Skip to content

3F kongres vælger Henning Overgaard som formand

Henning Overgaard blev genvalgt som forbundsformand for 3F, og Tina Christensen blev genvalgt som næstformand.

[KOMMUNIST nr. 11-2022] På den nyligt afholdte 3F kongres i Aalborg var der genvalg til både forbundsformand Henning Overgaard og næstformand Tina Christensen, uden modkandidater, for de næste 3 år.

Dermed bekræfter 3F-kongressen den beslutning, der blev truffet på den ekstraordinære kongres i april 2022, efter at den tidligere formand Per Christensen gik af i utide.

Fælles kampe i fremtiden

– En fremtid, du kan leve i, kræver, at vi har et stærkt 3F og kræver, at vi kan tage de svære diskussioner om, hvordan vi kommer i mål med organisering og overenskomster, hvordan vi sikrer et mere retfærdigt og lige samfund, og hvordan vi udbygger vores 3F til et endnu stærkere fællesskab med plads til uenighed, sagde Henning Overgaard i sin takketale til de 700 delegerede.

Også næstformand Tina Christensen sagde tusind tak for valget. Jeg vil bruge den næste periode på at kæmpe alt, hvad jeg kan, sammen med mine kolleger, lød det fra talerstolen.

Fuld blæs på de næste tre år

I følge Fagbladet 3F peger Henning Overgaard på fire vigtige indsatser de næste tre år: Flere medlemmer. Øget overenskomstdækning. Unge forrest. Arbejdsgivere skal tage ansvar. – Det, der kendetegner denne kongres, er den stemning af fællesskab, hvor vi samler os – trods alle forskelligheder og uenigheder. Det giver mig en kæmpe tro på, at alle de visioner og udfordringer, vi har, kan blive gennemført og løst, siger han.

/peju

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk