1.maj kampdagen

Solidaritet og enhed genrejser styrken i kampene

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

Ved den årlige fejring af første maj i Fælledparken og andre steder sender socialdemokraterne og fagforbundenes topfolk ofte en hyldest til ”de danske lønmodtagere”. Det er jo dem, der holder det kapitalistiske samfund i gang sammen med virksomhedsejerne. Den dominerende retorik er, at vi alle er i ”samme båd”, og at vi alle har ret og pligter, som fører til frihed, identitet og fælleskab.

I arbejderbevægelsens barndom og for de revolutionære pionerer var det åbenlyst, at den form for arbejde, som kapitalen tilbød ”den frie arbejder”, ikke var og er andet end en perverteret og tom form for arbejde. Et arbejde, der fratager arbejderen enhver form for mening, subjektivitet og kontrol. Det har ikke forandret sig – snarere tværtimod.

Fremmedgjort arbejde

Marx’ tilgang til det kapitalistiske arbejde indeholdt et dobbelt kritisk synspunkt. Arbejdet, men kun i et andet samfund end det kapitalistiske, er i virkeligheden en dyb menneskelig praksis, endda en del af den grundlæggende menneskelige natur. Det er gennem arbejde, at mennesker finder fællesskab, identitet og frihed.

Men under kapitalismen forvandles arbejdet til dets absolutte modsætning – til en forsagelse af vores menneskelighed. I arbejdet i dagens Danmark, ønsker Kapitalen ikke, at vi skal finde medmennesker i et fælleskab, men kun modmennesker og konkurrenter om de jobs, der stadig er mangel på for arbejderne i de kapitalistiske samfund. På denne måde oplever fagforbundene og socialdemokratismens repræsentanter ”polakker, bulgarere og rumænere”. De er ikke medlemmer af et fællesskab af arbejdere i kampen mod Kapitalen, men i bedste fald ofre for uretfærdighed, eller i værste fald en trussel mod os, som skal bekæmpes i kampen mod social dumping.

I kapitalismens lønarbejdsform og konkurrence fremstår det som en kendsgerning. Der er derfor brug for en mere kritisk tilgang. Netop den kritiske forståelse har været forsvundet alt for længe. Det arbejde, som vi udfører, og som andre skaber i dagens samfund, er et ufrit, fremmedgjort og nærmest et ukontrollerbart objekt, der styrer arbejderklassens livs-betingelser.

Kampen om rettigheder

Hvem er det, der skal være ”fleksible” på et ”fleksibelt arbejdsmarked”, hvor 42 timer om ugen mere er reglen end undtagelsen. Det er ikke en naturgiven tilstand at underkaste sig og endda hylde ovennævnte som dagens fagforbunds ledelser gør.

1.majdagen er en gammel tradition, men den er mere end det. Den har gennem tiden været brugt til at skyde mange initiativer i gang, som førte til forbedringer af arbejderklassens kår.

I 1890 drejede det sig om nedsættelsen af arbejdstiden til otte timer om dagen, i 2017 om nedsættelsen til 30 timer om ugen. I 1917, året for den socialistiske oktoberrevolution i Rusland, lød parolen her i landet: ”Knæk sablen, bryd kronen, styrt kirken”. Det var stolte og krævende paroler, og der er siden løbet meget forurenet vand i åen. Nu står vi i en international situation med stigende militarisering under imperialismens magtredskab NATO og med stor fare for en ny verdenskrig og en total udslettelse af kloden.

1.maj er den internationale arbejderklasses kampdag, som maner arbejderne til kamp for deres rettigheder. Næsten alle partier i Folketinget er af den grundlæggende overbevisning, at klassekampen er slut. De fortæller dog ikke, hvem der vandt! Den overbevisning er kommunisterne ikke enige i. Vi markerer dagen som en kampdag.

Vi har i årtier været modstandere af tendensen til at gøre 1. maj til en festdag som Disneyland, Legoland, Tivoli eller Dyrehavsbakken. I stedet markerer vi dagen som en kampdag, hvor kommunister også agiterer for fred og kamp mod imperialismen og dens krige.

Klassekampen

Målet er socialisme, der skal frigøre arbejderne fra udbytning. Det er et mål, som vi fastholder og vil kæmpe for. Til det formål er 1. maj ikke en festdag for gøglere og politiske opportunister, men en kampdag hvor arbejderklassens fælles interesser og enhed skal markeres.

Det er en opgave for kommunister at ændre styrkeforholdet i klassekampen, og gennem aktionsenhedens metode at forbedre kampbetingelserne.

Socialdemokratismen og opportunismen har afskrevet klassekampen. Alt er blevet gjort til et stort fællesskab mellem udbytterne og de udbyttede.

Arbejderklassen har en pligt til at interessere sig for, hvad der sker både her i landet og ude i den store verden, og ikke lade sig forvirre af den herskende klasses medier, som helt målbevidst arbejder for endnu mere vildledning og fordummelse af folket.

Vær med

Vel har arbejderklassen i de senere år lidt tilbageslag og nederlag, men kraften og gejsten er som bølgerne, der rammer stranden: De ruller tilbage i havet og kommer igen. Havde det ikke været for revolutionære og kommunister i både den nationale og internationale arbejderbevægelse, ville vi dag højst have ligget og skvulpet i andedammen. Det er kommunisterne sammen med andre, der skal skabe et endnu stærkere grundlag for at genrejse den revolutionære kraft, der kan lave samfundet om fra et kapitalistisk samfund for de få til et socialistisk/kommunistisk samfund for de mange. Dermed afskaffes klasserne.

Derfor skal der fra Kommunistisk Parti i Danmark lyde en stærk opfordring til at deltage i kampene og manifeststationerne fremover.

Kommunistisk Parti i Danmark ønsker alle en god 1. maj.