Regeringen har haft travlt

Op til kommunal- og regionsvalget har regeringen haft meget travlt med at forelægge den ene ’store’ plan eller lov efter den anden. Mængden af pressemøder har været stort. Formålet har selvfølgelig været at understøtte de lokale socialdemokrater ved valgene.

I sidste nummer af KOMMUNIST skrev vi om ’den store boligplan’, som regeringen havde fremlagt.

I dette nummer vil vi behandle 2 af de andre ’store’ ideer og mere eller mindre kloge tanker:

• Sundhed, uddannelse og lokal udvikling (herunder)
• Velfærdsloven

Sundhed, uddannelse og lokal udvikling

Uddannelsesområdet, der ikke skal gennemgås i detaljer, indebærer især, at der skal lukkes eller udflyttes uddannelser fra hovedstaden og de største provinsbyer til andre steder i landet. Denne idé har fået CBS (den tidligere Handelshøjskole i København) til at beslutte lukningen af seks uddannelser med 334 studiepladser.

Punktet om lokal udvikling er meget tyndt. Der afsættes lidt midler til nedrivning af faldefærdige huse i udkantskommuner, der afsættes lidt til udviklingen af bredbånd i tyndt befolkede områder af landet og 4 mill. kr. om året til flotte ’naturstier’ rundt omkring. Tak for det!

Sundhedsplanen

Den ’store’ sundhedsplan har tre elementer. Akutområdet, lægedækningen og nærhospitalerne.

På akutområdet foreslår regeringen, at der skal indkøbes 5–10 nye ambulancer eller lægebiler. Det er ambulancereddere, der mangler, og ikke biler. Det var også budskabet fra ambulanceredderne i Region Hovedstaden, da de i november holdt fagligt møde på Rådhuspladsen i København.

I øvrigt burde al ambulancekørsel varetages af regionerne eller kommunerne selv og ikke af private firmaer, der skal tjene på det.

Der skal findes flere frivillige ’hjerteløbere’, der hurtigt kan komme frem med udstyr til at genoplive folk efter hjertestop.

Der skal igangsættes forskelligt udvalgsarbejde, der kan styrke akutberedskabet. Men i sig selv løser udvalg ingen problemer.

Mangel på praktiserende læger

Der er generelt mangel på praktiserende læger. Regeringens løsningsforslag omfatter en forlængelse af den tid, hvor en kommende speciallæge i almen medicin skal være i praktik hos praktiserende læger i stedet for på hospitalet.

Det giver umiddelbart lidt flere hænder i almen praksis – om end det altså ikke er færdiguddannede læger, der kommer. Til gengæld vil de ikke-færdiguddannede læger komme til at mangle på hospitalerne, der i forvejen savner læger.

Det skal være lettere at etablere klinikker, der drives af regionerne, så de læger, der ikke ønsker selv at blive klinikejere, alligevel kan fungere som praktiserende læger.

Det er forsøgt før, men det store er der ikke kommet ud af det. Regeringen håber, at det vil øge antallet af praktiserende læger i hele landet med 10–30.

’Nærhospitaler’

Sidst kommer så etableringen af ’nærhospitaler’ – 20 i alt.

Disse ’nærhospitaler’ skal kunne klare mindre specialiserede behandlinger, der ikke behøver at foregå på de store akutsygehuse.

Desværre er betegnelsen ’nærhospital’ ganske misvisende, for der bliver ikke mulighed for indlæggelser og døgnbemanding. Der er tale om lokaliteter, hvor der er alment praktiserende læger og måske tilknyttet speciallæger og fysioterapeuter.

Det løser bestemt ikke problemerne – specielt ikke, da det personale, der skal -bemande nærhospitalerne, især vil skulle tages fra de rigtige sygehuse. Et specielt problem er, at regeringen gerne vil være med til at betale for etableringen af ’nær-hospitalerne’, men den løbende drift må regionerne klare ud af deres i forvejen skrabede budgetter.

Lidt latterligt og meget præget af regionsvalget blev det, da Venstre kort efter, at -regeringen forelagde sin plan, kom med et forslag om ikke bare at oprette 20, men
hele 35 nærhospitaler, eller som Venstre mere korrekt vælger at kalde det, sundhedshuse.

Problemerne består

Samlet er regeringens ’plan’ på ingen måde med til at løse de store problemer med personalemangel.

For at løse dette problem kræves først og fremmest et væsentligt løft i lønnen for sygeplejersker og andet sundhedspersonale suppleret med bedre arbejdsforhold, men det har regeringen ikke ønsket at gøre noget ved.

BOM