Ud af EU

Ved EU-udvalget

CETA

Som tidligere nævnt i EU-spalten er handelsaftalen mellem EU og Canada forhandlet færdig, både med toldfrit samarbejde og sikring af virksomheders investeringer og deres forventede profit. EU-kommissionen har besluttet, at aftalen midlertidigt skal træde i kraft. Efterfølgende skal aftalen godkendes i de nationale parlamenter. I Danmark har aftalen været gennem Europa-udvalget og er trods skepsis fra EL, SF og Alternativet blevet godkendt. I Belgien, hvor landet er delt mellem tysk/hollandsktalende og en fransktalende befolkning, har det vallonske parlament sagt nej til CETA-aftalen. Alle de belgiske regionsråd skal sige ja for at det belgiske parlament kan sige ja. Vil et efterfølgende NEJ i det belgiske parlament føre til et NEJ til CETA, eller vil EU-kommissionen atter engang tilsidesætte en national afgørelse? Belgien må betragtes som ”kerne-EU”. Både EU-parlamentet og EU-kommissionen har base i Bruxelles.

Ungdomsgaranti

I 2013 fandt EU ud af, at 25% af de unge i EU under 25 år uden arbejde eller uddannelse var for mange. Der blev skabt en såkaldt ungdomsgaranti, der skulle sikre, at de unge fik en uddannelse eller et arbejde. Indsatsen har hidtil kostet 48 millioner kr. og har kun forbedret forholdene for ”små” 20% af de unge. Der er stadig 6,6 millioner unge mellem 15 og 25 år tilbage.

Der er forskel på de enkelte medlemslande. I Danmark forsøges det gennem ”trepartsforhandling” at sikre, at unge får et svendebrev eller en anden uddannelse. Der er fra arbejdsgiversiden kun lovet et måske! Det må formodes, at så længe arbejdsgiverene kan få deres arbejdskraft fra ”EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft”, vil en ungdomsgaranti for uddannelse betragtes som en mulighed for billig arbejdskraft. I Grækenland og Spanien er de unge mellem 15 og 25 år stadig uden arbejde eller uddannelse.

6 milliarder ekstra!

Det må formodes, at EU-kommissionen imødeser en kommende krise. For at kunne reagere hurtigere på kommende kriser ønsker EU-kommissionen, at EU’s finansielle fleksibilitet skal stå klar i EU’s reserver. Da andre budgetændringer skal ske, vil det betyde, at Danmark over de næste 4 år må forvente at skulle betale 6 milliarder kr. ekstra udover det årlige ”medlemskontingent” på godt 10 milliarder. Der skal skabes en kapitaltank, der står parat, når den næste krise kommer. Når Trojkaen (EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF) samtidig forlanger, at medlemslandene skal skære ned på de nationale budgetter, så må almindelige mennesker i EU undre sig. Hvorfor skal kapitalen sikres i fremtiden, samtidig med at almindelige mennesker mister deres mulighed for at kunne leve et liv?

Den lille positive

Da den norske statsminister var i Storbritannien, før den britiske befolkning sagde ”leave” til EU, fortalte hun, at EØS-aftalen mellem Norge og EU har bragt Norge tættere til EU. Påstanden er efter BREXIT fra Erna Solberg, at en EØS-aftale vil være dårlig for briterne. For Norge har EØS kun handlet om en tilslutning til de love og regler, der er blevet besluttet i EU.

I Island blev forslag om medlemskab af EU afvist, før politikerne nåede at fremsætte det. Aftalen, som Island har gennem EØS med EU, har skadet den islandske befolkning. Derfor vil Island gerne have en handelsaftale, men vil ikke være bundet af EU’s regler. Island er på vej ud af EØS.