Social søjle og social protokol

Brexit og folkeafstemninger tvinger EU-toppen til sociale, men luftige løfter

Af Kim Holm

Da EU-kommissionen med formanden Jean Claude Juncker i spidsen fremsatte ideen om en social søjle i EU, var det ud fra den opfattelse, at forskellighederne på de sociale forhold i EU er for store. Der skal være nogle grundlæggende ens forhold for hele EU.

Da finanskapitalen og en styring af medlemslandenes finanslove og principperne for arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed skal stå over den sociale søjle, kan det kun opfattes som et forsøg på at skabe ”Et EU med et menneskeligt ansigt”.

EU tvunget

Det kan ellers siges, at der er et behov for sociale løsninger: I 2016 var alle europæere i risiko for at leve i fattigdom. 25.3 millioner børn eller 27% af alle børn i EU risikerede at ende i fattigdom eller at blive socialt udstødte.

Der er sket en forandring af arbejdsmarkedet, hvor ansættelser på korttids kontrakter eller ansatte på tidsbestemt kontrakt er eksploderet. Der er opbygget en ”elite” af ”middelklasse” med faste jobs, og resten er daglejere. Der er kommet begrebet ”Working poor”, hvor arbejdet deles op, og den enkelte arbejder skal have mindst 2 jobs for at leve et anstændigt liv.

20 principper og rettigheder

Forslaget til EU’s sociale sølje indeholder 20 principper: Uddannelse, ligestilling, lige muligheder, beskæftigelsespolitik, lønninger, ansættelsesvilkår, dialog med arbejdstagerne, arbejdsmiljø, børnepasning, minimumsindkomst, pensioner, sundhedsydelser, understøttelse, inklusion af handicappede, langtidspleje, støtte til hjemløse, social sikring og adgang til basale tjenester.

Det er jo noget, som de fleste samfund ser som naturligt, men… med udgangspunkt i EU’s liberalistiske politik, skal det ikke være naturligt for alle. Enhver skal være sig egen ”lykkes smed”.

Imellem linjerne kan det læses, at for at få del i det, som skal være EU’s socialpolitik, skal der være mulighed for, at der kan skabes profit. Der er intet, der ikke kan betegnes som en vare. Private jordmødre, private skoler, betalt uddannelse, forsikringer mod ledighed, private pensionsopsparinger: selv når vi skal i jorden eller brændes, skal der tjenes profit på os.

Skjult formål?

Som modkrav har den europæiske fagbevægelse, samlet under EFS (der dog er finansieret og betragtes som en del af EU) krævet, at der indføres en social protokol i Lisabon-traktaten. Den skal sikre at faglige rettigheder og nationale overenskomster står over traktatens såkaldte 4 ”friheder” med kapitalens – og arbejdskræftens frie bevægelighed i spidsen.

Utilfredsheden med EU-kommissionen og dermed den førte politik fra Bruxelles er stor i de fleste medlemslande i EU. Briterne har taget skridtet og er indtil videre på vej ud af EU. Det er derfor mere af nød end af gavn, at EU-kommissionen kommer med forslag til, at EU også skal være til gavn for befolkningerne. Eller også til at bruge muligheden for at privatisere de almene velfærdsydelser.

Lige fra Kul- og Stålunionen, over EF, (Romtraktaten), til EU, og efter en konkret forfatning blev afvist af befolkningerne i de lande, der blev spurgt, har det været kapitalen, der har bestemt den politiske udvikling. Kapitalen vil ikke demokrati, men kun sin egen profit.

Der er kun en vej: UD AF EU.