11_ttipceta

»Midlertidigt godkendt«

CETA-aftalen åbner op for, at aftalen kan indføres midlertidigt, mens man afventer den politiske godkendelsesproces i EU-parlamentet og derefter de nationale parlamenter

Af Betty F. Carlsson

Stol ikke på Folketinget

Forud for møderne i EU’s top om CETA, blev et beslutningsforslag om Danmarks stillingtagen til dette behandlet i Folketinget. Forslaget pålagde regeringen ”at stemme imod EU kommissionens forslag til Rådets afgørelse om en såkaldt midlertidige anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side, og den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (CETA), da der fortsat er uklarhed om hvilke elementer i aftalen der falder under delt kompetence mellem EU og medlemslandene, og som derfor kræver national ratifikation. Derfor bør CETA ikke anvendes midlertidigt.”

Forslaget blev forkastet. Det skete med stemmerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative. For forslaget stemte Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF.

Snigløb af demokratiske processer

– Det er dybt bekymrende, at regeringen på denne måde vil snigløbe de demokratiske processer ved at indføre CETA ad bagdøren. Hensigten er tydeligvis, at man vil sætte gang i CETA allerede, for på den måde bliver det meget sværere at rulle aftalen tilbage senere, siger Rina Ronja Kari, MP for Folkebevægelsen mod EU.

CETA aftalen er en såkaldt blandet aftale, som indeholder elementer, der hører under EU’s og de enkeltes kompetenceområder. For at træde i kraft skal CETA derfor godkendes af de nationale parlamenter i EU. Det betyder også, at Folketinget skal godkende CETA for at handelsaftalen gælder permanent. Imidlertid har der fra EU’s side været et ønske om at springe de besværlige nationale godkendelsesprocesser over, og i stedet for lade aftalen træde i kraft efter et planlagt topmøde mellem EU og Canada den 27. oktober.

CETA er en trojansk hest

Den forhastede igangsættelse af CETA skyldes formodentligt også, at forhandlingerne om TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA er havnet i dybe vanskeligheder. Godkendelsen af CETA vil være en måde at indføre en række af de samme mekanismer på.

Især CETA-aftalens elementer om investorbeskyttelse vækker bekymring blandt en lang række NGO’er, fagforeninger, miljøorganisationer og politiske partier.

– CETA’s voldgiftsmekanisme kan føre til, at de enkelte lande censurerer deres egne love for at undgå sagsanlæg fra store internationale virksomheder. Samtidig kan CETA få stor negativ indflydelse på områder som miljø, arbejdsregler og tilsætningsstoffer i fødevarer. Endelig er det EU’s hensigt, at CETA skal virke som en trojansk hest, der får lusket TTIP-aftalen ind ad bagdøren, siger Rina Ronja Kari.

Ikke alle er underdanige

Det er dog ikke alle, der har så let ved at parere ordre som det danske folketings-flertal. I Tyskland har der længe været problemer med bare at få aftalen igennem, og sagen har været indbragt for den tyske forfatningsdomstol, hvor der nu er faldet en midlertidig dom. Domstolen kræver, at regeringen sikrer, at Tyskland kan træde ud af aftalen hvis forfatningsdomstolen finder, at sagsøgerne har ret, og det kan tage et til to år.

Dommen betyder også, at kun de områder, som hører under EU’s kompetence, kan bringes i midlertidig anvendelse. Det vil sige, at hele kapitlet om beskyttelse af investorer og deres domstol skal tages ud af aftalen, før den kan anvendes midlertidigt. Ligeledes kræver dommen garantier for, at CETA-komiteen ikke kan træffe beslutninger, som griber ind i medlemslandenes suveræne rettigheder.

Også Belgien volder EU-toppen problemer, idet Valloniens regionale styre har stemt nej til CETA. I Belgien har de regionale styrer ret og magt til at tage stilling til også store sager, der berører hele landet. Også styret i Vallonien-Bruxelles har stemt nej til CETA.

Duksen Danmark

Alt tyder dog på, at EU ikke får problemer med det danske folketingsflertal. Der har man allerede klappet hælene sammen og sagt javel, og regeringen har allerede forberedt Danmarks ratificering af CETA. Ifølge regeringens lovgivningsprogram for det nye folketingsår, vil Folketinget sandsynligvis skulle give sit samtykke i anden halvdel af februar 2017, hvor et forslag til en folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af aftalen vil blive fremsat med følgende forslag til beslutning i henhold til Grundlovens
§ 19:

”Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side.”

På baggrund af, at folketingsflertallet allerede har forkastet forslaget fra før topmøderne, om ikke at godkende at CETA kan anvendes midlertidigt, er det nu kun den danske befolkning, der kan spænde ben for, at Danmark underlægger sig investeringskapitalens vilje.

Demonstration mod TTIP og CETA

Folkebevægelsen mod EU er medarrangør af en stor demonstration mod TTIP, TiSA og CETA handelsaftalerne den 27. oktober. Det sker i samarbejde med en lang række NGOer, miljøorganisationer, udviklingsorganisationer, forbrugerorganisationer, fagforeninger og politiske partier.

Demonstrationen starter den 27. oktober på Rådhuspladsen foran Dansk Industri kl. 16.00 og på Christiansborg Slotsplads fra 17.30 til 18.30.