Den unge Karl Marx

Af Margit Andersen

I februar havde Raoul Pecks film Den Unge Karl Marx premiere i Berlin, og anmeldelserne var noget lunkne. Den var for traditionel og derfor halvkedelig og gav et glorificerende billede at Marx, denne intellektuelle, der formastede sig til at kæmpe arbejdernes sag.

Nu er filmen kommet hertil, og det er ganske rigtigt, at den er traditionel, forstået sådan at den er uden teatralske effekter, action og amerikansk føleri. Sandt er det også, at Marx og ligeledes hans ven, Engels, er skildret med sympati som et par unge ildsjæle, der brænder for at ændre verden til det bedre. De havde uden tvivl deres svage sider, men det har ikke været interessant for instruktøren i denne sammenhæng.

De første billeder viser fattige mennesker i Tyskland, der samler brænde i skoven, og som overfaldes af lovens nidkære håndhævere for denne forbrydelse. Det skrev Marx i 1843 en artikel om i Rheinische Zeitung, hvorefter bladet blev forbudt.

Marx og fru Jenny drog i eksil til Paris og derfra til Belgien, hvor filmen slutter. Det var ikke let for den lille familie, der også bestod af en datter, at eksistere under disse vilkår, og da Marx i desperation søgte arbejde ved postvæsenet, fik han afslag, fordi man i dette væsen krævede, at folk kunne skrive, så det var læseligt.

I Paris mødte Marx den velbeslåede fabrikantsøn Engels, som kunne spytte lidt i den tomme bøsse. Efter at have følt hinanden lidt på tænderne blev de to venner og indledte et livslangt samarbejde, som vi følger begyndelsen på. Også den franske anarkist Proudhon og lederen af Forbundet for Retfærdighed, Weitling, møder vi og overværer deres indædte diskussioner med Marx, der munder ud i, at Marx får vippet Weitling af pinden og overtager butikken.

Det store fælles projekt for Marx og Engels, hvor også fruerne Jenny og Mary deltager på lige fod med gemalerne, er udarbejdelsen af Det Kommunistiske Manifest. Det er dem meget om at gøre, at finde de mest præcise formuleringer, hvad der giver anledning til at citere flere passager fra det lille, banebrydende skrift, og tåkrummende må man i underteksten læse at ”et spøgelse hjemsøger Europa”. Her burde oversætteren have konsulteret den oprindelige danske oversættelse af sætningen, som er den, der bruges i alle sammenhænge.

Det er ikke nødvendigt for at få udbytte af filmen, at man ligesom Raoul Peck har studeret marxisme på Humboldt Universitetet, men indrømmes må det, at den kræver visse forudsætninger, og Peck kommer sikkert ikke til at spinde guld på den. Det har nok heller ikke været hensigten med at lave den, men ligesom med filmen om James Baldwin har det været, fordi han brændte for emnet. Her om hvordan marxismen kom til verden, og om at der mere end nogensinde er brug for den i dag.

Filmen slutter med en række hurtige klip fra vores tid, der illustrerer nogle af kapitalismens grimme ansigter. De akkompagneres af Bob Dylans Like a Rolling Stone for fuld udblæsning. Marxismen er som en rullesten. Den skal nok komme tilbage.

Den unge Karl Marx. Instruktion Raoul Peck. Manus Pascal Bonitzer og Raoul Peck. Premiere 9. november.