Virkelighed og illusion

Af Margit Andersen

Da den iranske film ”Sælgeren” i år vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film, var det anden gang instruktøren Asghar Farhadi modtog prisen, men denne gang var han ikke selv til stede ved overrækkelsen i Hollywood. To iransk-amerikanere modtog den på hans vegne og oplæste en besked fra ham, der gik ud på, at han ikke ønskede at være til stede på grund af Trumps dekret, der går ud på at lukke landet for flygtninge og borgere fra visse muslimske lande, deriblandt Iran.

I stedet blev der fra Teheran transmitteret en tale af Farhadi på Trafalgar Square til et 10.000-talligt publikum, der var mødt op med bannere mod fascisme og ekstremisme. Londons borgmester Sadiq Khan havde organiseret, at filmen blev vist på storskærm på pladsen, og han sagde bl.a.: ”Præsident Trump kan ikke lukke munden på mig”.

Paradoksalt nok og i modsætning til Trumps indskrænkede synsfelt spiller et af USA’s klassiske teaterstykker en væsentlig rolle i filmen. Det er Arthur Millers ”En sælgers død” fra 1949, der handler om det ikke at kunne leve op til tidens krav og ikke at ville se virkeligheden i øjnene, hvad der fører til ulykke for en familie. Ligesom i Millers stykke er der også i filmen en sælger, der med katastrofale følger lever i to verdener.

Emad og Rana er et ungt par, der bor i Teheran. De er veluddannede og moderne indstillet og fremtiden ser så lys ud for dem, at de overvejer at udvide familien. Deres store, fælles interesse er at spille amatørteater, og nu og her er de i gang med netop Millers stykke, hvor Emad spiller sælgeren og Rana hans kone.

Men så opstår der et problem. Teheran er i en brydningstid, hvor gammelt skal fjernes og nyt bygges op. Herved opstår der fare for, at det hus, de bor i, skal styrte sammen. Alle må flytte, men de finder ved en vens hjælp en anden udmærket lejlighed. Der er blot den hage ved den, at den tidligere lejer ifølge naboerne havde usædvanligt mange herrebesøg og derfor måtte flytte, men hun har endnu ikke fjernet sine ejendele fra lejligheden, hvad der selvsagt er noget irriterende for de nye lejere.

En aften ringer det på døren, og Rana åbner den, i den tro at det er hendes mand, uden at spørge om, hvem der er. En ubuden gæst kommer ind og hermed ændres parrets liv. Der kommer sider frem hos hver af dem, som er ukendte og skræmmende, og som viser, at fortidens moralbegreber stadig har et fast greb i dem.

Hvordan det ender, om skårene kan klinkes, eller om de bristede illusioner gør det umuligt, står ved filmens slutning hen i det uvisse.

Sælgeren.
Instruktion og manuskript Asghar Farhadi.