Ud af EU

Ved EU-udvalget

Slave- og tvangsarbejde

I EU ses den største stigning i slave- og tvangsarbejde i verden. Det vurderes, at der på verdensplan er 21 millioner mennesker, der lever som tvangsarbejdere. De mange flygtninge og migranter, der kommer til EU, og specielt Sydeuropa, er i høj grad i risiko for at havne i slave- og tvangsarbejde. Rumænien, Italien, Grækenland, Bulgarien og Cypern er de EU-lande, hvor slavearbejde er mest udbredt, men risikoen for at havne i tvangsarbejde i de øvrige EU-lande er til stede. Det findes også i Danmark. Over 120.000 flygtninge og migranter har i år nået EU, og mange af dem har betalt store beløb for rejsen. De er nu fanget i en gældsfælde og er endt med at måtte arbejde gratis. Men der er glæde hos de arbejdsgivere, især i landbruget, byggeriet og dele af servicesektoren, der forstår at udnytte den billige arbejdskraft.

Ferie

Samtidigt med at det danske arbejdsmarked og politikerne vil rette ind efter EU-lovgivningen, så der skal være ret til at afholde ferie i det arbejdende år med mindst 14 dages betalt ferie, er det ikke alle i EU, der har råd til at holde ferie. Ifølge Eurostat var der i 2016 en tredjedel af EU’s ”borgere”, der ikke havde råd til at holde ferie som helhed. Mens der ”kun” er omkring 14% danskere (tallet er stigende), der ikke har råd til at holde ferie, er der i de sydlige og østlige lande i EU mellem to tredjedele og halvdelen af befolkningerne, der ikke har råd til ferie.

Hvidbogen

Jean Claude-Juncher’s løsningsmuligheder er beskrevet i EU-kommissionens såkaldte hvidbog: der er 5 muligheder for EU. Det spænder fra ikke at gøre noget anderledes til et ”euro-landenes EU” (og dem der vil være med). Der er nu sat en onlinehøring i gang, og faglige organisationer er ”dybt skuffede” over, at der i EU-kommissionens ”hvidbog” mangler en social dimension. Der udstikkes mulige veje, men der mangler en vej der kunne sikre EU-borgernes tillid og entusiasme for EU-projektet. Servicearbejdernes paraplyorganisation UNI kræver, at politikerne giver et ”bindende” løfte om, at der indføres en ”social fremskridtsprotokol” næste gang, EU-traktaten skal ændres. Den sociale protokol skal stå over de såkaldte ”4 friheder” i EU’s indre marked. UNI kræver, at der gøres op med ”social dumping og underminering af kollektive og individuelle faglige rettigheder og standarder”. En social søjle, der sætter arbejdere og deres familier først: ”troværdigt løfte om håb for arbejdende mennesker og for at lade det være ryggraden i al fremtidig europæisk politik og strategi”.

Det indre marked

Carbotage kørsel har været (og er) et problem, hvor mange chauffører fra lande med en betaling, der er social dumping, dominerer den danske transport af gods. De danske vognmænd har dog ikke ligget på den lade side. Med EU’s indre marked er der oprettet ”vognmandsvirksomheder” i Rumænien, hvor der aflønnes efter lokale aftaler. Efterfølgende fragtes chauffører til Danmark, overlades en lastbil og skal køre mellem steder, som de får besked på. Chaufførerne betales efter rumænske forhold og kun for de kørte kilometer. De kører i hele Norden (krydser grænser) og har kontrakt på, at de skal være i deres lastbiler i 3 måneder. Ingen kørsel = ingen penge. De danske vognmænd, der bruger EU’s indre marked, har indtil videre kun haft en kommentar: ”så længe det ikke er ulovligt i EU”.