træsnitkunst. Slutter 31.12.
  • Gl. Holtegaard: Kolonihistorier – magt og afmagt. Slutter 30.12.
  • Glyptoteket: Fransk maleri. Slutter 31.12.
  • Heerup Museum: Heerup & folket – Kunst til fagbevægelsen. Slutter 28.1.2018
  • Horsens Kunstmuseum: Tan Ping og Bjørn Nørgård. Slutter 21.1.2018
  • Johannes Larsenmuseet: 1917: En ny tid. Slutter 26.11.
  • Kunsten: Vilhelm Lundstrøm og den gode smag. Slutter 25.2.2018.
  • Kunstmuseet Tønder: Henry Moore – Grænser i Norden. Slutter 3.12.
  • Nivågård: Stille uro. Immanuel Ibsen. Slutter 7.1.2018
  • Rudolf Tegners Museum: Pontus Kjerrman: Ned med våbnene – Livets landskab. Slutter 22.10.
  • Ribe Kunstmuseum: Janne Klerk – Danmarks kyster. Slutter 7.1.2018.
  • Sorø Kunstmuseum: Revolutionens billeder – Russiske fotografier og plakater. Slutter 14.1.2018
  • Trapholt: Michael Kvium. Slutter 30.12.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk