Allan Nielsen: I spøg og ramme alvor

Ord er ikke hvad de har været

200 året for vores gode, gamle kending Karl Marx fejres i fødebyen Trier med alt fra overborgmesterens lovprisning, masser af arrangementer, tv-udsendelser og ned til souvenir- plasticbobler hvor man kan udsætte Marx for snevejr.

I lille Danmark er det såmænd også svært at komme uden om Marx, men det mest overvældende er den omsiggribende misbrug af nogle af de begreber, som vi ”rettroende” forbinder med Marx.

Der leges bevidst og politisk manipulerende med ordene. Enhver politiker og ekspert, der vil være med på noderne, slynger i dag om sig med både merværdi og profit.

– Hvis vi effektiviserer driften i de almene boligafdelinger opnår lejerne merværdi, henånder boligpolitikerne, der har fået en hel del administratorer, men desværre også beboerdemokrater med på modebølgen.

Effektivisering er ikke merværdi til lejerne. Effektivisering er derimod udtryk for en bedre og klogere arbejdsledelse og arbejdsudførelse, der som minimum fastholder eller øger kvaliteten af det udførte arbejde – og som i bedste fald kan resultere i mindre udgifter.

I virkelighedens almene verden er effektivisering reelt udlicitering af især rengøring og pleje af de grønne områder, og det på en måde der ikke gavner overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold.

På samme måde er det med profit, der er blevet et mode-ord ikke mindst i socialpædagogiske kredse, hvor aktiviteter og projekter betegnes som indsatser, både børn og unge kan profitere af. Og vupti er profitjagt noget positivt.

Heller ikke den nyere omskrivning af den sociale kollektivisme – begrebet deleøkonomi – er gået ram forbi. Næh her er hovedtendensen ikke længere, at man på fornuftig og social vis deles om tingene. Tværtimod gælder det om, at alle skal optræde som kræmmere for med profit for øje: at udleje alt mellem himmel og jord. Og gerne med skattefordele.

Se blot på den eksploderende udlejning af egne boliger til turister, der i øvrigt er til stor gene for naboer og boligsøgende.

Her er der ikke, som i starten, tale om familier, der på venskabelig vis bytter bolig i ferien. Nu er der tale om en multinational IT-baseret virksomhed, der som en gigolo profiterer fedt på at ”binde” mennesker sammen. En ”kollektiv” trafik der endda voldsomt anbefales af den liberale regering med løfte om 40.000 kr. i skattefradrag i lejeindtægterne.

Hvordan den politik kan hænge sammen med, at nogle lejere samtidig kan modtage individuel boligstøtte af social- og økonomiske årsager, burde give politikerne lidt grå hår på hovedet.

Er du forvirret, så vent bare til næste sprogfornyelse!