59.500 ledige stillinger

Økonomi

Af Bo Møller

Det er det nyeste tal fra den private sektor. Mangelen på sygeplejersker og pædagoger indgår derfor ikke. Tallet har arbejdsgiverne oplyst ved en stikprøveundersøgelse. Det er altså arbejdsgiveren selv, der afgør, om han har kunnet finde en person, der i tilstrækkelig grad faldt i hans ’smag’ – altså havde de kvalifikationer, som arbejdsgiveren helst ville have og ikke var for dyr.

147.000 arbejdsløse

Ifølge den såkaldte AKU-ledighed var der i 3. kvartal 147.000 personer, der var aktivt arbejdssøgende, uanset om de modtog understøttelse/kontanthjælp eller ej. Der er altså en del at tage af for arbejdsgivere, der klager deres nød. Ser vi kun på de arbejdsløse, som modtager arbejdsløshedsdagpenge eller er arbejdsmarkedsparate på kontanthjælp var der i oktober 87.900 personer. Selv med den snævre afgrænsning er der stadig arbejdskraft at hente for de arbejdsgivere, der ikke er for kræsne og profithungrende.

Import af arbejdskraft

De borgerlige partier gør meget ud af at påstå, at det er et stort samfundsproblem, at der mangler arbejdskraft. Når vi ser på den private sektor, så er ulykken til at overse. Det værste, der kan ske, er, at arbejdsgiverne får en mindre profit. Selv om arbejdsgiverne gerne ville have flere ansatte, end de mener at kunne finde, så betyder det ikke, at produktionen falder, men blot at den stiger lidt langsommere.

Den løsning, som tilhængerne af teorien om den store mangel på arbejdskraft altid fremfører, er, at det skal være lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Import af arbejdskraft fra EU er helt uproblematisk, da arbejdskraftens frie bevægelighed desværre er en af grundpillerne i EU.

I EU er der 15 mill. arbejdsløse, så der er nok at tage af, hvis arbejdsgiverne vel at mærke gider søge dem – og det gider de generelt ikke! Der er især 2 barrierer, der gør, at arbejdsløse fra EU-lande ikke kommer til Danmark: For det første er der de danske arbejdsgiveres manglende lyst til europæisk arbejdskraft, der ikke er helt så billig, som arbejdsgiverne ønsker. For det andet er der det meget dårlige, men desværre rigtige rygte, som Danmark har internationalt, at vi er fremmedfjendske og racistiske. Andre EU-lande har i langt højere grad kunnet tiltrække arbejdsløse fra EU-landene, men det ’gider’ de danske arbejdsgivere altså ikke. De vil hellere gå uden for EU og finde endnu billigere arbejdskraft.

Beløbsordningen

Denne ordning indebærer, at arbejdsgivere normalt kun kan importere arbejdere fra lande uden for EU, hvis deres løn er mindst 37.000 kr. om måneden. Ordningen er en beskyttelse af de danske arbejdere, således at de ikke bliver udkonkurreret af langt billigere udenlandske arbejdere.

Omkring 10.000 udenlandske arbejdere er i landet via beløbsordningen. Men nu vil de borgerlige partier meget gerne have sat beløbsgrænsen ned til måske 30.000 kr., som arbejdsgiverne foreslår. Hermed vil der komme langt flere lavtlønnede udenlandske arbejdere til landet og dermed presse de danske lønninger – hvilket også er den dybere mening.

For hele snakken om, at arbejdsudbuddet skal øges, handler i bund og grund om, at er der tilstrækkeligt med arbejdssøgende, så kan arbejdsgiverne vælge og vrage mellem jobsøgende uden at tage hensyn til et eventuelt højere lønniveau. Den lavere løn betyder en højere profit til virksomhedsejerne.