Minister vil presse kommuneskatter ned

Finansministeren må hellere interessere sig for statens eget skattecirkus

Af Allan Nielsen

Kommunernes kassebeholdninger er siden 2009 vokset med 14,8 mia. kr. til 39,5 mia. kr. i 2016. Det er en samlet stigning på 60% eller 10% om året. Det viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det har fået finansminister Kristian Jensen (V) til at opfordre de rige kommuner til at sænke skatten eller grundskylden. Det er et klart signal til Kommunernes Landsforening (KL) forud for forårets forhandlinger om en ny økonomisk aftale med regeringen.

Ministeren sendte signalet via Berlingske Tidende i januar forud for kommunernes årlige økonomiske forum i Aalborg.

Nul velfærd

Efter ministerens opfattelse har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af den øgede beskæftigelse og valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke kommuneskatten.

Kristian Jensen afviser blankt, at kommunerne kan bruge flere penge på velfærd og understreger, at der ikke er udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug. ”For det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på”, siger han.

KL’s formand, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), forsøger sig med at sidde på to stole. På den ene side gør han opmærksom på, at kommunernes samlede likviditet er ujævnt fordelt og at en række af landets 98 kommuner er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 mia. kr.

Er ikke bank

På den anden side mener Martin Damm også, at kommunerne kan sænke skatten, hvis viljen er til stede. KL har således beregnet, at 22 kommuner sænker skatten i indeværende år med et mindre beløb på 160,5 mio. kr. – til sammen!

– Den kommune, som har rigelig likviditet og i øvrigt ikke har bundet den op på anlægsprojekter, skulle i bund og grund overveje, om den ikke har for høj en skat. For det er jo ikke nogen bank, siger Venstres Martin Damm.

Penge øremærket

I København, der har en likviditet på 9,2 mia. kr., afviser overborgmester, Frank Jensen (S), finansministerens opfordring. Det samme gør Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) ifølge Ritzau med ordene:

– Pengene i vores kasse er sådan set allerede øremærket. Så hos os er det et udtryk for rettidig omhu, at vi har sparet nogle penge op, fordi vi ved, der kommer nogle investeringer, vi skal gennemføre.

Og der er noget om snakken fra Sønderborg. For få år siden var Brøndby Kommune også blandt de ”rigeste” Her var pengene også øremærket til kommende nødvendige investeringer. Denne ”regnemodel” betød, at Brøndby trods lavindkomster og betydelig arbejdsløshed mistede millioner i statsstøtte.

Men det er heller ikke et ukendt kommunalt fænomen, at der spares op til prestigeprojekter, der skal rulles ud som valgflæsk i et valgår, som vi er inde i nu.

Ministeriel flabethed

Egentlig burde kommunerne le højt af finansministeren og hans ønske om nedsættelse af kommunernes skat, så længe han ikke har ryddet op i statens skattecirkus.

Ifølge Skat viste den seneste opgørelse (ultimo juni 2016), at de samlede skatte- og afgiftsrestancer var på hele 61,4 mia. kr. Det er godt 50% mere end kommunernes samlede forbedring af likviditeten på knapt 40 mia. kr.

Set i sammenhæng med, at kommunernes penge er øremærket til forbedringer, mens statens restancer også formodes at indeholde store beløb som følge af direkte skatte- og moms-svindel, må finansministerens pres på kommunerne betegnes som en direkte flabethed.

De 10 kommuner med mest opsparing:

København: 9,15 mia. kr.
Aarhus: 1,79 mia. kr.
Vejle: 1,18 mia. kr.
Frederiksberg: 1,13 mia. kr.
Odense: 1,03 mia. kr.
Gladsaxe: 907 mio. kr.
Esbjerg: 849 mio. kr.
Tårnby: 801 mio. kr.
Sønderborg 774 mio. kr.
Silkeborg 771 mio. kr.

De 10 kommuner med mindst opsparing:

Læsø: 4 mio. kr.
Samsø: 16 mio. kr.
Fanø: 24 mio. kr.
Lolland: 42 mio. kr.
Hørsholm: 46 mio. kr.
Vordingborg: 49 mio. kr.
Kerteminde: 52 mio. kr.
Ærø: 58 mio. kr.
Langeland: 70 mio. kr.
Vesthimmerland: 77 mio. kr.

Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.