80 året for nazismens overfald på Sovjetunionen trækker spor til i dag
80 år efter det tyske overfald på Sovjetunionen er der en tiltagende konfrontation og oprustning overfor Rusland og Kina fra NATO-staternes side.
Den borgerlige presse i Tyskland skrev op til befrielsesdagen 8. maj: Vesten behøver nye forbundsfæller mod Kina. Så længe Europa og Amerika forbliver så svage og uenige, vil Kina fortsætte sin stræben efter verdensmagt. De liberale demokratier må vise sig våbenføre og forsvarsberedte.
Fredsbevægelsen og overlevende fra Auschwitz
Det er vigtigt, at der mere end nogensinde sættes fokus på fred og venskab mellem verdens befolkninger. Det var parolen ved de talrige demonstrationer, manifestationer og mindearrangementer som Tyskland var præget af 8. maj. Esther Bejarano, fredsforkæmper og overlevende fra Auschwitz, hilste deltagerne og takkede Den Røde Hær og det sovjetiske folk:
”I dag for 76 år siden blev jeg befriet af amerikanske og sovjetiske tropper. På markedspladsen i den lille by Lübz brændte soldaterne et billede af Hitler. Alle fejrede og omfavnede hinanden, og jeg spillede harmonika. Mit højeste ønske i dag er endnu engang at opleve amerikanere og russere omfavne og kysse hinanden og fejre krigens afslutning sammen – fejre freden. Men nazismen blev ikke fjernet. Gamle nazier byggede politimyndighederne op, byggede militæret op og mange andre myndigheder i Tyskland. Disse fortsættelser og den aggressive antikommunisme er årsagerne til de næsten daglige racistiske og antisemitiske tiltag fra myndighedernes side. Vi må bryde med den nazistiske fortsættelse. Vi må kræve fred med Rusland i en tid med tiltagende krigshetz og NATO-manøvrer tæt på den russiske grænse”.
Nazisternes overfald på Sovjetunionen betød også hetz og forfølgelse af danske kommunister. I august 1942 blev Kommunistloven vedtaget med tilbagevirkende kraft til 22.juni – den dag, hvor kommunister blev fængslet og interneret efter ordre fra nazisterne, som blev godt hjulpet af dansk politi. Ligesom i Tyskland fortsatte politi og myndighedspersoner deres virke efter krigen uden at være blevet stillet til ansvar. Formanden for Horserød Stutthof Foreningen Annette Mørk skriver i en artikel i Politiken:
Der blev nedsat en parlamentarisk kommission efter besættelsen, som i høj grad bestod af dem, der havde stemt for Kommunistloven, og de frikendte sig selv. De kunne have givet en undskyldning dengang, men de havde mere travlt med at vaske hænder og bruge vendingen: At det havde været en beskyttelsesforanstaltning. En ‘beskyttelse’ som familierne gerne havde sig frabedt.
Horserød-Stutthof foreningen kræver nu en undskyldning til efterkommerne af ofrene for Kommunistloven. Interneringen førte for mange til koncentrationslejrenes helvede i Tyskland og Polen. 22 mennesker døde enten i KZ-Stutthof, på dødsmarchen da KZ-Stutthof blev rømmet eller ved hjemkomsten til Danmark. Formanden for Horserød Stutthof Foreningen slutter sin artikel med at fremhæve Grundlovens § 71. stk.1:
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Men det skete alligevel.
I anledning af 80 året for Kommunistloven og interneringen af kommunisterne d.22. juni 1941 tog Horserød-Stutthof foreningen initiativ til et mindearrangement i Slotsgården ved Folketinget. Der blev afleveret underskrifter til Statsministeriet med krav om en officiel undskyldning fra statens side til efterkommerne. Den 21. juni mellem kl. 13 og 16 arrangerer Horserød-Stutthof foreningen en høring på Christiansborg om Kommunistloven og grundlovsbruddet. Her vil pårørende have mulighed for at fortælle deres historie.
Der er åben adgang for deltagere efter tilmelding under de sædvanlige retningslinjer ved høringer på Christiansborg. Program udsendes i løbet af juni måned.
Tak til Horserød-Stutthof foreningen for at sætte fokus på denne nedrige og betændte del af danmarkshistorien. HN