UD af EU

[KOMMUNIST 5-2023 – Gå med kommunisterne] Op til og siden Danmark i 1972 trådte ind i EEC og EF, som det hed dengang, har kommunisterne advaret og beskrevet, hvad dette såkaldte fællesskab handler om.

Og vi har desværre fået ret i selv de værste forestillinger. EU er for kapitalen, og det er ikke et fredens projekt, som mange ellers beskriver denne korrupte institution som. Vi ser dagligt, hvordan danske arbejdspladser flytter ud med statsstøtte for at etablere sig i andre EU-lande, hvor arbejdskraften er billigere og dårligere organiseret.

Vi ser, hvordan billig arbejdskraft bliver hentet til Danmark under kummerlige forhold i svindelfirmaer. Det er det, der menes med arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ser, hvordan kommuner og stat må tvinges til at tage det billigste udbudsfirma, selvom man ved, de snyder og bedrager. Dette koster Danmark svimlende beløb hvert år. Ikke engang ved de afsluttede overenskomster kunne fagbevægelsen lykkes med at hæve mindstelønnen, så deres udenlandske kollegaer kunne få en ordentlig løn. I fremtiden truer EU’s mindsteløn.

EU for de rige

Vi ser, hvordan Danmark år efter år ikke lever op til en masse miljøkrav i EU regi, men sjovt nok er der ingen konsekvenser på disse områder.

Men hvis vi ikke følger Budgetlovens nedskærings­politik i vores finanslov, så ­falder der brænde ned. EU kræver nemlig, at stater privatiserer alt fra sundhedsvæsen til energiforsyninger og offentlig transport. Det har vi fulgt til punkt og prikke, selvom vi ikke er tilsluttet EU’s finanspagt.

Og se, hvor vi er endt. Privatiseringen i Grækenland endte med den store tragiske togulykke, der kostede mange menneskeliv, imens ejerne tjente styrtende med penge.

Under corona-pandemien lykkedes det heller ikke at samarbejde på tværs og hjælpe hinanden. Vi så, hvordan sygevæsenet lå på knæ efter mange års nedskæringer. Især Italien tydeliggjorde konsekvenserne af EU’s politik med de mange døde.

Vores folkevalgte politikere i EU har så lidt at bestemme over. Rammerne i EU er stramme, og derfor er det svært at se, hvad der er rød og blå og grøn politik i det danske folke­ting. Alle partier accepterer betingelserne med de snævre økonomiske rammer.

Modstand mod EU

Derfor er kommunisterne konsekvente i deres EU­-modstand. Vi var med til at stifte og opbygge Folkebevægelsen mod EU. En bevægelse der kunne rumme alle EU-modstandere, uanset hvilken politisk baggrund man kom fra.

I over 40 år har Folkebevægelsen loyalt siddet i EU parlamentet og givet danskerne information om, hvad der foregår. Information man sjældent hører om i danske medier. Dette sluttede ved sidste EP-valg og betyder, at der ikke er nogen, der repræsenterer EU-modstanden i den danske demokratidebat.

Ud over det – er der mange lande, hvor der slet ikke har været folkeafstemninger om tiltrædelse til unionen eller andre suverænitets­afgivelser. EU er heller ikke er et demokratisk projekt, som det tit bliver kaldt. Tværtimod fjernes nationalstatens indflydelse.

Reglerne er helt hen i vejret for at blive opstillings­berettiget.

Oversigten nedenunder over kriterier for opstilling til EU-Parlamentsvalg viser, at kravet om at skulle indsamle 70.635 vælgererklæringer i et land som Danmark med 5,8 millioner indbyggere, såfremt man ikke allerede er medlem af Folketinget, er temmelig meget ude af proportion.

Det er ikke demokrati.

Kim Bilfeldt

Regler for opstilling er ikke ens

1. Belgien 11,4 mill indbyggere. Mindst 200 vælgererklæringer og maksimalt 500 vælgererklæringer afhængigt af indbyggertallet i den provins, der opstilles i.
2. Bulgarien 7,1 mill. indbyggere. 7.000 vælgererklæringer
3. Cypern 0,9 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer.
4. Danmark 5,8 mill. indbyggere. 70.635 vælgererklæringer over en periode på 18 måneder.
5. Estland 1,3 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Der kræves blot en registrering som en NPO.
6. Finland 5,5 mill. indbyggere. 2.000 vælgererklæringer.
7. Frankrig 67 mill. indbyggere. Intet krav om vælger­erklæringer. Der skal blot betales et gebyr for at blive verificeret som et parti eller en kandidat, der stiller op udenfor et parti.
8. Grækenland 10,8 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 25 år på valgdagen.
9. Irland 4,8 mill. indbyggere. En kandidat, der ønsker at opstille til EU-Parlamentet, udpeges af et politisk parti eller indsamler 60 vælgererklæringer.
10. Italien 60,6 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 25 år på valgdagen.
11. Kroatien 4,2 mill. Indbyggere. 5.000 vælgererklæringer.
12. Letland 2 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Et parti, der ønsker at stille op til EU-Parlamentsvalget, skal blot have mindst 500 medlemmer og have været etableret i mindst ét år før valgdagen.
13. Litauen 2,8 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 21 år og opfylde kriterierne for at kunne stemme i Litauen.
14. Luxemburg 0,6 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 18 år og opfylde kriterierne for at kunne stemme i Luxemburg.
15. Malta 0,4 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer.
16. Nederlandene 17,1 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer.
17. Polen 38 mill. indbyggere. 10.000 vælgererklæringer
18. Portugal 10,3 mill. indbyggere. Intet krav om vælger­erklæringer. Den enkelte kandidat skal blot kunne verificere, at denne kan stemme i Portugal.
19. Rumænien 19,6 mill. indbyggere. Et politisk parti skal indsamle 200.000 vælgererklæringer, mens en individuel kandidat, der ikke stiller op for et parti, skal indsamle 100.000 vælgererklæringer.
20. Slovakiet 5,4 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer.
21. Slovenien 2,1 mill. indbyggere. Et politisk parti skal have enten fire underskrifter fra medlemmer af det na­tionale parlament eller 1.000 vælgererklæringer.
22. Spanien 46,5 mill. indbyggere. 15.000 vælgererklæringer fra spanske statsborgere eller sammenlagt 50 underskrifter fra valgte spanske repræsentanter fra parlament og byråd samt spanske MEP’er i EU-Parlamentet.
23. Sverige 10 mill. indbyggere. 1.500 vælgererklæringer
24. Tjekkiet 10,6 mill. indbyggere. Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot kunne dokumentere, at denne er tjekkisk statsborger samt kunne verificere, hvilket parti denne evt. opstiller for.
25. Tyskland 82,8 mill. indbyggere. Opstilling i én stat kræver en vælgererklæring pr. 1.000 personer, der kan stemme, dog maks. 2.000 vælgererklæringer. Ved opstilling for hele landet kræver det 4.000 vælgererklæringer.
26. Ungarn 9,8 mill. indbyggere. 20.000 vælgererklæringer.
27. Østrig 8,8 mill. indbyggere. 2.600 vælgererklæringer.

Mød op den 9. maj

Enhedslisten har stillet et forslag (B39) om, at opstilling til EU-parlamentet skal sidestilles med opstilling til Folketinget, så det sættes ned til 20.000 vælgererklæringer for at kunne opstille.

Forslaget 1. behandles i Folketinget tirsdag den 9. maj.

Folkebevægelsen mod EU opfordrer alle til at byde politikerne velkommen på Christiansborg fra kl. 08.30–9.30 i Rigsdagsgården.

Mød op.