skip to Main Content

Nej til intervention i Venezuela

Venezuela er udsat for en helt uhørt aggression

Der rettes sabotage mod landets el-værker. Sabotagen er dirigeret af ekstreme højrekræfter med støtte fra USA’s ambassade. Det må betragtes som et forsøg på at skabe kaos i landet og vælte den demokratisk valgte præsident Maduro og hans regering.

Indenfor de seneste 5 år har Maduro-regeringen været udsat for vedvarende økonomisk sabotage med spærring af regeringskonti og psykologisk krigsførelse med opgejling af befolkningen med fake news fra Trumps propagandamaskine. Dertil voldelige gadeaktioner og brug af brandbomber vendt mod regeringsinstitutioner og fødevarelagre. Maduros tilhængere er blevet udsat for overfald. Mere end 100 mennesker har mistet livet.

En selvudnævnt ”præsident” Juan Guaidó får ikke blot støtte fra Trump administrationen, men skal betragtes som en 100 procent marionet for Washington. Guaidó rejser nu rundt og ophidser befolkningsgrupper til oprør mod Maduros lovlige regering.

Der foregår en stadigt intensiveret aggressiv mediekrig mod Maduros regering. Regeringen udskældes for diktatoriske metoder, fordi den indsætter ordensmagten mod de ulovlige Guaidó-dirigerede gadeoptøjer og opretter folkelige vagthold ved institutioner og elværker.

Formålet er at skabe kaos i landet og dermed forudsætning for militær intervention, som USA og en række militært allierede allerede har gjort forberedelser til fra baser i Venezuelas nabolande og med flådeenheder i farvandene omkring Venezuela.

Den vestlige presse, de store medier som tv og dagbladene, forekommer totalt paralyserede af Trumps propagandamaskine og udsender løbende Washingtons falske nyheder, som også forurener den danske presse. 

Heroverfor står, at FN’s generalsekretær Antonio Gutierrez med klare ord har fastslået, at situationen kun kan løses med dialog og fuldt demokratiske metoder, og med respekt for Venezuelas demokrati og fulde suverænitet.

I december 2018 var der en FN-delegation i landet, som i sin rapport erklærede, at der foregår en psykologisk og økonomisk sabotage mod Venezuela. Men det har de store medier ikke fortalt.

Venezuela var for få år siden et velfungerende land med en nærmest eksplosiv vækst i uddannelse og social velfærd. Den fattige del af befolkningen blev løftet ud af sult og nød, og regeringens resultater blev anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. De uophørlige og massive angreb fra højrekræfterne og USA’s sanktioner har bragt landet ud i en alvorlig økonomisk krise, der har store sociale konsekvenser. De lave oliepriser har forstærket disse problemer.

Der er fare for, at en veritabel borgerkrig opstår i landet, i stil med Syrien, Libyen, Irak hvor tusindvis af mennesker mister livet, og der er fare for at landet bombes tilbage i sult og elendighed. Trump er nådesløs i sin kamp for at tvinge Venezuela i knæ, så det igen ydmygt accepterer at indtage sin plads blandt Latinamerikas udplyndrede nationer i ”USA’s baggård”.

I konferencen deltog ambassadører fra Nicaragua, Venezuela og Cuba, og en række faglige organisationer, solidaritetsorganisationer og venskabsforeninger.

Deltagerne besluttede at styrke solidariteten med Venezuela, Nicaragua og Cuba og forsvare alle landes ret til selvbestemmelse, fred og ikke-indblanding i landenes indre forhold, sådan som det er fastslået i FN-pagten.

Patria Grande-konferencen afholdt hos Fagforeningen BJMF
Patria Grande & organisationer i Venezuelanetværket


Back To Top