3 pct.

Økonomi

Af Bo Møller

I oktober 2021 steg priserne med 3 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den største stigning i 10 år! Det var især prisstigninger på elektricitet, benzin, olie og gas. Dette betyder også, at der må forventes endnu større prisstigninger fremover, idet  der ud over de direkte stigninger på energiprodukterne må forventes en mere generel prisstigning på alt mellem himmel og jord, idet der indgår energiprodukter i stort set al produktion.

Og ser man på de amerikanske tal, så er de meget værre: 6,2 pct. steg forbrugerpriserne i USA i oktober i forhold til måneden året før – og effekten af dette breder sig til andre lande.

Lønnen udhules

De lidt ældre læsere bliver ikke rystet så meget over en stigning på 3 pct. i priserne, for det er jo vand i forhold til i 1980, hvor den årlige stigning var på 12,3 pct. Til gengæld var der indtil 1987 en særlig regulering af lønningerne, dyrtidsreguleringen, der betød, at steg priserne, så blev lønningerne automatisk sat op – dog med forsinkelse og ikke med det fulde beløb.

Men sådan er det ikke mere. Nu er det lønmodtagerne, pensionisterne og andre, der selv må æde udhulingen af deres indkomst på grund af prisstigningerne. Når vi ser tilbage på overenskomsten på det kommunale og regionale område, så var lønstigningen over 3 år på i alt 5,02 pct. Der skal en meget stor optimisme til at tro, at dette ikke vil betyde en udhuling af lønnen for sygeplejersker, sosu-assistenter, lærere og pædagoger.

Usle arbejdsforhold

Denne udhuling af reallønnen kommer oveni den voldsomme stigning i arbejdspresset, som mange offentligt ansatte har mærket. Ikke mindst gælder det på hospitalsområdet, hvor sygeplejerskerne yderst forståeligt blev meget fortørnede over, at statsminister Mette Frederiksen endnu engang bad dem om at arbejde noget mere, end de allerede gør.

Hendes provokerende udtalelser kom i en situation, hvor sygeplejerskerne har været udsat for et lovindgreb i deres overenskomst, der betød, at de kommer til at arbejde for en løn, der bliver udhulet af inflationen i stedet for, som de krævede, en reel forhøjelse af lønnen, der matcher det store arbejdspres og ansvar, der ligger på sygeplejerskerne. Det blev forstærket af den generelle mangel på sygeplejersker kombineret med Covid-19 og truende influenza-epidemier.

Men det ser ud til, at sygeplejerskerne ikke bare vil finde sig i situationen, men  truer med at opsige deres job med udgangen af november. Sker det, står regeringen virkelig med fletningerne i postkassen. Det er regeringen, der med sin økonomiske udsultning af hospitalsvæsenet over mange år er ansvarlig for de ulykker, som mangel på sygeplejersker vil medføre for borgerne.

Hvad må der gøres?

De stigende priser rammer alle lønmodtagere og modtagere af offentlige ydelser. For virksomhederne derimod går det nok – de tjener i øjeblikket rigtigt mange penge, og landets økonomi har det fint.

Der bliver lang kø ved julehjælpen i år. Regeringen skal øjeblikkeligt løfte de offentlige ydelser, så fattigdommen undgås.

Fagbevægelsen må lære af den aktuelle situation. Solidaritet og kampvilje skal være styrende for de faglige organisationer.