Værdige eller uværdige

Den nuværende sociallovgivning er uværdig

Af Lilli Rodeck

Da Danmark i forrige århundrede fik socialreformer, debatterede man ivrigt om, hvem der var værdigt trængende, og hvem der ikke var. Denne tankegang gennem­syrede K.K. Steinkes socialreform.

Samme tankegang præger stadig de Radikale, hvilket blev tydeligt i de reformer den forrige regering gennemførte. Især loven om førtidspensionen er gennemsyret af tanker om værdige og uværdige modtagere. Resultatet er, at næsten ingen kan få førtidspension mere, hvis de bare har evnen til at lave kaffe og drikke den uden hjælp.

Jagt på ikke etniske danskere

Den nuværende regering er ret så klar i opfattelsen af, hvem der er uværdige modtagere af offentlig forsørgelse. De grupper, hvor der findes mange af anden etnisk herkomst er tydeligvis uværdige, og det er hele grundtanken bag det ny kontanthjælpsloft.

DF er især interesseret i at ramme gruppen af indvandrere og flygtninge, koste hvad det koste vil. Prisen betaler så især de enlige mødre. Pressen prøver ellers at fortælle, at kontanthjælpsloftet er et løftebrud fra DF. Men DF har aldrig kæmpet for de fattigste eller de arbejdsløse. For DF vægter det mere at gøre livet surt for de nye borgere i vort land. At de stadig mener at kæmpe til gavn for folkepensionister, skyldes, at der i denne gruppe endnu er en klar overvægt af etnisk danske. Skulle det ske, at der kommer overvægt af fremmede i denne gruppe, vil DF højst sandsynlig være fortaler for forringelser af folkepensionen.

Farligt tankegods

Sideløbende med debatten om værdig/uværdig, er der fortalere for aktiv dødshjælp. Her handler det dels om at abortere de uværdige, så som udviklingshæmmede, handicappede og syge fostre, som aborteres som dårlige liv.

Og dele af den danske befolkning ønsker at gå videre. Syge uden mulighed for et ”værdigt” liv og stærkt handicappede er der nogle, som ønsker at man kunne aflive på samme måde som man afliver gamle syge hunde. Det er en farlig vej, for hvem har retten til at bestemme om et liv er værdigt eller ej. Man kunne få den tanke, at nogle mener at kun mennesker i arbejde lever et ”værdigt” liv. Dermed reduceres mennesket til en vare, hvis arbejdskraft man kan købe eller lade være med at købe.

Kapitalens menneskesyn

Med de store besparelser på handicap- og ældreområdet, tvinger kommunalbestyrelser mennesker til at leve dels i eget skidt, men også uden mulighed for at komme ud og få oplevelser. Den tanke sociallovgivningen havde gennem 70’erne op til 0’erne var at sikre mennesker, som havde brug for hjælp, et liv i værdighed. Dengang skulle man ”møde mennesket, hvor det var”. Det har mange års nedskæringer ødelagt.

Det mest tåbelige er udhulingen af revalidering, som hjalp mange mennesker med ny uddannelse og jobtræning. I dag er det yderst svært at opnå ret til revalidering. I stedet for sendes arbejdsløse, syge og handicappede på jobtræning uden økonomisk gevinst og sikkerhed for fast arbejde. Den kurs vores socialpolitik er på, er tåbelig og kortsynet. Det handler om at tilfredsstille EU, og dermed kapitalen, når finansloven laves.

KPiD mener, at det er sociallovgivningen, som er uværdig. Vi har en sociallovgivning uden etik og med manglende tro på borgerne. Men lovgivningen afspejler nok politikernes egne tanker om, hvordan de ville opføre sig på kontanthjælp/dagpenge.