Religion

Af Boris Jelstrup Andersen

Tro og blind tro

Vi gør os alle sammen antagelser om den verden vi lever i. I bred almindelighed er vores antagelser begrundet af de erfaringer vi har draget i livet, både de personlige og dem, der videregives til os fra andre mennesker. Da vi som børn for første gang prøvede at cykle uden støttehjul, havde vi forinden gjort den antagelse, at det kan lade sig gøre, også selv om det er svært at holde balancen, når cyklen står stille. Antagelsen var bygget på den erfaring, at andre gør det ubesværet, og at vi blev opmuntret af vores omgivelser til selv at turde forsøge.

Nogle af de antagelser vi gør os, har vi ikke her og nu mulighed for at bekræfte eller at afkræfte. Det kan f.eks. dreje sig om en given videnskabelig teori, hvor teknologiske begrænsninger hindrer at data, som enten underbygger eller modsiger teorien, kan tilvejebringes. Vi kan tro på gyldigheden af en teori, men må være parat til at revidere eller kassere denne tro, hvis det viser sig at den ikke kan understøttes eksperimentelt. Hvis vi forholdt os anderledes, ville det ikke være udtryk for en rationel tankegang.

Der findes imidlertid antagelser, som synes immune over for al rationalitet. Oftest fremstår antagelserne ikke som antagelser men som postulerede sandheder, der uanset, hvor mange erfaringer/data der peger i en anden retning, overlever gennem generationer, og spreder sig i lighed med virus. Sådanne antagelser udgør hvad der kan kaldes blind tro, bedst kendt under navnet religion eller overtro.

Myten om religion som en privat sag

Det hævdes ofte at religiøse overbevisninger er en privat sag i modsætning til f.eks. politiske overbevisninger. Måske ville dette være sandt, hvis ikke det var fordi religiøse overbevisninger indbefatter langt mere end blot at afvise de evidens baserede forklaringer på livet, Jordens og universets oprindelse.

Som andre overbevisninger, har de religiøse af slagsen indvirkning på menneskers gøren og laden i vort samfund. Forskellen er, at religiøse overbevisninger i deres grundform ikke er dialektiske, dvs. de står ikke til diskussion. Drejer det sig om, hvorvidt et barn skal døbes, hvilken mad der må spises, eller om hvorvidt der er et liv efter døden, så virker det hele, indtil videre, ret uskyldigt.

Men begynder vi at tale om holdninger til emner som demokrati, ligestilling mellem kønnene, prævention, adgang til fri abort, dødsstraf og hellig krig, så begynder alvoren at træde frem. Med det in mente, så er religiøsitet på ingen måde en privat sag. Det er det alt for alvorligt til. Netop af denne årsag er det essentielt, at religiøse overbevisninger kan diskuteres frit og under samme vilkår som politiske overbevisninger.

Fundamentalisme

Når religiøse fundamentalistister begår overgreb og vold i deres religions navn, er det ikke ualmindeligt, at den pågældende religion per automatik, og også af ikke religiøse, frikendes for at være synderen.

I stedet for at rette kritikken mod de religiøse tekster, bygges den præmis op, at årsagen til forbrydelserne, alene skyldes forkerte fortolkninger af teksterne, og af sociale faktorer. Præmissen om religion som uskadelig fremstår desværre meget tvivlsom, når man sammenholder den med de uhyrligheder, der f.eks. findes i de religiøse skrifter hørende til islam og kristendommen.

Den gud vi møder i både Koranen og Bibelens gamle testamente er ikke just nogen hyggeonkel. I betragtning af, at vi taler om en almægtig skaber af Jorden og hele universet, er det bemærkelsesværdigt, så sygeligt optaget denne er af hvad vi mennesker beskæftiger os med og tror på.

Af de straffe, der befales til dem, som overtræder de angivne love, er de fleste død eller lemlæstelse. Allerværst går det ud over dem, som udråbes til fjender af troen. Udover evt. at blive straffet med døden, venter der en frygtelig skæbne i det hinsides; en evighed i helvedes flammer. Smagsprøver fra Koranen:

»De der ikke tror på Guds tegn, har en streng straf i vente. Gud er mægtig; Ham hører hævnen til« (3:4).

»De, der er vantro, for dem vil hverken deres ejendom eller deres børn være til nogen som helst nytte over for Gud. De bliver brændslet til ilden« (3:10).

»Sig til dem der er vantro, I vil blive besejret og ført til Helvede i samlet flok! Hvilket ulykkeligt hvilested« (3:12).

»De der ikke tror på vores tegn, dem vil vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver vi dem en anden hud i stedet for, så de kan smage straffen. Gud er mægtig og vis« (4:56).

Smagsprøver fra det gamle testament

»Dersom din broder eller halvbroder, din søn eller datter, din hustru, som du favner, eller din ven, der er dig kær som dit eget liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre guder, som hverken du eller dine fædre før kendte til, af de folkeslags guder, der bor rundt om Eder, det være sig nær eller fjernt, fra den ene ende af jorden til den anden, så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have medlidenhed med ham, vise ham skånsel eller holde hånd over ham, men du skal slå ham ihjel; din hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres hånd. Du skal stene ham til døde, fordi han søgte at forføre dig til frafald fra Herren din Gud« (Femte Mosebog 13:6-10).

»Hvis du hører, at der i en af dine byer, som Herren din Gud giver dig at bo i, har været ondsindede mennesker fra dit eget folk på færde, der har bragt indbyggerne i deres by på afveje og sagt: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som I ikke før har kendt, da skal du undersøge og efterforske det grundigt og forhøre dig om det. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne afskyelige handling har fundet sted hos dig, skal du hugge indbyggerne i den by ned med sværd; med sværdet skal du lægge bånd på den og på alt, hvad der er i den, også på dyrene. Og alt byttet fra byen skal du samle på torvet, og så skal du brænde byen sammen med alt byttet som et heloffer til Herren din Gud; den skal være en evig ruinhøj og må ikke genopbygges« (Femte Mosebog 13:13-17).

Selv om Gud virker noget mildere stemt i bibelens nye testamente, er groteskhederne stadig til at føle på. Udover, at der her stadig er meget lidt tvivl om den grufulde skæbne, der venter dem som afviser troen, så er der også rigeligt af andre ondskabsfuldheder at finde. Her et par forslag til selvlemlæstelse givet af Jesus selv:

»Og dersom dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af, og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede« (Matth 5:29-30).

Langt de fleste kristne og muslimer er heldigvis så fornuftige, at det ligger dem yderst fjernt at praktisere den voldelige intolerance, som henholdsvis Bibelen og Koranen sammen med haditherne er gennemsyret af. De fravælger de nederdrægtige passager i teksterne, så der tilbage kun står de mere flatterende budskaber, så som at vise næstekærlighed og tilgivelse, ikke at stjæle, ikke at slå ihjel (hvordan dette så overhovedet harmonerer med det massemord, som der også opfordres til?) osv.

Hermed kan den påstand voves, at når flertallet af religiøse ikke begår frygtelige handlinger i deres religions navn, så er det netop ikke på grund af, men på trods af deres religion. Desværre findes der her i år 2016 stadig lande, hvor bogstavtro religiøse står stærkt. Det gælder bla. Saudi Arabien og Iran, hvor der praktiseres en streng håndhævelse af Islam. Hvis man vil negligere islams negative indflydelse på udviklingen i disse lande, så skal man gå med skyklapper.

Også USA er under stærk religiøs indflydelse, hvilket er skræmmende i betragtning af landets militære kapacitet. Det bør få ens alarmklokker til at ringe, at der i USA’s sikkerhedsråd sidder folk, som rent bogstaveligt tror på Bibelens skabelsesberetning, og et paradis med talende dyr. Det er ilde set at være ateist/agnostiker i USA. Da George W. Bush var præsident, har han ved en lejlighed udtalt: »Jeg anser ikke ateister for borgere i USA. Vi er en nation under Gud« Et sådant åbenlyst erklæret had, har næppe, anden årsag end bogstavtro bibellæsning.

Moderat religiøsitet

Det er et almindeligt udsagn, at religiøsitet på et moderat plan er harmløst. Realiteten er, at det de fleste forbinder med moderat religiøsitet, lige som den fundamentalistiske, kan have store negative konsekvenser for mange andre end de religiøse selv.

Irland og Polen er lande, hvor flertallet af indbyggere er moderat religiøse, i den forstand at de ikke er fundamentalister. I begge lande er det lykkedes den katolske kirke at fastholde en meget streng og konservativ abortpolitik således at deres abortlovgivning er blandt de hårdeste i verden.

I Irland er abort strengt forbudt selv hvis graviditeten skyldes voldtægt, hvis fosteret er stærkt handicappet eller måske så sygt at det ikke vil overleve fødslen. Strafferammen er 14 års fængsel, ikke kun for den, der får foretaget aborten, men også for dem, som udfører den. Dagligt dør kvinder over hele verden som følge af illegalt udførte aborter. Indirekte slår den religiøse modstand mod abort, hvert år tusindvis af kvinder ihjel.

De ‘kristne’ værdier

I religionsdebatten herhjemme, hævdes det tit, især fra politisk side, at vores kultur og livssyn bygger på såkaldt kristne værdier. Hermed bliver vi alle kristent religiøst omklamrede, idet begreber som demokrati, ytringsfrihed, retssikkerhed, velfærd og menneskerettigheder løgnagtigt påstås at høre ind herunder.

Med bare en smule kendskab til den kristne kirkes historie vil man vide, at selv i lange tider efter reformationen, var Danmark at sammenligne med en fundamentalistisk islamisk stat. Kristendommen blev ikke forandret indefra, men udefra som en følge af oplysningstiden. Overordnet var det den rationelle erkendelse med naturvidenskaberne i spidsen, der brød det kristne religiøse tyranni i Danmark, og ikke en iboende godhed i kristendommen selv.

Steven Weinberg: »Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger«.